Danmission er med til at skrive verdenshistorie

Danmission er med til at skrive verdenshistorie

Der bliver skrevet historie, når en stor global konference i Tyskland samler teologer og undervisere fra verdens seks store kristne traditioner.

For første gang i historien samles vidt forskellige kirkeretninger til en stor global konference, kaldet Global Forum of Theological Educators, i Frankfurt i Tyskland fra 16. til 20. maj.

Teologer og undervisere fra den romersk-katolske kirke, protestantiske kirker, evangelisk-protestantiske kirker, pinsekirker, forskellige ortodokse kirker og uafhængige kirker deltager på konferencen.

Fra Danmission deltager Henrik Sonne Petersen, der er programleder for Kirke- og Dialog. Sammen med flere end 100 andre deltagere fra 35 forskellige lande med interesse for teologi skal han diskutere og dele viden om teologisk uddannelse.

Konferencen har særligt fokus på uddannelse af præster og kristne ledere. Et arbejdsområde som Danmission har stor erfaring med fra arbejdet med at styrke den globale kirke i Asien, Afrika og Mellemøsten fx gennem uddannelse og efteruddannelse af præster og kirkens ledere. Derfor har Danmission også stor portion erfaring og viden at dele ud af på den historiske konference.

Læs mere om Danmissions arbejde for at styrke den globale kirke – klik her 

Støt nu