Unge i alderen 13-18 år deltog i ugen 25. juli – 1. august i en oplevelsesrig sommerlejr på Blåvandgård, hvor nye og gamle venner samledes i de smukke omgivelser lige ud til Vesterhavet.
Temaet for årets teenlejr på Blåvandgård var ‘Opstanden i Myanmar’. For deltagerne blev tirsdagen på sommerlejren derfor forvandlet til Myanmar i 1962, hvor militærjuntaen lige havde overtaget magten i landet.
På det første billede kæmper oprørerne mod militærjuntaen om at hverve medlemmer til enten militæret eller oprøret ved at trække dem over grænsen. Det er en vigtig kamp for begge parter.

Her er deltagerne ved at opbygge forbudte kampagneplakater. En repræsentant for militærjuntaen skal efterfølgende se om hun kan genkende plakaten, så oprørene kan forfølges.

I 50 år har Danmisson arrangeret sommerlejr for børn og teenagere på Blåvandgård. En gammel gård helt ude på kanten af Danmark, lige ned til Vesterhavet. Hvert år har børn og unge fyldt gården en uge i sommerferien med leg, sang og skøre påfund.
Deltagere kommer fra hele landet fra Frederikshavn til Præstø, og hvert år kommer der både gamle og nye deltagere med.
Læs mere om Teenlejr på Blåvandgård HER