I dag er det ”Kontakt din nærmeste-dag”. En dag hvor Folkebevægelsen mod Ensomhed, som Danmission er en del af sammen med flere end 40 andre organisationer, skoler, virksomheder og foreninger, opfordrer danskerne til at gøre en indsats mod ensomhed.

Der findes flere end 210.000 mennesker i Danmark, som føler sig ensomme. Men det behøver ikke at være sådan. Det kræver bare, at vi begynder at tale mere med hinanden og lave flere og bedre fællesskaber.
Savner du at være en del af et fællesskab eller kender du en, der gør, så tag vedkommende under armen og spadser ind i den nærmeste Danmission Genbrug. Her er det muligt at blive en del af et meningsfyldt fællesskab.
Find din nærmeste Danmission Genbrug her
Skuespiller Bodil Jørgensen bakker op om de frivillige ildsjæle i Danmission Genbrug og opfordrer til, at de der savner at være en del af et fællesskab bliver frivillig i en af Danmissions 90 butikker:
”Det er vigtigt at være en del af et fællesskab- vi har en forpligtigelse over for hinanden og over for livet. En forpligtigelse til at invitere hinanden ind i fællesskabet og til at drage omsorg for hinanden.”
Der er et stort behov for frivillige i Danmission Genbrug – uanset om du har meget eller lidt tid at give, om du kommer for at opdyrke nye venskaber eller savner at være en del af et arbejdsfællesskab.
Læs mere om hvordan du bliver frivillig her
Selvfølgelig er langt fra alle frivillige Danmission Genbrug ensomme, men fællesskabet kan være en god vej ud, hvis man er fanget i ensomhed. Derfor er Danmission med i Folkebevægelsen mod Ensomhed, som ønsker at hjælpe folk med at mødes, så færre er ensomme.
Læs mere om ”Kontakt din nærmeste”-dagen her og følg med i Danmarks Radios TV- og radioprogrammer, der har særligt fokus på ensomhed.
