Villaen i Rødovre er skiftet ud med en lejlighed i varme og fugtige Stonetown på Zanzibar, der ligger ud for Tanzanias østkyst. Her bor Danmissions to seniorvolontører nu i en lejlighed i en af byens kringlede gader. Dyttende scootere, som er de lokales foretrukne transportmiddel, giver genlyd mellem de gamle stenhuse, og få meter fra ægteparrets lejlighed bimler en kirkeklokke højlydt.
Rødovregensernes nye nabolag er en smeltedigel af larm, mylder, stegende varme og imødekommende lokalbefolkning.
„Når vi går på gaden, så hilser mange af de handlende på mama na baba Upendo. Vi er blevet lidt kendte i gadebilledet,“ fortæller Erich Pedersen.
Den pensionerede bygningsingeniør fungerer som byggeteknisk konsulent på et stort restaureringsprojekt, der samler Danmissions syskole Upendo og dialogcentret ZANZIC i én bygning. Solveig Petersen er tilknyttet Upendo, hvor hun hjælper med regnskab og den daglige drift.
Ramadan på stranden
Ægteparret fra Rødovre har smag for eventyr og har været udsendt til forskellige udviklingslande – bl.a. Tanzania for Danmission.
„At rejse ud som seniorvolontører så vi som en stor mulighed for en positiv oplevelse, som vi kan leve på i mange år fremover. Og indtil videre er vi absolut ikke blevet skuffede,“ siger Solveig Petersen.
Hun og hendes mand holder særligt af at blive en del af en ny kultur og lære nye mennesker at kende.
„For nylig blev vi inviteret til middag hjemme hos en arabisk familie. Det var midt i muslimernes højtid, ramadan, hvor man først må spise efter solnedgang. Vi var inviteret til middag siddende på gulvet, og vi oplevede deres ritualer. Senere var vi også med til at fejre afslutningen på ramadanen, hvor tusindvis af festklædte mennesker var samlet ved stranden,“ fortæller Erich Petersen.
Drypstenshule under gulvet
Ifølge ægteparret så kræver det ikke særlige forudsætninger at rejse ud som seniorvolontører. Man skal dog været indstillet på at lægge den velkendte hverdag bag sig og overgive sig til alt det nye.
Under restaureringen af den store bygning, der skal huse syskole og dialogcenter, har Erich Petersen oplevet, hvor udfordrende det kan være at arbejde i et fremmed land.
„Overraskelser er der mange af. F.eks. i sidste uge da vi fjernede en væg, og der pludselig var hul ned til noget, der mest lignede en drypstenshule. Formentligt forårsaget af utætte vand- og kloakrør. Den slags oplevelser er der mange af, og det er ikke godt for projektets økonomi. En tilstandsrapport og en ejerskifteforsikring ville have været godt at have,“ siger Erich Petersen med et skævt smil.
For de to seniorvolontører er der ingen forskel på, om de er udsendt som lønnede eller som frivillige medarbejdere.
„I det daglige tænker vi slet ikke på, at vi er her som frivillige. Vi har et job, som skal løses, så godt som vi formår. Det er muligt, at man ikke som frivillig kan pålægges et ansvar på samme måde, men det er jo slet ikke noget, vi tænker på. Vi gør vores bedste for at løse de opgaver, vi har påtaget os her,“ er de enige om.
Børn og børnebørn i Danmark
Ægteparret forlængede da også de oprindelige tre måneder, de skulle være på Zanzibar, med endnu en håndfuld måneder. Og selvom kontakten til børn og børnebørn i en periode er mindre, så åbner deres ophold på Zanzibar op for nye måder at være sammen med familien på.
„Selvfølgelig mister vi nogle teaterture osv. med børnebørnene, men med internet har vi mulighed for at holde kontakt. Samtidig er det muligt for vores familie at besøge os her. Vi har lige haft besøg af vores datter og to af vores børnebørn. Det er en anden form for nærvær, vi oplever sammen her. Og de to børnebørn på 8 og 12 år, der lige har været her, kan godt forstå, hvorfor vi gerne vil være her og hjælpe.“
Mere end bare en ferie
For Solveig og Erich Petersen er én af de vigtige grunde til at flytte tilværelsen til et fremmed land i en periode, at der er tid og rum til at lade en ny kultur krybe helt ind under huden.
„Det er ikke som at tage på en ferie, vi lærer folk at kende og deres måde at leve og tænke på. Det er meget givende for os at få lov til at opleve et helt andet liv så tæt på,“ siger Solveig Petersen og ægtemanden supplerer: „Vi er ikke typerne, der sidder stille over en kop kaffe ret længe ad gangen, og heldigvis har vi indtil nu i vores pensionistliv oplevet, at der hele tiden kommer et eller andet og forstyrrer os i kaffen.“
Når ægteparret igen vender hjem til livet i Danmark, så vil de fortsætte deres frivillige arbejde i Danmission Genbrug og i menighedsrådsarbejdet i den lokale kirke. Og de tøver ikke med at anbefale andre at rejse ud med Danmission:
„Helbredet bør selvfølgelig være rimeligt, men man behøver ikke at være gjort af en særlig støbning. Lidt eventyrlyst, gåpå- mod og en god del tålmodighed skader nok ikke,“ mener Erich Petersen og uddyber: „Man skal selvfølgelig gøre sig klart, hvad det betyder at leve under helt andre forhold. Vi har været udsendt et utal af gange i mange lande, siden vi var helt unge, så vi ved, at vi sagtens kan undvære TV-Avisen.“
Klik her og læs mere om hvordan du kan rejse ud med Danmission