Mange nationale og internationale organisationer har, som Danmission, deres virke i Cambodja. Alle holder de vejret i disse dage. Ikke på grund af varmen, men på grund af Lango, der desværre ikke, som navnet måske kunne antyde, hverken er en eksotisk juice eller en lokal dans.
Lango (Law on Associations and NGOs) er derimod et forslag til ny restriktiv lovgivning, som med meget stor sandsynlighed vil gøre livet mere besværligt for NGO’er (ikke statslige organisationer) og andre civile organisationer i landet.
LÆS UDSENDTE JACOB LINNEMANNS BLOG FRA CAMBODJA HER
Det vil sige de organisationer og foreninger, der primært arbejder for at forbedre forholdene for Cambodjas civilsamfund og for at beskytte landets naturressourcer, der er under stort pres. Danmission er en af disse organisationer, og det er Danmissions lokale samarbejdspartnere også.
Omkring 300 organisationer – små som store – har forsøgt at råbe landets myndigheder op for at kræve gennemsigtighed og dialog i lovgivningsprocessen. Senest gennem en fælleserklæring og tirsdag d. 23. juni i forbindelse med en demonstration foran landets nationalforsamling. Her var hundredevis forsamlet for at protestere.
STØT DANMISSIONS ARBEJDE HER
Bange anelser – med god grund
NGO’ernes frygt for en restriktiv og kontrollerende lovgivning er ikke taget ud af den blå luft. Der har tidligere være fremsat tilsvarende lovforslag. I 2006 ønskede regeringen første gang at få større kontrol over de mange NGO’er i landet. Og senest i 2011 blev et nyt forslag præsenteret. Det er i høj grad forslaget fra 2011, som giver grund til at stille sig skeptisk over for løftet om, at Lango-loven skulle være en forbedring, hvilket regeringen ellers hævder.
Den lokale presse har set et lækket eksemplar af lovforsalget, hvis indhold lader til at være endnu mere restriktivt end de forslag, man tidligere har set. Regeringen ønsker nærgående indsigt i organisationernes økonomiske forhold og i de rapporteringer, organisationerne aflægger til deres respektive hovedorganisationer.
I mange tilfælde, for eksempel med organisationer der arbejder med menneskerettigheder og antikorruption, vil det umuliggøre deres arbejde, hvis myndighederne skal kunne læse med over skulderen. Organisationernes interne kommunikation kan indeholde personfølsomme oplysninger og være yderst kritisk over for myndighederne.
Lige lovlig elastisk lovgivning
Forslaget lægger op til mere administration, som primært lader til at have den funktion, at det skal gøre livet mere besværligt for organisationerne. Man skal fx ansøge om godkendelse til i det hele taget at måtte være til stede og fungere i landet, men godkendelseskriterierne i sig selv er meget vage.
Og sådan frygtes hele forslaget at bestå af vage formuleringer, som giver myndighederne meget brede rammer for, hvor og hvornår det er muligt at blande sig i en organisations arbejde.
Organisationerne må for eksempel ikke virke på en måde, som kan ”forstyrre eller udgøre en risiko for offentlig fred og orden, for den nationale sikkerhed og for landets sammenhængskraft, kultur og traditioner”, og det er heller ikke tilladt at arbejde politisk imod regeringen.
Forslaget holdes hemmeligt
Landets regering har indtil nu afvist ønsket om mere åbenhed og har i stedet et stærkt ønske om at haste lovgivningen igennem uden at indvi de relevante og berørte parter. Faktisk er det ikke engang muligt at få oplyst præcist hvornår, lovforslaget skal til endelig afstemning.
Denne fuldkomne mangel på gennemsigtighed i processen kommer desværre ikke som nogen overraskelse for det cambodjanske civilsamfund, og den er med til at bekræfte de flestes bange anelser om, at noget problematisk er i vente.
Det afviser regeringen, som forklarer, at den nye lov for det første er til for at sikre, at terrororganisationer som Al Qaeda og ISIS ikke slår sig ned i landet, og for det andet skal den gøre det nemmere for de mange organisationer at etablere sig og fungere i Cambodja.
Hvordan, melder historien dog indtil videre ikke noget om. Og med den manglende gennemsigtighed, er det svært at tro på det.