Der var rockende lovsang og hjertelige taler, da gæster fra nær og fjern i dag fyldte Danmissions hovedsæde for at tage behørigt afsked med Mogens Kjær, der går på pension efter 14 år som generalsekretær. Bestyrelsesmedlemmer, venner, nuværende og forhenværende kolleger og partnere fra Danmark, men også så langt væk som Indien havde fundet vej til Hellerup for at sige Mogens Kjær tak for indsatsen og Guds velsignelse fremover.
Mogens Kjær med sanger Hanne Vinsten
Hanne Vinsten sang rockende lovsange til afskedsreceptionen
Hvem er han så, Mogens Kjær, der har stået i spidsen for at føre Danmission til det, vi er i dag: Nemlig en veldrevet og velkonsolideret missionsorganisation?
Hvis Mogens Kjær var en bil?
”Hvis Mogens var en bil, hvilket bil ville han så være?” spurgte Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller, i sin tale til den afgående generalsekretær.
”En Landrover måske? Den er driftsikker under alle forhold og kommer ud over stepperne hvor som helst. Som missionær i Nigeria, som sognepræst i forstæderne og som generalsekretær for Danmission. Nysgerrig, modig og driftsikker,” var formandens første karrakteristik af Mogens Kjær.
”Eller en Suzuki Waggon? Beskeden – skubber sig ikke frem i første række. Økonomisk bevidst – især når det gælder betroede og indsamlede midler – grænsende til det sparsommelige. Fokuseret på opgaven og det at nå frem,” fortsatte formanden.
”Eller måske luksus elbilen Tesla? Den har stil og tænker grønt som Mogens og Danmission. Og holdbar – når man ser på og taler med Mogens, er det ikke til at forstå, at den mand er nået pensionsalderen på 70 år,” sagde formanden, mens der blev nikket og leet rundt i den fyldte bestyrelsessal og tilstødende lokaler. Måske ramte Peter Fischer-Møller noget med alle tre bilbilleder…
Og så alligevel ikke…: ”Mogens er måske slet ikke at sammenligne med en bil. Dertil er han alt for levende, engageret og selvstændig.”
Kani og Mogens KJær
På vej med Gud og hinanden
Men på vej er Mogens – på vej er vi. Som kristne sendt af Gud med det gode budskab i ord og handling. I Danmission gennem kirkeudvikling, fattigdomsbekæmpelse og dialog. Som formanden formulerede det.
”Det har været en fornøjelse at være på vej med en generalsekretær som Mogens. Et menneske, som er lydhør, bidragende. Som har styr på økonomien. Som har omsorg for medarbejderne. Som forstår og værdsætter baglandets betydning. Det har været en fornøjelse at være på vej sammen – også bogstaveligt på rejser og i mødet med partnerne.” lød det fra Peter Fischer-Møller.
”Hvor er du og din hustru Kani på vej hen nu – Qou Vadis? Det er godt at stille sig selv det spørgsmål en gang imellem. Vi håber, at du også fortsat vil følges med os i Danmission – bil eller ej,” sluttede Danmissions formand.
Bestyrelsens gave var et maleri af Simon Aaen “Julenat”.
Miraklernes tid er ikke forbi
Og så var der ellers klapsalver, flere taler, pindemadder og livlig snak, inden en tydeligt rørt Mogens Kjær tog ordet og med sin vante underfundige humor greb og turnerede pointer fra de mange taler.
”Vi har ikke haft bil i 10 år. Men med udsigten til mere tid, besluttede Kani og jeg at anskaffe os en. Men hvilken? Jeg har altid holdt på det solide. Efter at have undersøgt markedet grundigt og med lange overvejelser, vaklede vi mellem den solide og den sjove … og jeg valgte den sjove,” afslørede Mogens Kjær og lyste op i et drenget smil. Så nu kan vi altså også møde den ellers cykelstærke mand i en Renault Clio.
Og så zoommede han ind på det, som har været hans fokus gennem alle 14 år som generalsekretær. Nemlig de tre strenge, som der skal spilles på samtidig i Danmission: Forkyndelsen og kirkeudviklingen, fattigdomsbekæmpelsen og dialogen.
”Det har været en stor glæde for mig at kunne bidrage til Danmissions trivsel og vækst. At være en del af Guds missions i verden,” lød det fra Mogens Kjær, som takkede bestyrelsen for tillid og råderum, medarbejderne for engagement og dygtighed og ikke mindst baglandet – for uden baglandet ville Danmission ikke kunne virke.
”Som Hanne Vinsten sang for lidt siden: ’Miraklernes tid er ikke forbi’. Og jeg tror på, at vi kan gøre en forskel i verden.”