Danmissions udsendte i Bangladesh ordineres som præst

Christa Lund Herum, Danmissions dialog- og kommunikationskonsulent i Bangladesh/Asien, ordineres mandag 6. juli fra Roskilde Domkirke.

Mandag 6. juli kl. 19 bliver Christa Lund Herum, der er Cand. Theol. og Danmissions dialog- og kommunikationskonsulent i Bangladesh/Asien, ordineret fra Roskilde Domkirke.

Christa og hendes familie blev sidste sommer udsendt for Danmission og er bosiddende i Dhaka. Efter hun er blevet ordineret, bliver hun ansat som ulønnet hjælpepræst i DSUK/Danmission regi. (DSUK står for Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne).

Det betyder, at hun kommer til at fungere som ulønnet præst for de danskere, der bor i Dhaka/Bangladesh i samarbejde med blandt andre den Danske Ambassade i Dhaka.

Ordinationen forestås af Danmissions formand Biskop Peter Fischer-Møller.
Alle er meget velkomne i kirken!

Følg Christa Lund Herums blog