Vil du ekspedere genbrugsglade kunder? 

Bliv frivillig ekspedient 

Du er landet på den her side, fordi du måske overvejer at tage en tjans i din lokale Danmission-butik for at hjælpe med at ekspedere kunder.

Det er vi glade for!

I vores genbrugsbutikker er det frivillige, der står for at ekspedere og hjælpe vores mange genbrugsglade kunder. Vi lover dig, at du kommer til at møde en masse søde mennesker, når du står bag disken.  

Det skal du vide:

  • Du behøver ingen erfaring med at arbejde i butik eller betjene kunder – du får grundig oplæring
  • Du skal have lyst til at hjælpe vores kunder og give dem en rar oplevelse, når de handler hos os
  • Du skal have lyst til at indgå i et hyggeligt fællesskab.

Det får du ud af at være frivillig:

  • Du bliver en vigtig del af et kollegialt, rart og hyggeligt fællesskab
  • Vi sørger for at tage godt imod alle nye frivillige.

Det betyder din frivillige indsats: 

  • Du bliver en vigtig del af genbrugsbutikken – og er med til at sørge for, at vores kunder altid får en god oplevelse 

  • Den tid, du lægger som frivillig, bidrager til, at vi kan skabe et fint overskud og på den måde støtte nogle af verdens fattigste

Sæt i gang!

Meld dig her, så bliver du kontaktet af et venligt menneske – enten på mail eller telefon – sammen finder I ud af, hvornår du kan komme til intromøde i genbrugsbutikken og høre mere om at blive frivillig.