Nyt tiltag: Køb gavekort til Danmission Genbrug

Nyt tiltag: Køb gavekort til Danmission Genbrug

Selvom Danmissions 72 genbrugsbutikker lige nu er tvunget til at holde lukket pga. Corona-krisen, så er der alligevel mulighed for at støtte sin genbrugsbutik - og dermed hjælpe ude i verden, hvor der er alvorligt brug for Danmissions indsats.

Det er god stil at vælge genbrug! Særligt her under Corona-krisen, hvor vi i Danmission må holde alle vores 72 genbrugsbutikker lukkede. Det betyder, at vi ikke kan tjene penge ude i butikkerne, og det risikerer at gå alvorligt ud over de mennesker i verden, der har allermest brug for hjælp fra os.

Det betyder også, at de omkring 2000 frivillige, der til dagligt lægger både hjerte og tid i at drive butikkerne må undvære deres fællesskab. Også de sætter stor pris på, at der nu er mulighed for at støtte deres indsats, selvom butikkerne må holde lukket. De frivillige glæder sig til, at de igen kan slå dørene op og sørge for, at kunderne kan gøre gode genbrugskøb.

Støt vores genbrugsbutikker og hjælp samtidig fattige og udsatte i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark – de har alvorligt brug for os!

Læs meget mere om det nye gavekort til Danmission Genbrug – klik her