Danmission inviterer til høring på Christiansborg

I det nordlige Pakistan, hvor Danmission har arbejdet siden 1901, er de kristne trængte og lider under landets strenge blasfemilove.

Harald Nielsen

Danmission inviterer til høring på Christiansborg

Der er fokus på religiøse konflikter, religionsfrihed og menneskerettigheder, når Danmission, Dansk Missionsråd, Institut for Menneskerettigheder og Folkekirkens mellemkirkelige Råd, i samarbejde med Yildiz Akdogan (mf S), inviterer til høring 2. september 2015 på Christiansborg kl. 13.00.

Religiøse konflikter og konflikter om religion er i stigende grad et problem. Ikke blot i Mellemøsten, men i store dele af verden.  I 64 ud af verdens 198 stater var religionsfriheden, i 2012 ifølge PEW Research Center, enten stærkt begrænset eller ligefrem ikkeeksisterende.

Ikke mindst i Pakistan, hvor Danmission siden 1901 har haft et tæt samarbejde med Church of Pakistan, er hverdagen præget af konflikter og stor utryghed. Fx blev en familie i juli beskyldt for blasfemi, fordi de havde brugt nogle plastiklagner med hellige arabiske ord påskrevet, som måtte på deres gulv. Familiens døtre kunne ikke læse og var uvidende, om at de forbrød sig mod islam. Faren, hans kone og døtre fik deres hår barberet af, deres ansigter malet sorte, og faren blev trukket gennem deres landsby på et æsel med en krans bundet af sko og snørebånd om halsen. En afstraffelse, som skete med henvisning til landets blasfemilove, der skal beskytte majoritetsreligionen islam og profeten Muhammed imod hån og latterliggørelse. Disse love betyder, at det er svært og kan være farligt at tilhøre landets kristne mindretal.

LÆS MERE OM DANMISSIONS ARBEJDE HER

Med høringen bliver der sat fokus på sammenhængen mellem religiøs tro, begrænsning af trosfrihed, diskrimination og forfølgelse. Problemstillinger som Danmission har et indgående kenskab til gennem indsatsen dels i Mellemøsten, men også fra arbejdet i Pakistan.

Pakistan som eksempel

Derfor vil Danmissions generalsekretær, Mogens Kjær, indlede høringen ved at fortælle om samarbejdet med Church of Pakistan og biskop Humphrey Peters, fra kirken i Peshawar Stift i den nordlige del af Pakistan, vil fortælle om den aktuelle situation for landets kristne og deres kirke. Biskoppen vil også komme med sit og kirkens bud på, hvad Danmark og danske NGO’er kan og skal gøre for at være med til at mindske de voldsomme konflikter i landet.

Til høringen vil bl.a. Asma Jahangir, der er tidligere Special Rapporteur for FN vedrørende religionsfrihed berette om de religiøse minoriteters situation i Pakistan. Også en repræsentant fra den pakistanske ambassade i Danmark vil bidrage til at tegne et billede af den nuværende situation. Marie Juul Petersen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, vil komme med konkrete anbefalinger til, hvordan udenrigs- og udviklingspolitiske aktører kan agere.

Endeligt program 2015 Høring Pakistan

Yderligere information:

Troels Toft
Stiftbestyrlesesformand, Helsingør stift. Forhenværende Fagkonsulent i Danmission

 

Høringen er arrangeret af

Danmission logo

i samarbejde med:

DMR logo

 

FMR logo

 

IMR logo