Her arbejder vi
Danmission arbejder i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark
Danmission er til stede i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark, hvor vi arbejder for en verden med bæredygtigt liv og fredelig sameksistens. Vores mission er at skabe håb, liv og tilgivelse i dele af verden, der er præget af fattigdom, marginalisering og konflikt.
Med vores arbejde sætter vi fokus på, at:
- Forebygge årsager til polarisering, diskrimination, konflikter og ødelæggelser af natur og naturressourcer.
- Sikre modstandskraft blandt de personer og grupper, der er mest berørte.
- Støtte mennesker og grupper, der lever i marginalisering, i frit at deltage i beslutningsprocesser og være fortalere for deres rettigheder.
Læs mere om de lande og regioner, vi arbejder i:
Mellemøsten
Danmission har arbejdet i Mellemøsten i over 100 år. Det er en sårbar region, der kæmper med fattigdom, konflikt og mangel på livsvigtige naturressourcer
Østafrika
I over 75 år har Danmission været til stede i regionen. Trods økonomisk fremgang, er der stadig store problemer med fattigdom, ulighed og marginalisering
Myanmar
Danmission arbejder i det sydøstasiatiske land, hvor befolkningen lever i væbnet konflikt og stor fattigdom. Her er kløfterne mellem etniske og religiøse grupper dybe
Cambodja
I Cambodja arbejder Danmission for at styrke den unge kristne kirke, skabe dialog i et land med en voldsom fortid og støtte lokale i at beskytte landets truede skov