I Cambodja er der store økonomiske interesser bag udnyttelsen af naturens ressourcer. Prey Lang skoven, der dækker et område på størrelse med Sjælland, er truet af illegal skovhugst. Plante- og dyreliv er truet og de mere end 200.000 cambodjanere, der er afhængige af skoven, er truet på deres eksistensgrundlag. Cambodjas regering sælger retten til skovhugst til industrifyrster, der fælder det værdifulde ædeltræ, som er meget eftertragtet mindst i Kina, men også i Vesten.
Derfor kæmper Danmission sammen med modige lokale, der er organiseret i græsrodsorganisationen Prey Lang Community Network (PLCN), for at bevare skoven. PLCN består af lokale folk – unge og ældre, mænd og kvinder, som trodser truslerne og tager på patrulje i skoven for at afsløre den illegale skovhugst. Nu er PLCN nomineret som kandidat til prisen Equator Prize 2015.
Danmission samarbejder med PLCN og uddanner organsationens medlemmer i, hvordan de kan beskytte skoven og kæmpe for deres rettigheder med ikkevoldelige metoder.
LÆS BLOG FRA ARBEJDET I PREY LANG SKOVEN
Equator Prize 2015 tildeles i alt 20 initiativer, der har fokus på lokale og indfødtes arbejde med innovative og bæredygtige miljøprojekter. Ud over en præmie på $10.000, vil vinderne også blive inviteret til at deltage i forskellige arrangementer og møder i forbindelse med COP21 – FN’s miljøtopmøde, der afholdes i Paris i december i år.
Se kort film om den kamp for skoven, som Danmission støtter: