Forfatter og tidligere generalsekretær i Det Danske Missionsselskab (DMS) og Danmission, Harald Nielsen, fejrer det snarlige 200-års jubilæum for DMS med udgivelsen af et stort tobindsværk om Det Danske Missionsselskabs betydningsfulde rolle i dansk missionshistorie.
“Jeg har gravet en masse kilder frem inde fra Rigsarkivet. Jeg beskriver gennem bogens to bind DMS’ historie fra 1821-1985. Det er første gang, at DMS’ historie bliver skrevet på baggrund af netop dette kildemateriale,” fortæller Harald Nielsen.
Du kan nu sikre dig et eksemplar af det nye værk med rabat: Forudbestil inden 1. juli og spar 95 kroner ved at sende en mail til: harald2860nielsen@gmail.com. Normalpris kr. 495 – din pris kr. 400.
Den erfarne forfatter, der tidligere har udgivet historiske værker om betydningsfulde danske missionsfolk, har valgt at afslutte sin del af historieskrivningen i netop 1985. Her blev han selv en del af Det Danske Missionsselskab, senere blev han ansat og var fra 1996 til 2002 generalsekretær. I 2000 blev Det Danske Missionsselskab og et andet større dansk missionsselskab Santalmissionen sammenlagt og kom til at hedde Danmission.
Der er skrevet flere historiske værker over Santalmissionen, men DMS’ historie er ikke skrevet siden 1935, og dengang var det en helt anden måde at oplyse om historien på. Som Harald Nielsen siger, så viderebragte man det, som “missionsvennerne kunne tåle at høre”.
Det er problematisk at tale om objektiv historieskrivning, da en sådan tilgang er umulig, ifølge Harald Nielsen. Forfatteren har nødvendigvis foretaget til- og fravalg i det enorme kildemateriale, men fortæller historien gennem kilderne. Det har været en lang og overvældende proces:
“Man må jo ikke tage noget med ud fra Rigsarkivet. Men man må dog fotografere, det man skal bruge. Jeg har måske 10.000 sider som består af blandt andet protokoller og breve.”
Dansk Missionsselskabs historie i to bind
Harald Nielsens nye udgivelse, der forventes at udkomme til august, bærer titlen “Dansk Missionsselskabs historie”. Første bind hedder: “Frygt ikke, tro kun”, og andet bind hedder “Mission i en forandret verden” og refererer til de store forandringer, der skete i missionsselskabet og missionsarbejdet op gennem 1900-tallet. Det kirkehistoriske tobindsværk består af flere end 600 sider og byder på masser af detaljer og endnu ukendte historier.
Forarbejdet til udgivelsen
Harald Nielsen fik i 2005 til opgave af Danmissions bestyrelse at skrive DMS’ historie med anerkendte kirkehistoriske metoder, hvilket vil sige, at forfatteren har gravet dybt i arkiverne.
Den erfarne forfatter har udover den kommende udgivelse skrevet to andre bøger, som han selv kalder for “pilotprojekter”. De tidligere udgivelser var ikke en direkte opgave, som forfatteren blev stillet, men det var nødvendigt at undersøge de to dele af historien, som står som klare centralpunkter i DMS’ historie. Det drejer sig om bogen om den indflydelsesrige missionsteolog Erik W. Nielsen (2012) og bogen om stifteren af DMS, Bone Falck Rønne, (2014). Efter sidste udgivelse gik Harald Nielsen i gang med det nye værk, som altså har været fem år undervejs.
Som læser kan man forvente sig et historisk værk, der bygger på et enormt kildemateriale Og ikke som forfatteren slår fast: ”et moralsk opbyggende skrift, som læseren får en god historie ud af”.
Det er spændende læsning, og vil du sikre dig et eksemplar i en smuk indpakning, så forudbestil inden d. 1. juli og spar 95 kroner ved at sende en mail til: harald2860nielsen@gmail.com
Normalpris 495 – din pris 400.
Læs et uddrag fra værket, udvalgt af forfatteren:
“I september 1906 blev Karen Gormsen udsendt til Manchuriet, hvor hun kom til at bo i Antung, der blev hendes arbejdsplads, indtil hun i 1950 vendte hjem til Danmark på grund af revolutionen. I begyndelsen var hun med i det evangeliserende arbejde blandt kvinder, men da DMS’ hospital i Antung stod færdigt i 1908, blev hun tilknyttet dette hospital som sygeplejerske og jordemor. Samtidig gik hun i gang med at uddanne unge kinesiske kvinder som sygeplejersker.
På den tid var det ganske almindeligt, at man i Kina skaffede sig af med overskydende piger ved at sælge dem til bordeller. Uønskede eller syge spædbørn blev ofte enten slået ihjel eller lagt ud i bjergene, hvor de vilde dyr ordnede resten. Det foranledigede, at Karen Gormsen tog en moderløs pige til sig. Nogen tid senere lå der en anden lille pige på hospitalets trappe. Også denne pige tog Karen Gormsen til sig, og nu begyndte begrebet ”Mor Karens børn” at danne sig, for efterhånden voksede antallet af børn, som hun tog til sig. Det skete jævnligt, at anonyme mennesker lagde spædbørn på hospitalets trappe, og for at børnene ikke skulle fryse ihjel i de meget kolde vintre, der er i Manchuriet, lod hun indrette en skuffe i hospitalets mur, hvor man kunne aflevere børnene – datidens babyluge.
I 1915 var der en alvorlig koleraepidemi, hvor Karen Gormsen havde ydet en stor indsats, hvilket byrådet kvitterede for ved at forære hende en byggegrund, hvor hun kunne bygge et børnehjem, der herefter blev hendes arbejdsplads resten af tiden i Kina. Efterhånden blev børnehjemmet udvidet flere gange. I 1936 var der 136 børn på børnehjemmet, og under Anden Verdenskrig voksede tallet til over 200 børn. De børn, som var blevet afleveret anonymt, fik alle hendes efternavn, og myndighederne bestemte, at alle børnene skulle registreres med Karen Gormsen som den eneste forældremyndighed. De mange børn blev inddelt i familier, der alle havde en voksen som leder, som var sammen med børnene hver dag og sov sammen med dem om natten. Via børnehjemmet fik de ikke blot kost og logi, men også en uddannelse, så de kunne klare sig i livet, ligesom de blev hjulpet til at stifte familie, når tiden var til det.”