Undervisningsforløb

  • Interreligiøs kompetence er vigtig, uanset om man opfatter sig selv som religiøs eller ej
  • Interreligiøs kompetence indebærer at være åben, nysgerrig og respektfuld overfor andre menneskers tro, livssyn og praksis
  • Syv forskellige måder at forholde sig til ”den religiøse anden” på
  • Elever skal understøttes i nysgerrig udforskning af andre måder at forstå verden og andres ståsteder på
læs mere i baggrundsmaterialet

Om forløbet

Dette forløb har til formål at gøre eleverne mere bevidste om både religiøse og ikke-religiøse praksisser. Eleverne introduceres til begrebet ritualer og opfordres til at være nysgerrige over for de mange forskellige praksisser, som findes i familierne – hvad enten det handler om religiøse ritualer eller hverdagsritualer. Derudover lægger forløbet vægt på at øge kendskabet til forskellige religioners højtider, særligt dem, der er repræsenteret i klassen.

Forløbet indeholder tre faser:

  • Kom godt i gang
  • Indtryk, udtryk og dialog
  • Forankring

Forløbet kan gennemføres som en samlet enhed, men de enkelte opgaver kan også bruges separat og kombineres med andre opgaver og tekster end dem, der foreslås her.

Opgaver i forløbet

Opgaverne rummer en vifte af aktiviteter, som blandt andet inkluderer:

  • Dialoger med udgangspunkt i billeder, samtaler med elevernes familier og kropslige udtryk.
  • Produktion af en fælles højtidskalender.
  • Forslag til at invitere gæster udefra, som kan bidrage med deres perspektiver.

Med dette forløb får eleverne mulighed for at arbejde undersøgende og kreativt med emnet og få indblik i både egne og andres traditioner.

Skab ro og fokusering

Tidsforbrug: 5-7 minutter

Det er en forudsætning for en god dialog, at der er en atmosfære af gensidig anerkendelse og tillid mellem eleverne. At se på hinanden og hilse er et lille, men vigtigt element i den gensidige anerkendelse.

For eksempel:

Saml eleverne i en cirkel og skab en rolig atmosfære. Sørg for, at alle ser på alle og hilser på en måde, der giver mening i din klasse. Brug grounding-teknikker som dybe vejrtrækninger mhp. at hjælpe eleverne med at fokusere.

Billeder af tro

Tidsforbrug: 30-45 min

Introduktion
Fortæl eleverne, at de nu skal kigge på, hvordan tro kan vise sig i billeder og dagligdagen. Tro kan være en del af forskellige religioner og kan vises på mange måder.
Vis eleverne billeder, der viser forskellige religiøse praksisser, såsom folk, der beder, religiøse bygninger (kirker, moskeer, templer), eller symboler som stearinlys og bedetæpper (se ressource til download).

Grupper på 2-3
Giv hver gruppe ét billede. Bed dem snakke om, hvad de ser, og hvad de tror, der sker på billedet. Hjælp dem med at forstå, hvordan det kan vise noget om tro i hverdagen.

Spørgsmål til grupperne

  • Hvad ser I på billedet?
  • Hvad tror I, de gør på billedet?
  • Tror I, det har noget med tro eller religion at gøre? Hvorfor?

Fælles opsamling
Lad grupperne, evt. kun dem der har lyst, præsentere deres billede og snak kort om, hvordan billedet viser tro eller trosrelaterede ritualer i hverdagen.

Ritualer i vores hverdag

Tidsforbrug: 1 time + hjemmearbejde

Introduktion
Forklar, at et ritual er en særlig måde at gøre noget på, som mange gentager igen og igen. Ritualer kan handle om religion, men også om familietraditioner. Giv eksempler, som at fejre fødselsdag med kage eller at tænde lys ved jul eller Eid.

Ritual: “1.: traditionsbestemt, symbolsk handling eller række af handlinger der indgår i en religiøs ceremoni.”, “1.a: handling eller adfærd der vanemæssigt gentages i samme form” (Den Danske Ordbog; ordnet.dk)

Spørgsmål til klassen

  • Kan I nævne noget, I gør igen og igen derhjemme? (Fx børstning af tænder, synge en bestemt sang eller spise sammen ved bordet).
  • Er der noget, I gør særligt ved fødselsdage eller andre festlige dage?

Hjemmearbejde
Bed eleverne om at spørge deres forældre eller bedsteforældre om ritualer i deres familie:

  1. Har vi nogle særlige ting, vi gør sammen som familie? (Fx fejrer fødselsdag eller højtider).
  2. Hvordan gør vi det?
  3. Hvorfor gør vi det?

I klassen

Gruppearbejde:
Eleverne fortæller om de ritualer, de har talt om derhjemme. Bed dem dele deres oplevelser uden at dømme eller sammenligne. Brug evt. lyttekort. Fokuser på, hvordan ritualerne skaber fællesskab eller har særlig betydning.

Spørgsmål til grupperne

  • Hvilke ritualer har I lært om fra jeres familie?
  • Er det noget, I gør ofte, eller kun ved særlige lejligheder?

Fælles opsamling
Snak om, hvordan ritualer kan være meget forskellige, men alligevel skabe fællesskab. Fortæl, at ritualer ikke behøver at være religiøse – de kan handle om familie og traditioner.

Lav en fælles højtidskalender

Tidsforbrug: minimum 45-60 min

Introduktion
Forklar, at mange religioner har særlige dage på året, hvor man fejrer sin tro. Det kan være jul, Ramadan, Diwali eller andre højtider. Introducer at klassen nu skal lave en fælles kalender med forskellige højtider fra hele verden.

Gruppearbejde
Giv hver gruppe ansvaret for at undersøge en højtid. Brug enkle materialer eller bøger om forskellige højtider. Hvis religionerne er repræsenteret i klassen, kan gruppeinddeling være med henblik på ejerskab i forhold til den beskrevne højtid.

Aktivitet

  • Hver gruppe skal lave en tegning af højtiden og skrive (afhængig af klassetrin), hvad den handler om, og hvordan den fejres.
  • Hæng deres tegninger og beskrivelser op rundt om en stor kalender, hvor alle højtiderne er markeret.

Besøg af personer med forskelligt

religiøst tilhørsforhold

Har du en 3. klasse (eller højere klasse), og ligger din skole i en af nedennævnte kommuner, er et besøg fra Din tro – min tro oplagt:

Dintro-Mintro – en mulighed for gæstelærerbesøg for skoler i København, Roskilde, Køge, Greve-Solrød og Holbæk; deltagende kommuner varierer over tid.

Dintro-Mintro er et gratis undervisningstilbud til kristendoms/religionsundervisningen i 3.–10. klasse. Tre gæstelærere fra Dintro-Mintro fortæller om ligheder og forskelle i Jødedom, Islam og Kristendom: Det, vi tror på.  Det, vi er fælles om. Det, vi tænker forskelligt omkring.

Bestil et gæstelærerbesøg | Din tro min tro

Ligger din skole i en anden kommune

Inviter personer med forskellig tro på besøg i klassen, minimum to. Invitationen skal være til at fortælle om den måde de personligt praktiserer deres tro på – ikke om teoretiske aspekter af religionen. brug materialet fra Dintro – Mintro som inspiration.

Århus og omegn: Kontakt Fredens Hus i Gellerup, der har et samarbejde mellem områdets kirke og moske. Der er både mulighed for at komme på besøg og få besøg.

Kontakt:

Skulpturer af tro og ritualer

Tidsforbrug: ca. 30-45 minutter

Forklar eleverne, at I nu skal samle op på forløbet. Det skal ske ved, at de bruger kroppen til at skabe scener eller skulpturer, der viser noget af det, de har arbejdet med.

Grupper på 2-3  

  • Giv hver gruppe et billede af en religiøs eller dagligdags ritual-situation, som de allerede har set (fx et billede af nogen, der beder, en religiøs bygning eller en fest).
  • Bed grupperne om at bruge deres kroppe og ansigtsudtryk til at skabe en “frossen” scene, der viser handlingen eller stemningen i billedet. F.eks. kan en gruppe, der arbejder med et billede af en person, der beder, dramatisere, hvordan de forestiller sig, det ser ud at være i bøn. De kan lave flere scener eller en kort sekvens, sammensat af flere scener, hvis de ønsker det.

Klassen

  • Hver gruppe viser deres levende billede for klassen. De andre elever skal forsøge at gætte, hvad scenen handler om og kan stille spørgsmål om, hvordan gruppen oplevede at vise ritualet.
  • Efter hver præsentation taler klassen om, hvordan tro og ritualer kan ses og mærkes gennem både handlinger og symboler. Hjælp eleverne med at sætte ord på, hvordan ritualer kan føles vigtige, selvom man ikke altid kan forklare hvorfor.

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab