Danmissions nye regionsleder blev sendt godt til Mellemøsten

Danmissions nye regionsleder blev sendt godt til Mellemøsten

I går blev Maria Lindhardt, der er Danmissions nytiltrådte regionsleder for Mellemøsten, officielt udsendt fra Christians Kirke i København.

Kirstine Thye Skovhøj,  

Maria Lindhardt, der netop er tiltrådt som Danmissions regionsleder for Mellemøsten blev i går officielt udsendt fra Christians Kirke på Christianshavn i København. Det var Danmissions formand og biskop for Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, der velsignede Maria Lindhardt til udsendelse.

Ved udsendelsen talte Maria Lindhardts mor, skuespiller Lone Hertz, der selv er engageret i Danmissions dialogarbejde og den irakiske præst Amir Jaje, der er på besøg fra Bagdad, sang fadervor på aramæisk.

Udsendelsesgudstjeneste-lone_hertz

 

Maria Lindhardt, der er i slutningen af måneden returnerer til Beirut i Libanon, hvor hun har været bosat de sidste seks år, takkede afslutningsvist de fremmødte for at tage del i udsendelsen. Det gjorde hun med sønnen Liam på armen og en lille ny i maven. Med til udsendelses-gudstjenesten var også Marias mand libanesiske Wissam Abousleiman.

Udsendelsesgudstjeneste-maria_hertz

 

URL: https://danmission.dk/blog/2015/04/13/danmissions-nye-regionsleder-blev-sendt-godt-til-mellemoesten/