Sådan indleder 33-årige Dany fortællingen om hans personlige kamp for at holde håbet i live mit i al håbløsheden i Syrien.
Før borgerkrigen brød ud for snart 4 år siden, drev han en tøjbutik i Al-Hamedya, det kristne kvarter i den gamle bydel i Homs, hvor han også boede sammen med sin mor. I dag er han en ud af de mere end 7,5 millioner syrere, der er blevet gjort til flygtninge i deres eget land.
Da området kom under militært angreb, måtte Danny og hans familie flygte. Han mistede sit hjem og sin butik, men var heldig ikke at blive taget som gidsel.
”Jeg forlod mit elskede hjem og blev gjort til en internt fordrevet person. Jeg mistede håbet, og selve livet blev meningsløst for mig,” siger Danny. Han og hans mor opholder sig nu i Kalamoun-området, også kaldet den kristne dal, hvor de deler et lille rum. Det er hårdt i kulden, for de har haft problemer med opvarmning og ingen adgang til medicin, når de bliver syge. De madrationerne, der uddeles, har holdt dem i live.
”Lige nu lever vi i en verden af mørke. Mit land, Syrien, oplever ondskab, vold, mord og lidelser. Men trods dette, så har jeg håb, og jeg tror på, at vi vil vidne Syriens genfødsel. Men vi må være tålmodige og fortsætte vores bønner.”
Danny takker Danmission for den hjælp, der gives til befolkningen i Syrien og særligt til de syriske børn.
”Jeg sender varme hilsner om et godt nytår til alle I danskere, der støtter os og tænker på os – på trods af, I ikke kender os. Lige nu er vi svage, men jeres medmenneskelighed og humanitære nødhjælp giver os styrke. Trods alt er gud stadig nærværende. Lad os holde fast i vores håb til ham!”
Støt Danmissions arbejde for Syriens nødlidende – der er hårdt brug for vores hjælp!
[onlinedonation id=”121″]