Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Kom med på dialogseminar i Libanon

Kom med på dialogseminar i Libanon

Vil du med til Mellemøsten, møde nye mennesker og få nye kulturelle og religiøse indtryk? Så ansøg om at blive deltager på Danmissions ”Intercultural Dialogue and Education Camp”.

21.- 29. august inviterer Danmission og vores samarbejdspartner Forum for Development Culture & Dialogue (FDCD) til dialogseminar i Libanon for 30-40 unge mellem 22 og 32 år fra hele verden.

Dette års dialogseminar sætter fokus på, hvordan ekstremisme kan modvirkes med dialog. Seminaret er målrettet unge, der har undervisnings- eller lederpligter – enten frivilligt eller professionelt.

Formålet med dialogseminaret er at skabe venskaber og forståelse på tværs af sprog, etnicitet og religion. De unge skal deltage i dialogworkshops, uddannes i dialog og konfliktløsning og arbejde sammen om praktiske opgaver.

Seks danske deltagere bliver udvalgt til at deltage – tre muslimer og tre kristne.

Det forventes, at de danske deltagere inden afrejse deltager i et forberedelsesmøde og efter dialogseminaret i et evalueringsmøde. Det forventes desuden, at de danske deltagere efter hjemkomsten arrangerer en eller flere dialogworkshops. Deltagerne vil få tilknyttet en sparringspartner, der følger op på hele forløbet.

Du kan ansøge hvis:

Du er mellem 22-32 år

Du er i en undervisende rolle i din dagligdag.

Du kan tale og forstå engelsk, er interesseret i dialog og åben over for andre kulturer og religioner.

Er indstillet på at betale 200 USD for deltagelse, der dækker kost, logi og flybillet.

Sådan ansøger du:

Udfyld ansøgningsskemaet på engelsk. Downloades her: Application for IDEC 2016

Send det i en e-mail til:

Thomas Holmgaard Hundebøll
Tidligere Ungdomsentreprenør Aarhus

Facebook
Læs mere

Thomas kommer fra Esbjerg og har siden sommeren 2015 studeret idéhistorie på Aarhus Universitet.

I 2014/15 var han ansat som Global Fortæller for Danmission. Her var han først fem uger i Myanmar, hvor han fik indblik i Danmissions arbejde i landet og besøgte unge kristne. Herefter rejste han sammen med en ung gæst fra Myanmar rundt i Danmark og fortalte om sine oplevelser til danske konfirmander som en vigtig del af Danmissions undervisningstilbud, Konfirmand Aktion. Desuden er han aktiv i FDF og med i projektgruppen "Minglabar Myanmar", der er et samarbejdsprojekt mellem FDF, KFUM/K og Danmission. Thomas er desuden meget optaget af religionsdialog og har deltaget på Danmissions særlige dialoglejr for unge i Libanon.

Ansøgningsfrist: 20. Maj.

Alle ansøgere vil få besked om deltagelse umiddelbart efter fristen.

Læs ’Det med småt’ inden du sender din ansøgning.

’Det med småt’, når du rejser med Danmission

  • Hvis du bliver tilbudt en plads på en rejse, du har søgt og takker ja, er din tilmelding bindende. Hvis du fortryder, skal du inden for en uge sende en skriftlig framelding til thh@danmission.dk
  • Såfremt du er blevet tilbudt plads på en rejse, medbringes det nævnte beløb fysisk til arrangørerne.
  • Hvis du bliver nødt til at melde fra turen, efter at have sagt ja, vil du blive påkrævet det nævnte beløb, medmindre der findes en anden deltager til rejsen.
  • Skyldes dit afbud sygdom kan du undgå betalingen med forevisning af gyldig lægeattest.
  • Når du rejser med Danmission, skal du selv sørge for rejseforsikring.
  • Du skal selv dække udgifter til og fra rejsens afgangslufthavn.