Marianne Hougaard Larsen blev noget overrasket, da hun en aften lidt tilfældigt skrabede et af de lodder, hun havde købt for at støtte Danmissions arbejde. Det var nemlig hovedpræmien, hun havde vundet: Et Supergavekort på 10.000 kroner, som kan spenderes i flere end 150 butikker og online butikker.
”Det er første gang nogensinde, jeg har vundet på en lodseddel,” siger Marianne Hougaard Larsen begejstret. Og det til trods for at hun i årevis har støttet Danmission – blandt andet ved at købe lodder.
Marianne Hougaard Larsen, der er leder af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, ved godt, hvad præmien skal bruges til. Den skal bruge til at forkæle familie, venner og sig selv. ”Det er et lille luksuskort, som også kan komme andre til gode,” siger vinderen, som har planer om at bruge nogle af pengene på en mor-søn tur til Assisi i Italien og så hjælpe sin datter, som skal flytte i lejlighed. Der skal også være plads til lidt nyt sommertøj inden ferien, som i år står på Århus med familien og Italien med manden Jesper.
Vi ønsker Marianne Hougaard Larsen tillykke med gevinsten og en god sommer.
Hvis du gerne vil købe en større mængde lodder (min 20 stk.) eller sælge lodder for Danmission, så send en mail til Birgitte Warming på bnw@danmission.dk
Næste lotteri er Årets Lucia Indsamling, som løber fra oktober 2017 til januar 2018. Fra oktober kan du også købe lodder via vores webshop her