Tekst og foto: Jørgen M. Skrubbeltrang
07.45 Jeg står op på et simpelt, men skønt gæstehus ved en lille flod ved den thailandske by Mae Sariang. Jeg har overnattet her, fordi jeg i dag skal ud til grænsen mellem Thailand og Myanmar. Selvom jeg er landechef i Myanmar, er jeg og min familie bosat i Chiang Mai i Thailand, da det er for farligt at bo og arbejde i Myanmar. Derfor ser jeg frem til at komme helt tæt på landet i dag. Det skal jeg, fordi Danmission måske skal støtte arbejdet med en fredspark i Karen-staten, der er et af de fattigste steder i verden.
Idéen med parken er at beskytte den truede natur omkring Salween-floden og samtidig skabe fred mellem religiøse og etniske grupper, der lever i konflikt på grund af mere end 60 års borgerkrigslignende tilstande i landet. Visionen er at fremme samarbejde og skabe rum for de kulturelle og religiøse traditioner, der er repræsenteret i området.
08.30 Jeg mødes med mine rejsefæller; kollegaer fra kontoret i Danmark og repræsentanter fra organisationen KESAN, der arbejder med at styrke lokalsamfund i Karen-staten og beskytte og sikre adgang til naturressourcer. Sammen med statens lokale administration står de bag fredsparken. Og sidst, men ikke mindst, rejser jeg sammen med repræsentanter fra Danmissions partnere i Cambodja. De har nemlig stor erfaring med beskyttelse af skovområder mod illegal skovhugst. De er også meget dygtige til at inddrage religion som en ressource i arbejdet. Det er oplagt, at vi trækker på deres viden, når vi skal finde ud af, om Danmission skal støtte dette projekt.
Vi begynder med at spise morgenmad sammen – nudler og ris. Vi får også tanket op til vores frokost senere. Jeg er godt tilfreds med at finde en banan og en croissant, mens de fleste andre køber rigeligt med kopnudler. Efter vi har provianteret, kører vi afsted i en minibus.
10.55 Vi når frem til Salween-floden, der krydser grænsen mellem Thailand og Myanmar. Her lejer vi en longboat, som skal bringe os op ad floden, helt tæt på fredsparken. Inden vi kan sejle, skal vi tjekke ind hos en politipost, som KESAN har forberedt på, at vi kommer. Formålet med turen er, at vi skal se og opleve grænseområdet for at forstå arbejdet med fredsparken.
12.27 Vi har sejlet op ad floden i nordgående retning. Naturen er smuk og frodig, og det er godt endelig at opleve området på egen krop og ikke bare læse om det i rapporter.
Vi gør ophold på Thailand-siden af floden og spiser vores medbragte frokost.
14.20 Vi går i land på Myanmar-siden, og vi mærker tydeligt, at området er kontrolleret, da vi bliver tjekket af en kommandør. Vi går en tur i området. Jeg samler en sten op og gemmer den i lommen som et minde om mit første besøg i Myanmar som landechef i Danmission. Jeg har haft den stilling i et år, men besøger først landet nu. Og besøget er rent symbolsk. Vi befinder os aldrig mere end 100 meter inde i landet, og vi er her kun i en times tid. Herefter hopper vi om bord i båden igen.
15.15 Vi sejler to timer mod syd, og bagefter kører vi retur til Chiang Mai i minibus. Det tager godt fem timer, og jeg når både at holde et møde med økonomiafdelingen i Danmark, købe flybilletter til et møde i Bangkok og planlægge en workshop.
22.40 Jeg bliver sat af minibussen lidt fra mit hjem. Jeg nyder gåturen, hvor jeg får klaret tankerne efter en indholdsrig dag. Jeg mærker stenen i min lomme, der minder mig om, hvor meningsfuld Danmissions indsats er i Myanmar – et land i knæ, der på tredje år lider under en barsk militærbesættelse.
Serie: Dagbog fra en landechef
I denne serie beder vi på skift Danmissions udsendte landechefer beskrive en dag i deres arbejdsliv i dagbogsformat. Her møder du Danmissions landechef i Myanmar, Jørgen M. Skrubbeltrang. Siden september 2022 har han, sammen med sin hustru og deres to børn, været bosat i Chiang Mai i Thailand, da det er for farligt at bo og arbejde i Myanmar. Herfra er han i gang med at opbygge et landekontor og konsolidere og udvide Danmissions arbejde i Myanmar.