„Ja, jeg ved godt, du skulle ringe… men lige et øjeblik… jeg er på opvaskeholdet her i køkkenet på tværkulturel sommerlejr i Løgumkloster. Jeg finder straks et sted, hvor jeg kan tale uforstyrret,“ lyder det med en masse støj i baggrunden.
For selvom det er fem år siden, at præsten Jens Fischer-Nielsen gik på pension, er det nærmest umuligt at fange ham i et stille øjeblik. Det er sommer, og derfor er han på sommerlejr. Og når det bliver vinter, går turen som vanligt til Bangladesh på vegne af Danmissions Landekreds.
„Min kone Elsebeth og jeg er i Bangladesh en måneds tid om året – typisk i januar eller februar – hvor vi rådgiver og underviser som frivillige på kurser under MenighedsUdviklingsProgrammet,“ fortæller Jens Fischer-Nielsen. Programmet blev oprettet i 2008 for at styrke de lokale kristne menigheder i landet, hvor islam er statsreligion, og hvor de kristne udgør et meget lille mindretal.
Han var hundenervøs
„Første gang jeg var af sted for at sætte gang i programmet, var jeg hundenervøs,“ erkender Jens Fischer-Nielsen.
Bagkataloget fejler ellers ikke noget. Han har således vældig meget erfaring fra netop Bangladesh, som
ægteparret har været udsendt til gennem mere end 12 år for Santalmissionen (nu Danmission). Efter en kort tænkepause fortsætter den passionerede og pensionerede præst:
„Jeg var nervøs, fordi MenighedsUdviklingsProgrammet blev stiftet på initiativ af Danmissions
Bangladeshkreds. Når enten jeg eller Elsebeth ellers tidligere havde været på korttidsopgaver, efter vi var holdt op som ansatte missionærer, var der tale om et samarbejde med Bangladesh Lutherske Kirke (BLC),“ forklarer Jens Fischer-Nielsen.
Danmission stoppede samarbejdet med BLCi 2007 – en beslutning, som Landekredsen var enig i.
„Men i Bangladeshkredsen så vi, at der stadig var brug for at hjælpe menighederne, der nu stod uden lønnede præster og budgetstøtte. Så i 2008 blev jeg sendt af sted for at lave et kursus i ’naturlig kirkevækst’,“ fortæller Jens Fischer-Nielsen.
BLÅ BOG Jens Fischer-Nielsen
- Udsendt til Bangladesh af Dansk Santalmission (nu Danmission) 1975-1987.
- Derefter højskolelærer i Haslev og dernæst sognepræst i Esbjerg til 2014.
- Oprindeligt uddannet isenkræmmer, diakon og socialrådgiver, inden han blev præst.
- Gift med Elsebeth Fischer-Nielsen i 1972.
- De har sammen tre voksne døtre.
Gud og hvermand
For at skaffe deltagere til kurset, gjorde Bangladesh Landekreds brug af sine lokale kontakter i BLC’s ca. 140 menigheder.
„Vi kontaktede alle, som vi kendte, og som vi enten havde en e-mailadresse eller et telefonnummer på. Det første kursus havde 27 deltagere. Det varede 12 dage med mig som eneste lærer. Og jeg blev lykkeligvis taget godt imod,“ siger han med smil i stemmen.
Siden har programmet udviklet sig. I dag ledes det i Bangladesh af en bestyrelse og en koordinator. Der er yderligere 14 medarbejdere tilknyttet. De får løn i form af sponsorater fra Danmission og Landekredsen til at dække deres leveomkostninger.
„I dag har vi omkring 1000 deltagere på kurser og stævner, som foregår året rundt. Det bedste er, at det
ikke længere kun er mig, der underviser; det er de lokale blevet uddannet til og varetager i stor stil,“ fortæller Jens Fischer-Nielsen, der kalder sig selv og sin kone for “genbrugsmissionærer”.
Aktiviteterne henvender sig f.eks. til menighedsledere, præster, søndagsskolelærere og ungdomsledere.
Nyeste skud på stammen er, at Elsebeth Fischer-Nielsen afholder et intensivt “tal engelsk-kursus” for unge. Derudover bliver der afholdt kristendomslejre for børn og unge. I Bangladesh er det ellers lovpligtigt, at elever skal undervises i deres egen religion.
„Men det sker ikke for den halve til hele procent af befolkningen, der er kristne. Derfor prioriterer vi, at børnene får kvalificeret undervisning i deres kristendomspensum,“ siger Jens Fischer-Nielsen.
FAKTA Religion i Bangladesh
Bangladesh blev en selvstændig stat i 1971 og er ifølge forfatningen et sekulært samfund med islam som statsreligion. Der er omkring 170 millioner indbyggere. Landet er 3½ gange større end Danmark. Omkring 90 % af befolkningen er muslimer. Hinduer udgør cirka 9 %. Kristne, buddhister og animister udgør tilsammen den sidste ene procent (tallene er behæftet med usikkerhed).
Med Biblen på bagagebæreren
Netop kristendommens essens er drivkraften for hans mangeårige engagement i Bangladesh Landekredsen:
„Vi arbejder under temaet ’Den lokale menighed er verdens håb’. Kirken er den lokale menighed. Verdens håb er Jesus, men menigheden er hans repræsentant i verden.“
Inspirationen til MenighedsUdviklingsProgrammet fik han efter i 2007 at have holdt orlov fra sit præsteembede i Esbjerg for at fordybe sig i netop “menighedsvækst”.
„På en måde var det en guddommelig timing. Jeg dykkede ned i den tyske teolog Christian Schwartz’ otte kriterier for, hvad man skal arbejde med, hvis man gerne vil se sin menighed vokse. Og da vi i Landekredsen ønskede at menighederne i Bangladesh skulle udvikle sig, så passede min nye viden lige ind,“ forklarer han.
I dag bliver de otte kriterier brugt i arbejdet i Bangladesh.
„Det giver rigtig stor mening at dygtiggøre lokale menigheder til at sprede det gode budskab. Jeg er vild med kirken, når den forstås som “Kristi legeme” med lemmerne – medlemmerne – i funktion. Det bedste, som findes, er Evangeliet og det kristne fællesskab, hvor der er plads til os alle og brug for os alle. Det, der driver mig, er lysten til at være med i Guds mission og se menneskers liv forandres gennem modtagelsen af Evangeliet,“ påpeger han og kan fortælle om mange møder med mennesker i Bangladesh:
„Jeg kommer bl.a. til at tænke på Komol Roy, som ud over at være menighedsleder også er en fattig rickshawchauffør. Han cykler ud til nabolandsbyerne med Biblen på bagagebæreren. I begyndelsen var han ikke så god til at læse, men han slog op i Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16 og fandt én, som kunne læse teksten om, at Gud elsker verden således, at Han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Så kunne tilhørerne og Komol tale om budskabet. For Komol var ivrig efter at sprede Evangeliet. Siden deltog han i vores kursus, og nu er han klædt bedre på til opgaven som menighedsleder og er også blevet meget bedre til at læse.“
Glæde og pligt
I dag føler den 72-årige Jens Fischer-Nielsen ikke som sådan behov for at rejse til den anden side af kloden. Alligevel gør han og Elsebeth sig rejseklar igen.
„Jeg går ikke hele tiden og glæder mig til at komme derud, men jeg glæder mig over at være engageret i noget, der giver mening. Jeg føler også en forpligtelse. For jeg kan sproget og kender kulturen, og så er det svært bare at sige, at nu gider jeg ikke medvirke mere. Jeg gider faktisk også godt … netop fordi vores arbejde derude giver så stor mening,“ siger Jens Fischer-Nielsen og går tilbage til den ventende opvask på sommerlejren.
FAKTA Danmission i Bangladesh
Bangladesh Landekredsen varetager Danmissions arbejde i Bangladesh, som finansieres af de midler, Landekredsen indsamler plus et fast bidrag fra Danmission. En særlig projektgruppe tager sig af MenighedsUdviklingsProgrammet, hvis formål er at styrke de lokale menigheder i Bangladesh Lutherske Kirke (BLC).
FAKTA MenighedsUdviklingsProgrammet
- Blev oprettet i 2008.
- Dækker 100 af BLC’s omkring 140 menigheder.
- Sponserer 14 menighedstrænere, som hver hjælper 5-10 menigheder med at skabe et aktivt kirkeliv og skaffe lokale ressourcer til generel udvikling af landsbyerne.
- Uddanner ledere til menighederne – bl.a. menighedsformænd og gudstjenesteledere samt ledere for unge, kvinder og søndagsskoler.
Her kan du læse mere om alle de aktiviteter, som du som frivillig kan være med til via Danmission.