Af: Mette Gjerløv Holm
Jeg sidder i et DSB-tog og tænker tilbage på en uge i Libanons bjerge i selskab med 37 andre unge fra ti forskellige lande og forskellige religioner. Foruden den smukke udsigt fra bjergets top over dalen, er jeg også blevet mange smukke oplevelser rigere. Jeg vil i dette indlæg dele en smuk oplevelse af religiøs mangfoldighed.
Mød to af lejrens deltagere her og læs, hvorfor de er taget med til Libanon.
Det var lørdag morgen, og efter en lille gåtur (og en spontan køretur resten af vejen bag på laddet af en lokal bil), ankom vi til en af kirkerne i den nærliggende landsby Dhour Chwer. Jeg havde aldrig før deltaget i en gudstjeneste på tværs af religioner, og inden gudstjenesten var jeg lidt betænkelig over, hvad den ville indeholde. Jeg spekulerede eksempelvis på, hvilke salmer vi mon skulle synge, da jeg ikke bryder mig om at synge med på noget, jeg ikke tror på og kan stå inde for. Til min positive overraskelse var der blevet valgt tre fine lovsange, som var meget enkle og koncentrerede sig om lovprisning af Gud – noget vi alle kunne være enige om.
Under gudstjenesten blev der læst op og reciteret fra både Biblen og Koranen. Vers omhandlende Moses’ åbenbaring, da han fik besked om, at han var Guds profet – en fælles fortælling for alle tre Abrahamiske religioner blot med små afvigende detaljer.
Den følgende dag blev der arrangeret en muslimsk bøn, hvor kristne, sunni- og shiamuslimer bad sammen. Jeg syntes, det var smukt, at vi med vores forskellige religiøse baggrunde kunne mødes både om en kristen gudstjeneste og en muslimsk bøn. I de forskellige grene af islam, og i overensstemmelse med de forskellige retsskoler, er der uenigheder om de mindre detaljer af bønnens udførelse, og denne uenighed kunne også fornemmes lidt i lokalet, inden vi begyndte vores bøn. Men hvis man ser bort fra de små detaljer, så er bønnen den samme, og de der arrangerede bønnen fokuserede også herpå.
Vælger man ikke at fokusere på detaljerne i ens religiøse praksis, men i stedet på meningen eller det spirituelle, så kan man som troende sagtens mødes på tværs af religioner. Pointen er, at kernen af alle religioner må være det samme; at vi skal forsøge at være de bedste mennesker, vi kan, overfor hinanden. Netop det synes jeg, vores gudstjeneste og bøn viste.
Mette Holm deltog sammen med fem andre unge danskere på den årlige dialoglejr ”International Work and Study Camp” i Libanon. Lejren arrangeres af Danmission og samarbejdspartneren FDCD (Forum for Development Culture & Dialogue).
