Unge bruger mobilen i kampen for rettigheder

”Én Dag”, ”Fluer” og ”Streger” – brug 3 minutter på Danmissions 3 nye film om kærlighed, sexchikane og ytringsfrihed.

Unge i Bangladesh, Egypten og Myanmar bruger mobiltelefonen og internettet i kampen for deres rettigheder. De unge kæmper for retten til at kunne gifte sig med den, de elsker; kunne gå i fred på gaden uden at blive befamlet eller råbt efter; og kunne sige sin mening offentligt uden at risikere at ryge i fængsel.

I Bangladesh er kærlighed absolut ikke er en selvfølgelig ingrediens i et ægteskab – 3 ud af 4 ægteskaber er arrangerede, og det kræver stort mod at følge sit hjerte og gå imod familiens ønske om et arrangeret ægteskab. En mobiltelefon er det middel, mange unge bruger til at gå efter ægte kærlighed.

Se filmen “Én dag”:

 

Over 80 procent af Egyptens kvinder har været udsat for sexchikane. Unge egyptiske kvinder har fundet deres eget middel til at bekæmpe chikanen og overgrebene: mobiltelefonen.

Se filmen “Fluer”:

 

Med sine modige tegninger udfordrer den unge satiretegner Lailone militærregimet i verdens yngste demokrati, hvor styret fortsat sidder ret tungt på ytringsfriheden. Og han nøjes ikke med at bruge blyanten – han tager også internettet og de sociale medier i brug i sin kamp for ytringsfriheden.

Se filmen “Streger”:

 

Filmene er produceret af Danmission med støtte fra Danida.

Danmission støtter unges kamp for rettigheder. Læs mere om Danmissions arbejde i Bangladesh, Egypten og Myanmar