Sådan ser Danmissions nye bestyrelse ud

Sådan ser Danmissions nye bestyrelse ud

På Danmissions årlige repræsentantskabsmøde blev det et planlagt farvel til bestyrelsesformanden og et bestyrelsesmedlem samt goddag til et nyt medlem og to genvalgte medlemmer.

Kirstine Thye Skovhøj,  

Biskop Peter Fischer-Møller, der i ni år som formand har stået i spidsen for Danmission, overdrog på Danmissions årlige repræsentantskabsmøde i weekenden formandsposten til Morten Skrubbeltrang.

Læs interview med Danmissions nye formand her

Danmissions nye formand Morten Skrubbeltrang hilser på afgående formand Peter Fischer-Møller. FOTO: Verner Rud.

Bestyrelsesmedlem Jørgen Thorø Lauridsen ønskede ikke genvalg og forlod bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne Lone Dolmer og Johannes Kühle ønskede begge genvalg og blev valgt. Nyt bestyrelsesmedlem er Sune Hjertmann Frederiksen.

Danmissions bestyrelse består nu af: 

Formand: Morten Skrubbeltrang

Næstformand: Flemming Christensen

Medlemmer:

Anne Birgitte Reiter

Anne-Lise Klausen

Andreas Gammelgaard Damsbo

Henning Kristensen

Johannes Kühle

Lone Primdahl Dolmer

Louise Buch Viftrup

Mette Møbjerg Madsen

Niels Valdemar Vinding

Mød bestyrelsens nye medlem 

Sune Hjertmann Frederiksen er nyt medlem af Danmissions bestyrelse. Han er til daglig sygeplejerske i Viborg og har hele sit liv været en del af først Det Danske Missionsselskab og siden Danmission. Han har været f.eks. været udsendt til Tanzania og medlem af stiftsbestyrelsen i Viborg Stift.

I nu 35 år har Danmission været en del af min hverdag som lejrleder, som ansat, som missionær og som netværksfrivillig. Vi er en græsrodsbevægelse og en topprofessionel organisation – det skal vi være. Og vi skal være en aktiv stemme i dialogen, og vi skal arbejde for, at kirken og det kristne fællesskab ikke stopper ved sognegrænsen. At vi er en del af en stor verdensomspændende bevægelse, det har vi alle brug for,” sagde Sune Hjertmann Frederiksen, da han præsenterede sit kandidatur.

To medlemmer blev genvalgt

Johannes Kühle og Lone Primdahl Donner blev begge genvalgt til bestyrelsen.

Da Johannes Kühle trådte ind i bestyrelsen for tre år siden, var han sognepræst i Abildgård Kirke:

“Nu er jeg gået på pension og kan bruge min fritid på Danmission. Jeg mener, at Danmission gør et godt arbejde ude i verden, der er dybt professionelt. Vi skal fortsat udvikle arbejdet, der peger ud mod verden – og udvikle det arbejde i et samarbejde med vores partnere. Den anden opgave, som jeg især er optaget af, er at hjælpe folkekirken og almindelige mennesker med at engagere sig i missionsarbejdet.”  

Lone Primdahl Dolmer, der gennem 21 år har været forstander på Farsø Efterskole og nu er sognepræst i Aars, blev også genvalgt til bestyrelsen:

“Det er meningsfyldt at være med i Danmission, og jeg glæder mig til at være med i en runde mere. Mit fokus vil altid være på engagement og frivillighed. Jeg vil have fokus på de unge i Danmission, et godt arbejdsmiljø for både frivillige og ansatte og et godt partnerskab med vores samarbejdspartnere ude i verden”. 

URL: https://danmission.dk/blog/2019/09/01/saadan-ser-danmissions-nye-bestyrelse-ud/