Med provstivolontør Anne i Cambodja

Med provstivolontør Anne i Cambodja

”Det er berigende at rejse ud til Preah Sdach som provstivolontør. Mit ophold byder på mange forskellige opgaver, som gør det spændende at være ung dansker udsendt af Danmission,” skriver 19-årige Anne Spaabæk Dippel fra Silkeborg. Som volontør er hun først i Cambodja og skal bagefter rundt i sit danske provsti og fortælle om sine oplevelser.

jacobha,  

Af Anne Spaabæk Dippel, provstivolontør i Cambodja

Jeg er udsendt til den lille provinsby Preah Sdach i det sydøstlige Cambodja. Her i efteråret bor jeg ved den lille kirke, som er den eneste i byen. Man når frem efter to timers kørsel fra hovedstaden Phnom Penh, og på turen herud mærkes det tydeligt, hvordan man bevæger sig væk fra storbyen og den mere vestlige stil: Der bliver færre og færre bygninger, naturen kommer tættere på, og vejen bliver ringere og ringere. Til sidst rammer man Preah Sdach, som egentlig bare består af én asfalteret vej, hvorfra der er små sideveje af jord og huller.

200 meter nede ad en af sidevejene finder man kirken omgivet af grønne enge, marker og skov, som på mange måde ligner Danmark. Løvtræerne er blot udskiftet med palmer, men til en vis grad føles det hjemligt for mig at kigge ud over markerne.

Buddhister på kristent kollegie

Det er her, jeg bor og arbejder. På kirkens område bor også 25 teenagere – både kristne og buddhister. Uden kollegiet havde de ikke haft mulighed for at gå i skole, da deres familie bor langt væk.
Samtidig er det for mange af dem første gang, de møder et kristent fællesskab. Det er disse piger og drenge, jeg underviser i engelsk, og hvad der nu ellers dukker op, når man er sammen med 12 til 18-årige, som højst kommer hjem i weekenden.

Kirken og kollegiet er nybygget og moderne sammenlignet med folks private små træhuse på pæle. I en ældre bygning bor drengene fordelt på 5 værelser, og i den nye 2-etagersbygning bor pigerne på 5 værelser. På pigegangen finder man også kirken, som blot er et enkelt og ret lydt rum. Her er en talerstol med et kors på og 30 røde plastikstole, som menigheden sidder på. Jeg tror, de forsøger at efterligne et gammelt vestligt kirkerum, men alligevel er der langt til de pompøse kirker hjemme i Danmark.

Som provstivolontør underviser Anne Spaabæk Dippel bl.a. i engelsk på kirkens kostskole.

A cappella og en gammel guitar

Nogle vil måske undrende spørge, hvorfor jeg som ung dansker er rejst helt alene til Cambodja til en kirke langt ude på landet. Men for mig er min hverdag her meget meningsfuld og svaret ganske enkelt: Jeg er rejst herud for at opleve en markant anderledes kultur og for at videregive noget af det, jeg kan, til andre unge mennesker. Og lur mig, om jeg ikke også vender hjem til Danmark med en hel masse i rygsækken – med oplevelser og læring, som jeg kan bruge resten af livet.

Den store kontrast, der er mellem Cambodja og Danmark, er svær at forholde sig til, før man har oplevet det på egen hånd. Det gælder hele kulturen, men også særligt kirkens plads og rolle i Cambodja. Kirken er ung og lille og meget anderledes end den danske folkekirke. Lovsangene synges normalt a cappella, men hvis et af kirkemedlemmerne kan spille guitar, så står der en gammel og slidt guitar i hjørnet. Der er altså ikke noget stort og flot orgel. Det er en stor kontrast, som jeg synes er inspirerende og vigtig at have med hjem til Danmark, når jeg skal rundt og holde foredrag i Silkeborg Provsti.

Engelsk og musik på skemaet

Det er altså spændende og meningsfuldt for mig at opleve en ny og så anderledes kirke og kultur. Men min opgave som provstivolontør, hvor jeg underviser de unge i engelsk, giver også rigtig god mening. Behovet for engelsk i Preah Sdach og generelt i hele Cambodja er stort, fordi landet udvikler sig markant og bliver mere og mere internationalt orienteret. Mange job kræver derfor engelskkundskaber, for engelsk er det sprog, de fleste bruger, både når man bevæger sig ud i verden, og når turister og andre kommer her til landet.

Jeg mærker tydeligt interessen for at lære engelsk, for mange af de lokale i Preah Sdach vil gerne tale med mig. Her bliver det en udfordring for begge parter, da de færreste taler engelsk, og jeg kun kan få ord på khmer, selvom eleverne hver dag lærer mig nye ord. Derfor giver det god mening at undervise i engelsk. Og eleverne er nysgerrige og ivrige for at lære mere, så det er en ren fornøjelse. Min store passion er også musikken. Da de unge opdagede, at jeg kunne tilbyde guitarundervisning, var det som at se lysene blive tændt i deres øjne. For dagligdagen for eleverne – langt væk hjemmefra – er umådelig ensformig, og det ønsker jeg at forandre, bare en smule. Næsten alle vil gerne lære at spille, og de synes, det er sjovt og hyggeligt – og jeg deler samme glæde.

Det er virkelig dejligt at få mulighed for at videregive noget af det, jeg kan, til de unge her i Preah Sdach. Når jeg oplever, at jeg kan gøre deres hverdag mere glædelig gennem guitarspillet og skubbe dem på rette vej i engelsk, så giver mit ophold som provstivolontør mening for mig.

Danmission i Preah Sdach

En del af noget større

Jeg er også overbevist om, at det giver mening for kirken. Sarin Meas, formand for menighedsrådet, sagde forleden: „Anne er med til at få vores studerende til at bruge engelsk i praksis. Samtidig kan vi dele vores forskellige kristne liv med hinanden og lære noget om, hvordan vi bruger vores tro i forskellige kulturer og under forskellige livsbetingelser. Som volontør er Anne et vidnesbyrd fra Danmission. Hun styrker vores tro på, at vi ikke er alene, men er en del af noget større.“

Når jeg hører, at mit ophold gør en forskel for andre, giver det blod på tanden til at fortsætte og nyde den sidste tid, jeg har herude, inden det bliver jul, og jeg sætter snuden mod Danmark igen.

De lærer af mig, men jeg lærer også meget af dem på en måde, som jeg ikke ville kunne læse mig til derhjemme. Det skal mærkes, og det skal opleves.

Vi ses i Silkeborg og omegn

Min tur-retur til kirken i Preah Sdach er, som I nok har fornemmet, en spændende rejse. Og det, jeg har lært, bringer jeg med hjem til Silkeborg Provsti, hvor jeg bl.a. skal holde en masse foredrag. Cambodjanernes taknemlighed er noget af det, som har gjort stort indtryk på mig. Intet bliver taget for givet, og man sætter pris på det, der er omkring én. Den taknemlighed, der er – også for de små ting – vil jeg gerne tage med hjem. For at takke for livet og alt det gode – og netop at fokusere på det gode – tror jeg ikke kan skade nogen.

Rejs ud som som provstivolontør

Har du lyst til at rejse ud som provstivolontør?
Så er du formentlig:

Du får:

Vil dit provsti være med til at sende en af sine egne unge ud i verden, som så vender hjem medberigende beretningen til jeres menigheder?

Provstiet får:

Vil du høre mere, så kontakt netværkskonsulent Amalie Ehmsen på ase@danmission.dk eller tlf. 41 999 315

Hvis du har lyst til at læse mere om min rejse, så besøg min blog her: www.annedippel.blogspot.com

URL: https://danmission.dk/blog/2019/12/09/med-provstivolontoer-anne-i-cambodja/