Kirken i Myanmar: Vi har brug for  verdens støtte!

Kirken i Myanmar: Vi har brug for verdens støtte!

Militærkuppet i Myanmar har sat en brat stopper for et årti med skrøbeligt demokrati. Den 8. marts slog militæret hårdt ned på en demonstration i Myitkyina. Folk flygtede ind på den katolske kirkes område, mens en nonne skyndte sig ud og lagde sig på knæ foran militæret som levende skjold.

barbara,  

Af: Magdalena Vogt, freelancejournalist

„Det var omkring 9 om morgenen, og jeg var på vej til kontoret, da jeg modtog en besked: „Kom ikke på arbejde, der er meget vold!“,“ siger Paul, der arbejder sammen med Danmission i Myanmar.
Kontoret ligger på den katolske kirkes grund i Myitkyina. St. Columban’s Cathedral ligger på en af hovedgaderne i byen. Her har mange demonstrationer fundet sted siden militæret greb magten i Myanmar den 1. februar i år.

Den 8. marts besluttede militæret at skyde med skarpt og at bruge brutal magt for at bremse de fredelige protester. Da volden begyndte, flygtede flere end 100 demonstranter ind på St. Columbans område for at undslippe kugler og granater. De bar de sårede hen til den lille klinik på grunden. Da demonstranterne var sikkert inde, låste præsterne og biskoppen den store port for at lukke politiet og militæret ude.

Søstre og præster forsøgte at stoppe volden

Inde på grunden forsøgte folk at hjælpe de sårede, og mange blødte meget. Situationen var kaotisk. Gennem porten fortsatte flere katolske nonner med at tale med militæret sammen med præsterne og biskoppen og bad dem om at afstå fra vold og lade demonstranterne være i fred.

Udenfor grunden fortsatte volden imidlertid, og omkring klokken 11 gik søster Ann Rose Nu Tawng, som er sygeplejerske på den katolske klinik, ud for at tale med militæret. Hun knælede ned foran politiet og bad dem om ikke at skyde eller slå demonstranterne.

„I kan dræbe mig eller arrestere mig; jeg flytter mig ikke!“ sagde hun.

Desværre lyttede sikkerhedsstyrkerne ikke til hende, men i stedet åbnede de igen ild kort tid efter og dræbte to mennesker på stedet. Den første mand blev skudt i hovedet, og selvom han hurtigt blev ført ind på klinikken, kunne hans liv ikke reddes.

militærkup myanmar

Foto: AFP/Ritzau/Scanpix

Afbrød messe på grund af frygt

To dage senere planlagde katolikkerne i Myitkyina at samle folk til bøn for de afdøde, men da militæret fandt ud af det, omringende de katedralen for at forhindre folk i at deltage. Med mandagens sammenstød frisk i hukommelsen turde folk ikke gennemføre messen.

„Vi måtte alle forlade kirken meget hurtigt, før messen overhovedet startede. Vi vidste ikke, hvad der ville ske, hvis vi fortsatte.“

Kuppet kom som et chok

Siden militærkuppet den 1. februar har Myanmar været i undtagelsestilstand.

„Militærets vold bliver værre og værre. 217 personer er allerede blevet dræbt og omkring 2200 vilkårligt arresteret. Ingen er i sikkerhed,“ siger Paul.

Ved kuppet blev statsrådgiver Aung San Suu Kyi blev arresteret sammen med præsidenten og andre højtstående parlamentsmedlemmer.

„Alt ændrede sig om morgenen den 1. februar. Telefonen virkede ikke, og internettet var nede. Snart forstod jeg, at der havde været et kup, og at vores nyvalgte ledere var blevet tilbageholdt. Det kom virkelig som et chok!“ fortæller Paul.

Siden kuppet har internettet været afbrudt næsten hver nat. Det er en af de metoder, militæret bruger for at begrænse folks mulighed for at kommunikere, organisere sig og sende information ud til omverdenen.

En anden bekymrende tendens er, at regimet hurtigt har indført nye love om privatliv og sikkerhed, hvilket giver juntaen større magt til at arrestere folk og blande sig i deres kommunikation.

Kirken – en vigtig stemme for retfærdighed

Paul møder dog fortsat ind på kontoret, selvom han ikke føler sig helt sikker. Det er også meget vanskeligt at fortsætte med projektaktiviteterne. Nogle af dem, der faciliterer dialog i lokalsamfundene, kan stadig fortsætte deres arbejde med Danmissions lokale fredsprojekter i fjerntliggende områder. Men omkring Myitkyina er der for mange uroligheder. Folk er ikke engang sikre i deres hjem. De må gemme sig om natten og flytte fra sted til sted. En anden udfordring er at få penge ud, da bankerne er lukket, og mange pengeautomater er løbet tør for kontanter. Men kirken er aktiv på andre måder og fortsætter med at samle mennesker og bruge sin stemme.

„Det er vores rolle at stå i solidaritet og bøn med folket og være en stemme for retfærdighed. Lige efter sammenstødet mandag den 8. marts udsendte kirken en meget stærk erklæring om fordømmelse af volden,“ fortæller Paul.

„Det er kirkens opgave at arbejde for fred og retfærdighed og samtidig stå op for de mest sårbare. Det indbefatter også at give mad, husly og sikkerhed til mennesker, der kan miste deres hjem og indkomst,“ forklarer han.

De mest sårbare

Af alle de sårbare grupper er Paul især bekymret for flygtningene, der bor i de overfyldte flygtningelejre omkring Myitkyina og i hele det nordlige Myanmar.

Halvdelen af dem er børn, og den manglende adgang til sundhedspleje, mad og uddannelse var alarmerende allerede før kuppet. Det drejer sig om mennesker, der allerede har mistet alt – jord, ejendom og familiemedlemmer – da de var nødt til at flygte fra deres hjem. De er nu helt afhængige af det daglige underhold, de lever af i lejrene.

„Nu skal de lide igen-igen,“ siger Paul og ryster på hovedet. Han er meget bekymret. Siden juntaen overtog, har det været meget vanskeligt at nå ud med humanitær bistand, og Paul frygter, at den begrænsede pengestrøm på grund af lukkede banker og tomme pengeautomater snart vil påvirke menneskers mulighed for at overleve i lejrene.

„Jeg er fast besluttet på at fortsætte kampen! Og vi har brug for, at verden lægger pres på militæret. Glem os ikke! Hjælp os med at dele, hvad der sker i Myanmar! Dette må få en ende!“

NB! Paul er ikke interviewpersonens rigtige navn

URL: https://danmission.dk/blog/2021/05/18/kirken-i-myanmar-vi-har-brug-for-verdens-stoette-2/