Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Velkommen til ny ledelsessekretær i Danmission 

Velkommen til ny ledelsessekretær i Danmission


Dorte Laurberg Vedel er ny ledelsessekretær i Danmission tilknyttet generalsekretariatet og administrationen. Første store opgave er årets repræsentantskabsmøde.

Danmissions nye ledelsessekretær bevæger sig sikkert og hjemmevant i det danske kirkelandsskab. Hun kommer fra en stilling som sekretær for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, har studeret teologi, arbejdet som sognemedhjælper og er gift med en sognepræst.

Første store opgave for Dorte Laurberg Vedel er at arrangere Danmissions årlige repræsentantskabsmøde, der samler 400 engagerede i Nyborg til september.

”Jeg arbejder godt ‘i kulissen’, forstået på den måde, at jeg ikke har behov for at stå på talerstolen, men at jeg derimod elsker at lægge et stort arbejde i at få tingene organiseret og arrangeret, og jeg nyder når tingene klapper,” fortæller hun.

Dorte Laurberg Vedel ser frem til at møde endnu flere fra de forskellige grene af Danmission.

“Jeg holder meget af at møde nye mennesker. At lære de engagerede mennesker i repræsentantskabet, de frivillige, samarbejdspartnerne og de ansatte i ind- og udlande at kende, er at lære Danmission at kende. Det glæder jeg mig til”.

Danmissions nye ledelsessekretær er gift med Thomas Laurberg Vedel, der er sognepræst ved Taastrup Nykirke, sammen har de to børn på 7 og 10 år.