Dialog-dryp fra Mellemøsten i Fredens Hus, hvor vi hørte beretninger om dialog og diapraksis. Foto: Frederikke Sofie Tast.
I Libanon vælger man sine naboer, før man vælger sit hus. Det er vigtigt at være sine naboer nærmest. Dette er, hvad der i mange år er blevet praktiseret i Gellerup, og nu er der med projektet omkring Fredens Hus, som Danmission støtter, endelig rammesat et fysisk mødested til dialog på tværs af forskellighed.
barbara,
Af: Frederikke Sofie Hartung Tast, Global Fortæller for Danmission i efteråret 2022.
Jeg holder en plastikkop med varm kaffe i hånden. Jeg finder en ledig siddeplads på en bænk, hvor to mænd snakker sammen. Den ene mand sidder ved bordenden i en havestol med sin kaffekop og er iført et stort halstørklæde. Den anden står op og ligner en, der var på vej videre. De snakker arabisk, så jeg kan ikke forstå, hvad de siger til hinanden, men de er tydeligvis opstemte og meget ivrige for at få ord ud mellem vejrtrækningerne.
Jeg fornemmer, hvordan de prøver at overbevise hinanden om nogle standpunkter, for de virker til at være meget personligt engageret i emnet. Snakken dør ud, de smiler til hinanden, og den ene klapper den anden venskabeligt på skulderen.
Det lader til, at de fik løst deres uenighed. Manden, der sidder ved min venstre side, undskylder, nu på dansk, og han forklarer mig, at de snakkede politik. Han fortsætter og fortæller, hvordan de var uenige om Danmarks venskab med USA frem for Rusland. Han vinker samtalen væk, og vi sidder lidt i stilhed, mens vi tygger på en bid sandkage.
Vi er til International Café på Fredspladsen i Gellerup, et initiativ fra Lokalcenteret og Gellerup Kirkes menighed, som har til hensigt at skabe mere socialt samvær og fællesskab på tværs af nationaliteter i det lille lokalsamfund. Livsværkstederne har sørget for varm kaffe og kage, så vi kan holde os varme i den kølige oktobervind.
Jeg spørger manden med halstørklædet, hvorfor han er mødt op til det her arrangement. Han fortæller mig, at han vægter relationen til sine naboer meget højt. Han er selv oprindeligt fra Libanon, og der, fortæller han, vælger man sit hus på baggrund af naboerne, ikke naboerne på baggrund af sit hus. Naboerne er en vigtig relation at gøre sig, for de er de nærmeste mennesker, som man har på sig, og det er dem, man går til, hvis uheldet er ude.
Han mener, at man skal skabe en alliance med naboerne, lidt ligesom han mener, at Danmark bør skabe en alliance med nærmeste supermagt i stedet for at danne alliancer på tværs af Atlanterhavet. I Danmark oplever han ikke, at man på sammen måde vedkommer hinanden, og derfor møder han op til arrangementer som dette for at komme til at lære sine naboer at kende.
Dialog-dryp fra Mellemøsten i Fredens Hus, hvor vi hørte beretninger om dialog og diapraksis. Foto: Frederikke Sofie Tast.
I lokalsamfundet i Gellerup ses en særlig interesse for at møde sin nabo og endda indgå i mødet med tro- og livstolkninger i henhold til naboens trossamfund og kultur. Igennem mange år har dette været praktiseret i Gellerup, og nu danner Fredens Hus rammerne for et mødested, samtalested og fristed på tværs af alder, køn, etnicitet, politisk tilhørsforhold, kultur, religiøst tilhørsforhold og livsanskuelse.
Fredens Hus er et projektsamarbejde mellem Fredens Moské, Gellerup Kirke og Danmission. Fredens Hus er således et hus, der skaber gode vilkår for en mangfoldighed af aktiviteter, samtaler og fællesskaber i lokalsamfundet. Det er et hus, der tager fælles liv, fælles handling og samtaler på tværs af livssyn til et nyt niveau ved at forbinde den folkelige forankring og civilsamfundets frivillighed og forbinde det med internationalt udsyn og indblik.
Fredens Hus bidrager til visionen om et tillidsfuldt, trygt og sammenhængende demokratisk samfund gennem fælles liv, fælles handling og samtaler på tværs af livssyn og kulturer. Det er et kraftcenter for dialog og diapraksis mellem mennesker af forskellig tro og livssyn, hvor mangfoldighed anskues som en forudsætning for samtale og demokrati.
Her kan man eksempelvis tage et mini-kursus som Dialogpilot, indgå i trosdialog-grupper, deltage i panelsamtaler samt besøge kirken og moskéen. De tre stiftende parter medbringer erfaring med at bygge bro mellem forskelligheder og med at opbygge gensidig tillid og tryghed, som kan få stor betydning i skabelsen af fremtidens Gellerup, hvor den sociale og kulturelle mangfoldighed bliver endnu større.
LÆS HER OM SKRIBENTEN OG HENDES REJSE SOM GLOBAL FORTÆLLER
- Frederikke Sofie Hartung Tast
- 24 år
- Global Fortæller for Danmission
- Udsendt som Global Fortæller for Danmission i tre uger til Zanzibar i Tanzania i august
- Her har jeg beskæftiget med med religions- og kulturmøder, Danmissions partnersamarbejde og undervisningstilbud, samt indgået i den lutherske menighed i Mwanakwerekwe.
- Bachelor i sociologi fra Aalborg Universitet
Dialog er et svært begreb at definere, så lad os se nærmere på dets etymologi. Begrebet stammer fra det græske ord “dialogos”, som betyder ‘samtale’, hvilket består af det græske ord “dia”, der betyder ‘mellem’, og “logos”, der betyder ‘ord’. Dialog, eller det, der er mellem ord, henviser således til en praksis, der går ud over det enkelte menneskes forståelse.
Dialogen bliver en mulighed, som vi bevidst kan vælge for at håndtere forskellighederne imellem os på en mere gavnlig og konstruktiv måde. Ved at spørge åbent og undersøgende til de følelser, behov og værdier, som ligger bag holdningerne, skabes der tillid og tryghed til en dybere relation mellem de kommunikerende parter. Det styrker relationen og bygger bro mellem de forskellige holdninger og værdier, der er i spil.
Dialog giver på den måde indsigt i andres måde at anskue verden på, men handler også om at turde gå ind i netop dét, der undrer os. Dét, vi måske finder fremmed eller uforståeligt. Dét, som provokerer os. Bliver du stærkt følelsesmæssigt engageret og føler dig provokeret? Prøv at spørge dig selv, hvordan det kan være.
I en dialog leder man ikke efter, hvor den anden tager fejl, men derimod efter at se og forstå styrkerne i den andens holdninger og synspunkter. Modsat er debatter kendetegnet ved det, som vi kan kalde en lukket indstilling: Vi har bestemt os for, at vi har ret. Derfor går vi fra en debat med den samme holdning, som vi kom med.
I dialog er vi nødt til at have en mere åben tilgang til, at vi kan tage fejl. Vi skal være villige til at forsøge at forstå, hvad den anden fortæller og endda villige til at blive påvirket og forandret af det, som den anden siger. I dialog handler det ikke om at vinde, men om at finde en fælles forståelse. Det betyder også, at der ikke er nogen, som har hele sandheden eller svaret, men at alle har små dele af den, som man kan stykke sammen til en brugbar løsning på et eventuelt problem.
Vi sidder i en rundkreds og snakker om, hvordan hhv. islam og kristendommen bidrager til fred i verden. Vi har været på interreligiøs studietur med eleverne fra diplomuddannelsen Zanzic. Foto: Michela Østergaard Mortensen.
Jeg var til et oplæg i Fredens Hus i Gellerup for et par uger siden, som hed ‘Dialog-dryp fra Mellemøsten’, hvor en delegation af meget erfarne og dialogisk aktive religiøse ledere og forskere fra Mellemøsten fortalte om deres dialog-erfaringer fra forskellige nationale projekter. Mrs. Ayat Noureddine er fra Libanon og er ph.d. studerende på et projekt omkring kvinders beklædning i det sydlige Libanon.
Hun fortalte en meget opsigtsvækkende historie om, hvordan hun selv engang blev peget ud for at snakke om menneskerettigheder, fordi hun selv går med tørklæde, hvilket ifølge den anden betød, at hun ikke var berettiget til at snakke om rettigheder, for hun besad angiveligt ingen selv.
Hun fremhævede dette som et eksempel på dialogens nødvendighed, og hvordan dialog også bør afspejle en indre dialog, hvad angår forudindtagede tolkninger og fordomme overfor andre og forskelligheden. Hun konkluderer, at “dialog is something that starts within oneself. If it dosen’t start within oneself it dosen’t go anywhere” (Mrs. Ayat Noureddine).
Med dette forstår jeg, at vi i dialogen bør være villige til at ændre, hvad vi selv tror og mener, når vi stiller spørgsmål for at opnå en større forståelse for den anden. Vi må forstå, at andre sandsynligvis ser verden anderledes end os selv. Mrs. Noureddine opfordrer til, at vi undersøger vores egen position i dialogen og forstår de briller, vi ser verden gennem.
Når forskellige værdier og holdninger mødes, er vores egne kategoriseringer og fordomme ofte barrierer for forståelsen, og på den måde kan fordomme stå i vejen for konstruktiv dialog. Men kender vi til vores egen bias og er opmærksomme på dem, så kan det tillige være et springbræt til dialog. Når det lykkes at bevæge os forbi standpunkter og fordomme, både vores egne og andres, opstår der mulighed for helt nye indsigter.
Indsigt er forståelse på et dybere plan, som er koblet til den person, man er, ens erfaringer, værdier og følelser. De opstår, når man ser det, man tidligere har ment eller forstået, i et nyt lys, og det sker ofte gennem dialog og refleksion, når vi sætter ord på vores tanker og lytter til andres.
En dialog er således en fælles søgen og nysgerrighed rettet mod at nå frem til nye meninger og forståelse, hvorfor dialog er en praksis, vi bevidst kan vælge for at håndtere forskellighederne imellem os på en gavnlig og konstruktiv måde. Det er derfor ikke alle forskelle, der gør en forskel.
Dialog og dialogisk praksis er kernebegreber i Danmissions arbejde i verden. Danmission arbejder sammen med mange lokale partnere i Afrika, Asien, Mellemøsten og Europa, med henblik på at facilitere samarbejde og møde på tværs af religiøse overbevisninger og kulturer. Dialogarbejdet er en naturlig del af Danmissions fattigdomsbekæmpende arbejde, idet der i samarbejdet med partnerlande må opnås en større forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og historiske udfordringer med henblik på at løse udfordringer angående fattigdom og konflikter, som udspringer heraf.
Dialogarbejde og konfliktmægling bruges således til at imødekomme religiøse konflikter, særligt i lande, hvor der er stor forskel på minoritets- og majoritetsgruppen af religiøse tilhængere. Interreligiøs dialog bliver således en måde, hvorpå religiøse eller politiske ledere af forskellig eller ingen tro kan dele deres livsopfattelser og trosoverbevisninger med hinanden, hvilket kan være med til at skabe vedvarende forandringer i nærmiljøet. Nationalt støtter Danmission bl.a. Fredens Hus, som danner de fysiske rammer for interkulturelle møder.
Så hvorfor støtte Danmission? Fordi Danmission støtter både nationale og internationale projekter, som er samfundsfremmende og mægler fred i lokalsamfundet. Projekterne tager forbehold for kultur- og religionsmøder og skaber rum for dialog med samarbejdspartnere på tværs af religiøse overbevisninger. Effekten af dette arbejde opleves tydeligt i de pågældende lokalsamfund, om du besøger Gellerup i Danmark eller Stonetown på Zanzibar.
Interreligiøs dialog på Zanzic på Zanzibar. Foto: Frederikke Sofie Tast.
LÆS HER Danmission på Zanzibar
- Zanzibar er i verdensperspektiv et særpræget sted, hvis kultur bærer præg af at være et kosmopolitisk samfund, da befolkningen består af indvandrere fra de arabiske lande, herunder Oman og Yemen, fastlandet, vesten og indiske handelsfolk.
- Majoriteten af beboerne på Zanzibar er muslimer (98%), hovedsageligt sunnimuslimer, men også ibadi, ismaili og shia, hvorfor de kristne grupper udgør en minoritetsgruppe her (ca. 2%), i modsætning til i hovedlandet Tanzania.
- Danmission støtter flere dialogprojekter på Zanzibar, hvis arbejde er at forebygge konflikter ved at facilitere at kristne og muslimer mødes side om side.
- Ét af projekterne, som Danmission støtter, hedder Upendo, hvilket er en syskole for kristne og muslimske kvinder. Her sidder kvinderne sammen side om side, imens de lærer at sy og får kendskab til almindelige “lifeskills” samt undervisning i entreprenørskab, så de kan starte deres egen butik efterfølgende. Uddannelsen tager to år og gør brug af indirekte dialog i mødet om noget fælles tredje; uddannelsen i at sy. På den måde aflives fordomme og myter omkring andre.
- Det andet projekt hedder Zanzic og er en diplomuddannelse i interkultur- og religion. Uddannelsen blev dannet i 2017 og har formålet: at få tanzanianere fra forskellige religionsbaggrunde til at studere tværreligiøs kulturforståelse. Uddannelsen beskæftiger sig med den kulturelle historie, globalisering og en dybere forståelse af forskellige religioner- og trosretninger. Her studerer muslimer og kristne tillige sammen, hvilket på den måde udvikler venskaber, som er med til at skabe dialog – og imødekomme konflikter – religion og kultur imellem. Dialog bliver således brugt i praksis til at opnå en dybere forståelse for hinanden samt aflive fordomme overfor andre i mødet med “anderledesheden”. Desuden tilrettelægger Zanzic nogle forskellige aktiviteter og små projekter, som indirekte skaber dialog i praksis (“diapraksis”), samt forsøger at danne fællesskab på tværs af kultur og verdenssyn. Danmissions arbejde på Zanzibar har dermed formået at skabe projekter, der giver mening i henhold til kulturen og den pågældende situation. Begge uddannelser er drevet af lokale.
URL: https://danmission.dk/blog/2022/11/07/dialog-i-fredens-hus-hvilken-forskel-goer-en-forskel/