Verden hænger sammen - det gør problemerne også

Verden hænger sammen - det gør problemerne også

PROCMURA #3: Fredskonference i Dragør gjorde deltagerne klogere på vilkårene for dialog og religionsfrihed i en globaliseret verden. PROCMURA-konferencen blev afviklet af Danmission og Mission Afrika.

Af Svend Løbner, journalist

“Verden hænger sammen. Problemer isoleres ikke så let. Når klimaforandringerne ødelægger forudsigeligheden, og Boko Haram ødelægger trygheden i Sahel-området, flygter mange mennesker. Et stigende antal begiver sig også på vej til Europa. Danmark bør interessere sig for problemernes rod. Men hvad kan man egentlig gøre som et lille land og som små trosbaserede organisationer?”

Sådan indledte generalsekretær i Dansk Missionsråd, Jonas Adelin Jørgensen, en paneldebat forleden om tros- og religionsfrihed på PROCMURA’s fredskonference i Dragør ved København. PROCMURA er en panafrikansk dialogorganisation, der arbejder med kristne-muslimske relationer i 18 lande.

Panelet gav hver deres bud på, hvad Danmark kan gøre. I panelet deltog den tidligere anglikanske ærkebiskop af Kaduna i Nigeria, PROCMURAs formand Josiah Fearon, formand for Folketingets tværpolitiske netværk for tros og religionsfrihed, Daniel Toft Jakobsen, Mission Afrikas partnerkoordinator Clement Dachet og Danmissions fagkoordinator for kirkeudvikling og dialog Arngeir Langås.

Eksemplets magt

Lusungu Mbilinyi, der i syv år har arbejdet med kristne-muslimske relationer på Zanzibar sammen med Danmission, gav et eksempel på, at når man i Danmark gør noget godt for kristne-muslimske relationer, kan inspirationen også påvirke andre steder:

“Da jeg på et tidspunkt rejste rundt i Tyskland og Danmark med en muslimsk dialogpartner, så vi flere eksempler på, at kirker også i Europa samarbejder med muslimer. Det gjorde stort indtryk, da vi fortalte om det derhjemme på Zanzibar. I er et forbillede på fredelig sameksistens.”

PROCMURAs formand, tidl. ærkebiskop Josiah Fearon, løftede diskussionen op på nationalt niveau:

“I kan gå den ekstra mil ved at undersøge, hvad der i virkeligheden sker i vores lande i Afrika. Sæt jer ind i situationerne og brug jeres medlemskab af EU for at påvirke udviklingen i vores lande i rigtig retning! Hvordan startede Boko Haram i Nigeria? Det skyldtes dårlig regeringsførelse; ikke at muslimer vil omvende alle. Denne dårlige regeringsførelse fortsætter. Vi og de bruger bare religionen som undskyldning,” sagde han.

Menneske først; kristen så

Daniel Toft Jakobsen (S) fra Folketingets tværpolitiske udvalg for tros- og religionsfrihed kvitterede:

“Dialog er vigtig, og kristne og muslimer skal have samme rettigheder. Vi er alle medborgere. Som Grundtvig sagde: ‘menneske først – kristen så'”

Religionsfrihed kræver dog ikke, at vi har en masse til fælles, pointerede han.

“Friheden skal også være dér, hvor mennesker ikke har meget til fælles. Enighed er ikke en betingelse for religionsfrihed. Hvis vi kun fører dialog om det fælles, løber vi en risiko. Vi skal også søge samtalen med dem, vi er meget uenige med. Det er en vigtig pointe for mig.”

Afrikas egen gæstfrihed viser vej

Clement Dachet fra MIssion Afrika er er dansk gift og har nigeriansk baggrund. Han gav en afrikansk vinkel:

“Det er farligt at opdele i verden i helligt og sekulært. Den opdeling er fremmed for os afrikanere. Livet er en helhed. Afrika har ligget i koma under kolonialismen. Nu er afrikanere ved at vågne op og forstå deres egen identitet. Nu lærer de, hvad det vil sige at være afrikanere. Og respektere, at andre kan være anderledes – etnisk og religiøst – og at vi stadig er i samme nation.”

Arngeir Langås oplevede som missionær på Zanzibar den afrikanske gæstfrihed, selv om han er anderledes, både etnisk og religiøst:

“Afrika er et gæstfrit kontinent. Man har taget imod kristne, muslimer – og også mig, da jeg var missionær på Zanzibar i otte år. Gæstfriheden er et profetisk eksempel på, hvordan religionsfriheden kan praktiseres. Vi skal både som danske missionsselskaber og danske politikere engagere os og investere os selv – ikke kun ved at understøtte dialogen, men også ved selv tage del i den. Det kan fremme religionsfrihed,” fastslog han.

Afrikanere bør enes om social kontrakt

Men førnævnte Lusungu Mbilinyi pegede på en kulturel udfordring:

“Husk at menneskerettighederne bærer præg af en vestlig, individualistisk tankegang. Hvordan implementerer vi det i et kollektivistisk samfund, hvor man fx spørger om forældres accept inden valg af ægtefælle?”

Dertil svarede Clement Dachet:

“Vi afrikanere må selv oversætte menneskerettighederne til vores egen kultur. Når vi opbygger et land med diversitet, er det vigtigt at afgøre, hvilken social kontrakt de forskellige enheder kan blive enige om og fastholde som gældende for alle. Det springende punkt er, om vi har en fælles delt social kontrakt”.

Uddannelse er nøglen

Her er undervisning en vigtig faktor, pointerede PROCMURA-formand Josiah Fearon:

“Uvidenhed er en udfordring. Hvad kan I gøre for at uddanne både muslimer og kristne? Nigerianere forstår ikke deres naboers religion. Kristne ved meget lidt om islam, ja endda om deres egen religion. Vi skal fremme viden.”

Samarbejde blødgør hårde hjerter

Den tidl. ærkebiskop gav et helt praktisk eksempel fra hjembyen Kaduna på, hvordan PROCMURAs arbejde kan bane vej for fred:

“Vi er ved at bringe muslimer og kristne sammen for at lære dem om hinanden. Ikke om anglikanisme eller om lutheranisme. Lige nu har vi 20 kristne og 20 muslimer på skolebænken, både kvinder og mænd. De får undervisning sammen et helt år. Derefter sendes de ud for at arbejde sammen i et år. Selv om de skulle have hjerter af sten, vil de nok blødes op i løbet af to års arbejde tæt sammen!”

Dette er den tredje og sidste artikel fra PROCMURA’s fredskonference i Dragør 25. januar 2019.

Læs de to andre artikler her og her.

Du kan også følge på Twitter.

Kristeligt Dagblad skrev sådan fra konferencen