"Jeg blev bange for at miste Kristus"

Af Malene Fenger-Grøndahl. journalist

“For første gang oplevede jeg, at der var et sted inden i mig, hvor der var fred. Det rystede mig, for jeg var slet ikke forberedt på, at jeg kunne finde sådan en fred – uden for kristendommen.“

Sidsel Hornemann er i dag 34 år, og oplevelsen ligger næsten 15 år tilbage. Alligevel husker hun den tydeligt.

Oplevelsen fandt sted på en længere rejse i Indien, som hun var taget på med en veninde efter gymnasiet og en tid som au-pair i Paris.

Inden rejsen var Sidsel Hornemann overbevist om, at sandheden kun fandtes i kristendommen. Hun var døbt og konfirmeret og gik sammen med familien i kirke ved særli­ge lejligheder. Men det var i mødet med præsten i den kirke, hvor hun som barn sang i kor, der første gang fik hende til at overveje at blive præst. Tanken kom igen i gymnasietiden og blev til en beslutning om at søge ind på teologistudiet.

Da hun tog til Indien, var hun slet ikke forberedt på, at en udlandsrejse kunne ændre hendes tro eller fremtidsplaner. Men mødet med den allestedsnærværende spiritualitet i de hellige byer ved Ganges i det nordlige Indien og oplevelsen på meditationskurset rystede hende.

“Det rystede mig, at der var så stærk en spiritualitet. Jeg mødte for første gang mennesker med en anden tro, hinduismen, som også udtrykte et sandhedskrav på deres tro. De var jo mennesker med tanker, længsler og følelser som jeg selv, og hvordan skulle jeg som udenforstående have ret til at underkende deres gudsopfattelser og -erfarin­ger? Hvordan skulle jeg kunne dømme deres religion som usand?“ siger hun og tilføjer: „Det var en kæmpe krise, for hvor var Kristus henne? Var jeg ved at miste Gud?“

Møder Jesus på yogamåtten

Sidsel Hornemann fortæller sin historie i køkken-alrummet i den rummelige præstebolig i Hjørring, hvor hun, hendes mand og deres tre børn på 1, 5 og 7 år har boet, siden hun i juni 2014 blev indsat som sognepræst i den nærliggende Bistrupkirken.

I stuen står et par hinduistiske figurer, og på væggene hænger kunst af forskellig slags, blandt andet et maleri købt i Indien og en akvarel med en buddhistisk munk som motiv.

Men selv om hjemmet afspejler Sidsel Hornemanns interesse for andre religioner end kristendommen, og selv om hun hver dag ruller yogamåtten ud og laver de samme øvelser, hun har lavet de seneste ti år, er det Kristus, der er centrum i hendes liv og tro. Hun mistede ikke Kristus i sin søgen efter sandheden, og hun er ikke længere bange for, at det skal ske.

“Jeg søger sandheden, og så længe jeg søger den, tror jeg på, at det, jeg finder, er godt. Jeg må turde udsætte Gud for den prøve, at jeg søger Gud alle steder og er åben for, hvad jeg finder. Det nytter ikke kun at ville fastholde Gud i en form, der svarer til mine tanker eller teorier,“ siger hun.

Når Sidsel Hornemann i sin hverdag ruller sin yogamåtte ud, træder hun ind i det samme indre rum af fred, som hun oplevede under opholdet i Indien for 15 år siden. Der møder hun Kristus.

“Det er et rum, jeg kan træde bevidst ind i. Et rum, hvor jeg møder Gud og kan være til stede uanset omstændighe­derne omkring mig,“ siger hun.

Fandt en åndelig vejleder

Sidsel Hornemann besluttede efter sit første ophold i Indien, at hun ville søge efter det, der er sandt, koste hvad det koste ville. Og selv om hun efter hjemkomsten til Danmark begyndte på teologistudiet, var hun ikke længere overbevist om, at hun ville være præst. Hun måtte først finde ud af, hvad det var for en fred, hun havde fundet un­der meditationen i Indien.

Under opholdet havde hun mødt et dansk par, der var udsendt for IKON (nu en del af Danmission), som volontører i projektet Vestens Unge.

“Min samtale med dem var afgørende, for de forstod, hvad jeg havde oplevet, og fordømte mig ikke. Efter hjem­komsten holdt jeg kontakt med dem, og kvinden anbe­falede mig at opsøge en åndelig vejleder, hun selv havde. Det er jeg evigt taknemlig for. Havde det ikke været for ham, havde jeg måske forladt kristendommen,“ siger Sidsel Hornemann.

“Vejlederen hjalp mig til at se, hvor Kristus var i det, jeg havde oplevet. Han spurgte mig, om jeg kunne prøve at forestille mig Jesus som yogi, og han anbefalede mig at bede regelmæssigt. Desuden sagde han til mig, at vi kan kende Guds tilstedeværelse på, at han er i det, der bygger os op,“ husker hun.

“Så jeg begyndte at dyrke yoga og at bede regelmæssigt, og det gik op for mig, at det rum, jeg kendte fra meditatio­nen, var det samme rum, jeg fandt via yoga og bøn.“

Vejlederen introducerede også Sidsel Hornemann for et kristent ashram i den sydindiske delstat Tamil Nadu, som var etableret af to franske munke, og hvor hinduisti­ske praksisformer som meditation og askese bliver brugt i en kristen kontekst. En rejse dertil var endnu et afgørende skridt på Sidsels åndelige rejse. Et andet afgørende skridt var et ophold i et hinduistisk ashram, hvor hun deltog i ri­tualerne – uden af den grund at føle sig mindre kristen.

Smertelig vandring i grænselandet

Folk omkring hende mente imidlertid ofte noget andet.

“Både blandt vestlige kristne i Indien og blandt kristne herhjemme, f.eks. på teologistudiet, har jeg oplevet folk, som mente, at jeg ikke kunne være kristen, fordi jeg deltog i en praksis af hinduistisk oprindelse,“ siger hun.

Sidsel Hornemanns tilgang er meget anderledes.

“For mig er det sådan, at man i religionsmødet må bevæ­ge sig helt ud i det fremmede og ind på den anden religions præmisser. Undervejs må man sætte alt på spil, og ofte mi­ster man noget. Men for mig er der ingen anden vej, for min længsel er en længsel efter sandhed,“ siger hun og tilføjer: „Jeg må give afkald på ideen om, at jeg kan eje Gud. Tager jeg min tro alvorligt, må jeg fastholde, at Kristus er der, hvor der er barmhjertighed og næstekærlighed og omsorg, og det er ikke kun blandt kristne.“

Undervejs i hendes søgen efter sandhed har det været vigtigt for Sidsel Hornemann at møde ligesindede i Danmission IKON.

“IKON er enormt vigtig som frirum for dem, der i deres søgen efter sandhed befinder sig i et grænseland,“ siger hun. “Med at befinde sig i et grænseland mener jeg, at man følger stier, der grænser op til andre religioner. For mig er det et konkret billede på, at jeg har vandret ad stier, der indimel­lem krydser samme bjergtoppe som andre religioners små stier, mens ’mainstream-kristendommens’ vej, som de fleste vandrer ad, løber nede i dalen. Det er en smertelig og sårbar måde at vandre på, og jeg tror aldrig, at man vælger den af lyst, men af nødvendighed, og derfor er det så vigtigt, at man kan finde et sted som IKON, hvor man kan dele sine erfaringer fra den vandring.“

Fakta – Danmission IKON

Danmission IKON er en arbejdsgren under Danmission, som beskæftiger sig med religi­onsdialog på et kristent grundlag.

• Informations- og samtaleforum for Kristendom og Nyreligiøsitet (IKON) blev oprettet som en selvstændig tværkirkelig forening i 1992 af en gruppe fra Dialogcentret (stiftet af teologipro­fessor Johannes Aagaard i 1973 for at kaste kritisk lys over nyreligiøse og spirituelle bevæ­gelser). IKON ønskede religionsdialog i tættere forbindelse med de nye religiøse bevægelser.
• I 1990erne og 2000erne arbejdede IKON med dialog med især østligt inspirerede trosfælles­skaber og dialog-sindede nyreligiøse miljøer i Danmark.
• I 2013 blev IKON og Danmission sammenlagt, og Danmission IKON er nu en arbejdsgren un­der programafdelingen Kirke & Dialog.
• Danmission IKON arrangerer møder med bud­dhister, muslimer, teosoffer og mange andre – med det formål at udforske hinandens tro og skabe fællesskaber med mennesker, som nor­malt ikke mødes.
• Hvert forår arrangerer Danmission IKON et dia­log-roadtrip, hvor deltagerne hen over en week­end besøger åndelige bevægelser som f.eks. Brahma Kumaris, Vækstcenteret og Tigerens Rede for at møde mennesker med et andet syn på tro og eksistens end det kristne. Hvert efterår inviterer Danmission IKON til weekendkurset Dialogpiloterne, hvor unge lærer om dialog i praksis – skiftevis i Aarhus og København.
• 4 gange årligt udkommet magasinet IKON, som inspirerer til dialog, giver dybere indsigt og øger forståelsen mellem kirken og tidens religiøse strømninger.

Læs mere om Danmission IKON – klik her

Læs mere om Danmissions arbejde med dialog – klik her