Et ordsprog siger: ”Du kender ikke din familie, før du har arvet.” Sådan er det også i familien fra Grønnegården i DR’s dramaserie ”Arvingerne”, som danskerne lige nu kan følge i seriens tredje sæson. Men hvorfor ender nogle arvesager i splid, mens andre foregår i fred og fordragelighed. Og hvad kan man gøre for at lette processen?
Carsten Bjørnlund spiller den retlinede og indebrændte jurist og storebror Frederik i ”Arvingerne”. Efter at moderen er død kæmper han for at arve den fædrene gård, Grønnegården. Men der er ikke styr på testamentet. Moderen har i al hast skrevet nødtestamente og vil overlade gården til den intetanende søster Signe. Og familien går i opløsning.
”Jeg er selv vokset op med to brødre, og vi havde allerede, inden jeg startede på optagelserne til ”Arvingerne”, aftalt, at sådan noget som arv ikke skulle skille os ad. Vi har set vores forældres generation i strid, når det kom til at skulle dele arv. Det gælder om ikke at binde sine relationer op på materielle ting. Arvestrid handler om følelser. Pludselig bliver man som barn igen, for det er netop barnlige følelser, som kommer til udtryk. Det kan handle om, at en mor har gjort forskel på børnene, at man ikke føler sig tilstrækkelig, ikke føler sig elsket. Hvis man kæmper om en kop eller et bord og har fået det, og så ens egne børn ved et uheld ødelægger arvestykket, så bliver man nødt til at skælde urimeligt ud. For alle følelserne ligger jo i koppen,” forklarer Carsten Bjørnlund.
Arbejdet med TV-serien har selvfølgelig sat en masse tanker i gang hos de medvirkende. Carsten Bjørnlund mener at en måde at undgå, at det går så galt, kunne være at skrive testamente:
”Jeg har selv to børn og kan ikke afvise, at mine børn også kan få kontroverser. Det kan jeg ikke styre. Det, jeg kan gøre i forhold til mine børn, er at sørge for, at de føler sig elsket.”
Hvad er vigtigst for dig at give videre til dine børn?
”Jeg vil gerne have, at de får åbenhed og hjælpsomhed over for verden med hjemmefra. Det giver jeg dem ved at gå foran som eksempel. Jeg kan sørge for det i de små ting i det daglige fx at åbne døren for andre, rejse en cykel op – også selvom det ikke er mig, der har væltet den. Monkey see – monkey do,” siger han. Med andre ord – børn efterligner det, man gør og ikke nødvendigvis, det man siger.
Carsten Bjørnlund synes ikke, det er svært at tale om døden:
”Det er noget, som rammer os alle. Jeg går ikke til daglig og tænker på mig selv som en, der skal dø. Med ”Arvingerne” har vi fat i noget, som vi alle kender og som rammer alle. Nemlig familierelationer, minder fra barndommen og døden. Vi er alle børn af nogen – og er måske også søskende til nogen. Når centrale personer i familien dør, bliver tæppet ofte trukket væk under fødderne på os. Med TV-serien ”Arvingerne” roder vi i dyndet. Seerne kommer i kontakt med deres egne oplevelser og tænker måske: Jeg skal også have ringet til min søster eller min mor.”
Har du selv skrevet testamente?
”Nej, og jeg har heller ingen forsikringer eller pensionsopsparing. Måske er det ansvarsløshed eller også tror jeg, at jeg er udødelig, eller at det er for tidligt at tage sig af det. Det er ikke et aktivt valg, jeg har truffet om ikke at lave et testamente. Men emnerne, der tages op i ”Arvingerne”, har sat mange tanker i gang.
Hvad tænker du om testamente til fordel for velgørende formål?
”Det synes jeg er en god idé, hvis man gør det under hensyntagen til de efterladte.”
På spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at undgå situationer som i ”Arvingerne”, svarer Carsten Bjørnlund, at det handler om at tage ansvar for sig selv og sin egen udvikling. Og så lægger han stor vægt på ærlighed.
”Ligger følelserne i bordet, man kan arve, eller ligger de her i hjertet. Man skal ikke tillægge materielle ting for meget værdi. Som der bliver sagt i filmen “Fight Club”: The things you own end up owning you – de ting du ejer, ender med at eje dig. ”
Gør tanke til handling – giv livet videre!
Med et testamente sikrer du, at din arv bliver fordelt efter dit ønske. Mange tror, at det er besværligt og tager lang tid at oprette et testamente. Det er som oftest ikke tilfældet. Og der er hjælp at hente.
Hvis du ønsker at skrive testamente, anbefaler Danmission, at du henvender dig til en advokat. Det kan være én, du kender i forvejen, eller en i dit nærområde. Danmission kan være behjælpelig med at finde en advokat.
Du har altid mulighed for at ændre i dit testamente, hvis du ønsker det, og du har fuld råderet over alle dine værdier indtil den dag, du ikke er her mere. Først da træder testamentet i kraft.
Værd at vide
Som velgørende organisation er Danmission fritaget for boafgiften. Det betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til Danmissions arbejde.
Danmission tilbyder gratis rådgivning og at betale advokatsalær og stempelafgift i tilfælde, hvor Danmission er betænkt i testamentet.
Har du ingen slægtninge, går din arv til staten – medmindre du tegner et testamente.
Ønsker du at betænke velgørende organisationer i dit testamente, vil din gave være fritaget for den såkaldte boafgift, som ellers tilfalder staten.
For yderligere information og vejledning kan du kontakte:
Henning Bay
Danmission
Strandagervej 24
2900 Hellerup
39 62 99 11