Gør Black Friday til…

Drop overforbrug og nyproducerede varer – vælg genbrug!
Green Days i Danmission Genbrug
– et modsvar til Black Friday
Green Days er vores modsvar til det amerikanske shopping-fænomen Black Friday, der traditionelt indleder begyndelsen på julesalget og som falder sidste fredag i november.
Hos Danmission Genbrug opfordrer vi i stedet kunderne til at gå efter mere bæredygtige og billigere alternativer til de ny- og masseproducerede varer i en af årets største shoppe-uger.
Derfor vil vores kunder i flere af Danmissions butikker blive mødt af grønne vinduesudsmykninger og gode tilbud.
Find grønne fund til Green Days…
Grøn hjertesag
At tage vare på vores fælles miljø og klima er en grøn hjertesag. I Danmissions projektarbejde ude i verden er der fokus på at værne om naturens ressourcer, så de bliver forvaltet på den bedst mulige måde. Det gør vi fx gennem et skovbeskyttelsesprojekt i Cambodja.
”Vi ved, at produktion af fx nyt tøj, er noget af det, der belaster vores klima allermest. Vores Green Days er i tråd med det som genbrugsbutikker står for: nemlig at reducere forbruget for at beskytte miljøet. Derfor markerer vi Green Days i vores butik”.
Anne Marie Madsen, frivillig butiksleder Skanderborg.
