Lige nu regner man med, at 10 mio. syrere har brug for nødhjælp inde i landet. Syrien er i dag verdens største menneskeskabte humanitære katastrofe!
Der gøres rigtig meget for de omkring 3,5 mio. syrere, som er flygtet ud af landet. Men der er langt flere på flugt inde i Syrien.
De er allerhårdest ramt og samtidig dem, det er sværest at nå. I den situation er det positivt, at den danske regering har afsat midler til at støtte fødevareforsyningen i de ikke-regeringskontrollerede områder.
Men hvad med de områder, som er styret af regeringen, og hvor den største del af befolkningen bor?
Biskop Elias Toume er fra et område uden for Homs lige nord for grænsen til Libanon, hvor regimet hele tiden har stået stærkt, om end der har været kampe i området tidligere. Han besøgte Danmark forleden til en konference arrangeret af Danmission med religiøse syriske ledere, som skulle diskutere, hvad de kan bidrage med for freden i Syrien. Biskoppen spurgte direkte, om det internationale samfund med sit fokus på flygtningelejrene i nabolandene ønsker at opmuntre syrerne til at flygte fra deres hjemland? For prioriteringen af midlerne synes, som han også kommentere, klart at være til fordel for syriske flygtninge uden for landet, mens dem, der er tilbage i Syrien, får væsentlig mindre opmærksomhed.
Situationen for befolkningen i Elias Toumes bispedømme er desperat, selvom der ingen direkte kampe finder sted. Biskoppen fortæller, at han jævnligt – med fare for sit liv – er nødt til at køre i egen bil til Libanon og købe fornødenheder som mælkepulver til børnene. På spørgsmålet om sikkerheden på et tidspunkt, hvor kidnapninger er et stadig større problem, svarer biskoppen, at han sætter sin lid til, at militsgrupperne lader en biskop passere. Hvilket dog ikke altid holder stik jf. de to biskopper, som stadig er savnet efter en kidnapning i Aleppo provinsen sidste år.
Vinterkulden bidende i dele af Syrien. Det betyder et stigende behov for hjælp til at holde varmen – brændstof, tæpper og tøj. Men det betyder også, begrundet frygt for at kampene tager til igen, fordi kulden tvinger bevæbnede oprørsgrupper ned fra bjergene.
Konferencen i sidste uge viste med al tydelighed, at der ikke er enighed om, hvem der er skyld i krigen. Særlig splittelsen mellem sunnimuslimer og shia-alawitter er tydelig og svær at komme udenom. På samme tid er der en fælles forståelse af: ”Vi alle er syrere, uanset om vi er med Assad eller ej!”
De religiøse ledere var langt fra enige om alt, men de enedes om at arbejde for et netværk inde i Syrien, som skal styrke dialogen på tværs og bl.a. kan bruges til at skabe sikre netværk for mennesker, der er på flugt. De vil også arbejde sammen om at tale imod ekstremismen og for at styrke kvindernes rolle.
Alt dette er dog stadig afhængigt af hjælp til de millioner af syrere, der i denne tid fryser og lider i Syrien. De gode kræfter skal hjælpes til at blive og gøre en indsats for sameksistensen og dermed for håbet om fred i Syrien. Derfor er det så vigtigt at hjælpe inde i Syrien – ikke bare for de enkelte nødlidende her og nu, men også for fremtiden.
Følg Nik Bredholts blog på U-landsnyt.dk her
[onlinedonation id=”121″]