Af Jørgen Skov Sørensen, Danmissions generalsekretær
FOR NOGEN TID SIDEN mødte jeg Amer Ghantous, en yngre, kristen læge fra Syrien, som har stor erfaring med kristen-muslimsk dialog i Mellemøsten. Amer var i Danmark for at tale med danske kristne og muslimer om det at tilhøre en religiøs minoritet i sit eget land. Hans budskab var, at det ikke er nemt. Det kræver noget af ham. Og af dem, han møder. Særligt i Syrien i dag. „Når der er ufred, er dialog og sameksistens ikke luksus. Det er grundlæggende forudsætninger for liv,“ som han sagde.
Det er karakteristisk for mange af Danmissions kirkelige samarbejdspartnere rundt om i verden, at de er religiøse minoriteter i deres eget land. Når de ønsker at være del af og bidrage til det samfund, de tilhører, er de derfor dagligt udfordret på at gå i dialog med mennesker, der ikke er kristne. Vi kalder det – med et lidt teknisk ord – sameksistens. Nogle gange lykkes det, og frugtbare relationer opstår. Nogle gange lykkes det ikke.
Sameksistens fordrer samtale. Det kender vi fra vores eget samfund i Danmark. Her har en lang demokratisk tradition i kirke, skole og foreninger lært os, at samtalen fremmer forståelsen mellem mennesker, og at dialogen styrker samhørigheden. Vi har erfaret, at selvom vi langt fra er enige, kan vi mødes i en samtale, hvor vi slår fast, hvad vores synspunkt og holdning er, samtidigt med at vi lytter til den anden.
Holdninger bliver ikke udhulet af den grund. Tværtimod. De bliver udvekslet med passion. Det er en af vore vigtigste værdier i Danmark.
DANMISSION ER RUNDET af denne tradition. Sammen med vore partnere rundt om i verdens brændpunkter arbejder vi for at skabe og opretholde rum, plads og muligheder for samtale og dialog mellem mennesker. Religionsdialog er på den baggrund et stærkt redskab, både når vi arbejder med kirkeudvikling og med fattigdomsbekæmpelse.
„Men hvad har det med mission at gøre?“ bliver jeg nogle gange spurgt. „Er forkyndelsen så helt opgivet?“ „På ingen måde,“ svarer jeg.
For i Danmission er dialog og forkyndelse ikke modsætninger. De to er dele af en samlet missionsforståelse. Vi skammer os ikke over evangeliets befriende tale om Guds blik for værdien i ethvert menneske. Det skal forkyndes vidt og bredt, her og nu og til alle tider. Men det skal altid ske i dialogens form: forkyndelse i frihed. Som kristne er vi givet frihed. Forkyndelse er at give denne frihed videre. Ikke at nægte andre den.
Forpligtet på den kristne frihed kan vi ikke andet end pege på, hvordan Jesus Kristus er afgørende for os. Vi må med frimodighed i ord og gerning bære vidnesbyrd om, at Guds kærlighed gennemstrømmer verden trods menneskers fordærv og svigt. Vi må med frimodighed i ord og gerning bære vidnesbyrd om, at Helligånden indgyder håb til de håb-løse, tro til de tro-løse og liv til de liv-løse.
AMER GHANTOUS HAR LEVET I SYRIEN blandt mennesker, som mangler håb for fremtiden, tro på retfærdighed og liv til at leve. Det er ikke nemt. „Når der er ufred, er dialog og sameksistens ikke luksus. Det er grundlæggende forudsætninger for liv,“ som han siger. Men at nå dertil, kræver noget af ham. Og af dem, han møder. Det kræver imidlertid også noget af os. Det kræver, at vi som Amer står frem med modet til dialog i frihed. Og med frimodigheden til at dele ud af det bedste, vi har at tilbyde.
DIALOG i Danmission er:
- Følgeskab: Danmission tilrettelægger og udfører sit arbejde i dialog med bidragydere, partnere og målgrupper for at finde de bedst mulige løsninger.
- Religion: Danmission iværksætter og støtter i særlig grad dialog på tværs af religioner for at opnå gensidig forståelse, mægling og forsoning.
- Sammenhæng: Dialog indgår så vidt muligt som komponent sammen med kirkeudvikling og fattigdomsbekæmpelse i alle Danmissions projekter.
I DANMISSION arbejder vi med dialog:
.. fordi Guds måde at henvende sig til mennesker på er dialogisk. Når evangelisten Johannes begynder sit evangelium med “Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”, viser det os, at Gud helt konkret vil have mennesker i tale. Det er vores opgave som kristne at fortsætte denne samtale og at bære vidnesbyrd om Gud, der blev menneske for menneskets skyld.
… fordi dialog og forkyndelse hører sammen i vores missionsforståelse. Evangeliets budskab om den ubetinget kærlige, tilgivende Gud og alle menneskers værdi skal forkyndes i dialog og frihed jævnfør 2. Korintherbrev: “… hvor Herrens ånd er, dér er der frihed”. Som kristne har vi fået denne frihed, og forkyndelse er at give denne frihed videre.
… fordi dialog skaber kendskab og forståelse mellem mennesker. “Når der er ufred, er dialog og sameksistens ikke luksus. Det er grundlæggende forudsætninger for liv,” for at citere en mellemøstlig partner. Dialog kan sætte rammerne for forsoning og fredelig sameksistens mellem mennesker, “for at de skal have liv i overflod”, som Jesus lover os det i Johannesevangeliet.
… fordi dialog – mellem troende med noget på hjerte – giver os nye indsigter i vores menneskeliv og skærper vores forståelse af Kristus, når vi skal videregive det, vi tror på. Religionsdialog er altså ikke en udvanding af det, der er så betydningsfuldt for os. Tværtimod. Religionsdialog giver os som kristne mulighed for at dele det, vi tror på – både med andre og med os selv.
… fordi dialog afspejler det menneskelige. At vi er mennesker med alt, hvad det indebærer af tvivl, utilstrækkelighed og svigt. Og det har vi til fælles med enhver dialogpartner, uanset hvilken tro eller overbevisning, vedkommende bringer med sig i vores møde. I dialogen er vi bevidste om vore begrænsninger som mennesker og som kristne – og går tilsvarende ydmyge til opgaven.
Læs det seneste Danmission Magasin, som har fokus på dialog – klik her