Nysgerrighed og lyst til nye indtryk og oplevelser drev Grethe Dragsbæk, frivillig netværkskonsulent i Hundborg ved Thisted, på en uges praktikophold i Mødestedet på Vesterbro i København.
Det blev en uge, hvor Grethe knyttede nye bånd til kvinder fra Indien, Pakistan, Tyrkiet og Makedonien. En del af samtalerne foregik på tyrkisk og arabisk, og da Grethe ikke taler disse sprog, skete en del kommunikation ved gestikulation.
På Mødestedet, som er et tilbud til flygtninge og indvandrere – ”nye” og ”gamle” danskere – er der bl.a. lektiehjælp til danskundervisning og snak om tro og det almindelige kvindeliv. Her bliver delt stort og småt, som optager de enkelte. Hvis man har brug for at bede med sin bedekrans eller på anden måde dyrke religiøs praksis, er der rum for dette.
En vigtig del af arbejdet er at oversætte danske offentlige papirer til et forståeligt sprog, når man nu ikke kan dansk, og måske heller ikke har så lang en skoleuddannelse. Dette arbejde fik Grethe til at overveje, om integrationspolitikken og den måde, offentlige danske myndigheder kommunikerer på, er så hensigtsmæssig over for denne gruppe mennesker.
Grethe fortæller: ”Da jeg kom hjem efter den første arbejdsdag, var min første tanke, om stedet havde et formål, og om vi brugte Danmissions penge rigtigt. Svaret er helt klart: Ja, pengene gør gavn. Sammen med de mange frivillige formår de tre ansatte med deres indre ro og udstråling at få en dialog i gang. Her er altid plads til gæsternes forskelighed og tro. Samtidig får gæsterne dagligt indblik i en dansk hverdag og bliver langsomt integreret i det danske samfund.
Samvær og ture foregår altid uden, at nogle føler sig krænket, da der altid bliver udvist stor respekt fra alle sider. Tak fordi jeg måtte besøge jer og lære nyt om Danmission og integration i Danmark.”