RESULTAT: Liv i Valdemarsgade

RESULTAT: Liv i Valdemarsgade

Danmissions Mødestedet for flygtninge og Indvandrere på Vesterbro i København emmer af liv og gode nyheder. Her kommer et udpluk af stedets aktiviteter i det forløbne år.

Ole Krabbe-Poulsen,  

I december holdt over 100 gæster julefest på Mødestedet med kalkun, ris a la mande, mandelgaver, sange, historier, m.m. Der var godteposer til alle, og vi havde en dejlig aften sammen.

Mødestedet har i 2013 fungeret som brobygger mellem kommunen og Mødestedets kvinder over 380 gange. Brobygger vil sige, at vi har haft telefonsamtaler, skrevet breve/mails, været bisidder, skrevet ansøgninger og hjulpet med digital kommunikation. I 2013 har Mødestedet haft besøg af 9278 personer fra 84 forskellige nationer. Der kommer i gennemsnit 34 kvinder på vores åbningsdage, og hovedparten af vores gæster har muslimsk baggrund.

Mødestedet har hver torsdag højskoleaften. Der kommer ca. 40 hver gang til fællesspisning, sang og et spændende og varieret program.

Mødestedets medarbejdere startede juleferien med at være til fredagsbøn sammen med Niels Nymann Eriksen i Den marokkanske moske på Vesterbro. Vi fik efterfølgende te sammen med imamen og lederen af moskeen og følte, at der blev bundet bånd på tværs af kulturer.

På Mødestedet takker vi for året, der er gået og glæder os til det, der kommer!

URL: https://danmission.dk/blog/2014/01/01/liv-valdemarsgade/