Baggrundsmateriale

Kære lærer

Velkommen til baggrundsmaterialet til Din og min verden – Åndsfrihed og fællesskab i skolen.
Dette materiale giver dig baggrundsviden, mens du i undervisningsressourcerne finder konkrete undervisningsaktiviteter. Sidst i dette materiale kan du læse om baggrunden for initiativet.

Din og min verden har som formålat

  • forebygge fordomme og polarisering og styrke positive fællesskaber på tværs af forskellighed
  • øge opmærksomheden på, hvordan vi i skolen italesætter religion og religions rolle i samfundet
  • styrke unges demokratiske selvtillid
  • styrke læreres og elevers interreligiøse kompetence
  • styrke åndsfrihed, ligeværd og demokrati i folkeskolen og i samfundet generelt

Find undervisningsressourcer og læs mere om projektet på

www.danmission.dk/dinogminverden

Din og min verden har et dannelsessigte

Din og min verden – Åndsfrihed og fællesskab i skolen bidrager til at udmønte skolens dannelsesgrundlag, som det er beskrevet i folkeskoleloven §1 stk. 3 (formålsparagraffen):

”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Tekstfelt: ”Det er i forbindelse med opdragelse og uddannelse, at vi finder ud af, om vi elsker verden nok til at tage ansvar for den og af samme grund redde den fra den undergang, som uden fornyelse og uden ankomsten af nye og unge vil være uundgåelig.”
Hannah Arendt, Krisen i skolesystemet og pædagogikken, 2021/1958, s.31
Åndsfrihed, ligeværd og demokrati er således centrale begreber i skolens dannelsesopgave. Tro og livssyn er vigtige, men ofte tabuiserede, komponenter af åndsfriheden. Med dette materiale, undervisningsressourcerne og det tilhørende lærerkursus ønsker vi at styrke dine kompetencer til som lærer at facilitere samtaler om tro og livssyn, hvilket vil forbedre din interreligiøse kompetence. Dette vil medføre et bredspektret udbytte for både klassen som helhed og den enkelte elev.

Øget demokratisk selvtillid samt et mere rummeligt og respektfuldt klassefællesskab

Vi ønsker at fremme nysgerrighed og tolerance hos eleverne overfor mangfoldighed ved at de gennem dialog udforsker forskellige synspunkter og livsopfattelser. Dialogen vil give hver elev større indsigt i egne holdninger og forhåbentlig øge lysten til at dele dem, og gennem refleksion og kritisk tænkning om egne og andres holdninger og værdier styrkes elevernes demokratiske selvtillid. Vores håb er, at samtalerne derudover vil bidrage til et mere rummeligt og respektfuldt klassefællesskab, hvor eleverne føler sig set, hørt og værdsat for deres individuelle perspektiver.

Din og min verden i skolens fag

Din og min verden henvender sig til både indskoling, mellemtrin og udskoling, og temaerne kan integreres i fag som dansk, historie, kristendomskundskab, de praktiske/musiske fag og sprogfagene. Den generelle tilgang til dialogarbejde kan indgå i alle fag. Det er oplagt at skabe et tværfagligt samarbejde, hvor temaerne fra Din og min verden indgår i et samarbejde mellem et praktisk/musisk fag og et mere teoretisk fag. Ved at inkludere æstetiske udtryksformer gives eleverne mulighed for at udforske eksistentielle overvejelser på flere måder, hvilket kan fremme dialogen og føre til nye indsigter.

Om materialerne

Formålet med lærermaterialet er at give dig baggrundsviden om de temaer, som Din og min verden direkte adresserer. Materialet findes både i en trykt udgave og online på www.danmission.dk/dinogminverden. På hjemmesiden finder du også undervisningsressourcer, der både direkte og indirekte udmønter temaerne. Du finder her opgaver tilpasset henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Opgaverne er samlet i forløb, men kan også bruges enkeltvis.

Hvis din undervisning omhandler en af Din og min verdens tematikker, kan du læse det relevante kapitel igennem og dermed være bedre rustet til undervisningen.

Materialet indeholder kapitler om:

  • Dialog som livsform
  • Livssyn, tro og værdier
  • Åndsfrihed
  • Ligeværd
  • Demokrati
  • Fællesskab
  • Normer og fordomme
  • Interreligiøs kompetence
  • Polarisering og konflikter
  • Baggrund for Din og min verden

Det første kapitel er grundlæggende i forhold til at arbejde med dialog om eksistentielle spørgsmål. De efterfølgende temaer er valgt ud fra Din og min verdens formål, men har også en bredere relevans for skolen og elevernes liv. Hvert kapitel indeholder refleksionsspørgsmål henvendt til dig til at igangsætte tanker om temaerne, og i de fleste kapitler indgår modeller, der kan integreres direkte i undervisningen eller være en implicit del af den, alt efter klassetrin og emne. På den måde tilbyder lærermaterialet både en vidensbaggrund til dig og indgange til at styrke din undervisning og elevernes forståelse af de behandlede emner.

Gør materialerne til dine egne

Danmission har årelang erfaring inden for dialogarbejde, og det er vores håb, at materialerne, ud over de konkrete opgaver, kan være inspirerende for dit generelle arbejde med at skabe dialog og fremme gode klassefællesskaber. Brug materialerne på den måde, der passer bedst ind i din konkrete undervisning. Twist dem, byg videre på dem, og gør dem til dine egne. Vi tror på, at din personlige tilgang vil gøre undervisningen mere levende og relevant for eleverne, og vi opfordrer dig til at eksperimentere og tilpasse materialerne efter behov. Åndsfrihed og fællesskab kan ikke få for meget opmærksomhed.

Vi håber, du og dine elever vil få stor gavn af materialerne.

Vi modtager meget gerne feedback på brugen af materialerne. Skriv gerne til projektteamet på dinogminverden@danmission.dk

De bedste hilsner

Danmission

Skab ro og fokusering

Tidsforbrug: 5-7 minutter

Det er en forudsætning for en god dialog, at der er en atmosfære af gensidig anerkendelse og tillid mellem eleverne. At se på hinanden og hilse er et lille, men vigtigt element i den gensidige anerkendelse.

For eksempel:

Saml eleverne i en cirkel og skab en rolig atmosfære. Sørg for, at alle ser på alle og hilser på en måde, der giver mening i din klasse. Brug grounding-teknikker som dybe vejrtrækninger mhp. at hjælpe eleverne med at fokusere.

Fysisk fortolkning af ”tro”

Tidsforbrug: ca. 30 min

Forklar eleverne, at tro kan opfattes og udtrykkes på mange forskellige måder – både som noget indre, noget kollektivt og noget, der kan påvirke samfundet eller den enkelte.

Forklar, at tro ikke nødvendigvis er bundet til religion – det kan også være tro på værdier, ideologier eller fællesskaber. Læg vægt på, at dette er en indledende øvelse, hvor det handler om at være umiddelbar og handle på sine første indskydelser.

Grupper på 4-5

  • Lav et par opvarmningsrunder med ”nemme” skulpturer – fx en banegård og et supermarked. Alle grupper laver på samme tid opstillinger. Gruppen “fryser” i deres positioner. Alle kigger kort på de forskellige skulpturer efter hver runde.
  • Giv derefter oplæg til tro-skulpturer.  Alle laver på samme tid en skulptur, der fortolker oplægget. Efter hver runde udpeges efter tur nogle skulpturer, og resten af grupperne gætter på, hvad skulpturen viser: Hvad ser I i denne skulptur? Hvordan tolker I skulpturen i forhold til oplægget? Hvilke følelser eller tanker vækker skulpturen?
  • Gruppen fortæller derefter, hvad skulpturen viste. Sørg for, at alle grupper ender med at have været i fokus.

 Oplæg til skulpturer

  • Tro
  • Tro og håb
  • Tro og fællesskab
  • Tro, modsætninger og konflikter
  • Tro som noget usynligt
  • Tro, trøst og støtte
  • Tro og forandring
  • Tro og noget større end én selv

Hvad er tro?

Tidsforbrug: 45-60 minutter

Eleverne læser eller lytter til teksten Troen er ikke en klippe. Tekst: Jens Rosendal, 1987. Melodi: Jens Nielsen, 1998.  Teksten er udgangspunkt for et gruppearbejde om, hvad tro er, og om tro behøver at være forbundet til religion.

Grupper på 3-4 elever

Eleverne taler om spørgsmålene. Opfordr til udforskende dialog, med nysgerrighed på andres synspunkter.

  • Hvordan forstår I tro? Behøver tro at være forbundet til religion, eller kan tro være noget andet?
  • Hvordan kan tro, ifølge teksten, være noget, der “svigter” eller “gribes” i svære situationer? Kender I selv til oplevelser, hvor tro – religiøs eller ej – har haft en betydning for jer eller nogen I kender?
  • Hvordan kan forskellige religioner eller livsanskuelser se anderledes på tro? F.eks. kan tro i kristendom, islam, jødedom eller andre religioner forstås forskelligt – diskuter nogle mulige eksempler.
  • Kan man have “tro” uden at være religiøs? Hvad kunne det betyde?

Klasseopsamling  

Læg vægt på at sammenligne, hvordan elevernes egne tanker om tro adskiller sig fra eller overlapper med andre religioners eller filosofiers opfattelser af tro. Afhængig af hvad klassen allerede har beskæftiget sig med: Læg eventuelt op til, at klassen efterfølgende bliver klogere på de forskellige religioners forskellige opfattelse af tro.

Mødet med andre og deres

religion/tro

Stil eleverne spørgsmålet: ”Hvordan har du det med andres religiøse ståsteder?”.

Eleverne stiller sig fysisk ved det udsagn, der passer bedst til deres egne følelser og tanker om andre menneskers religiøse ståsteder og livssyn.

  1. Nogle gange er det svært at forstå og acceptere andres religion eller livssyn.
  2. Min egen opmærksomhed på min baggrund (fx hudfarve, alder, socialklasse, majoritet/minoritet) påvirker, hvordan jeg ser på og taler med folk fra andre religioner og med andre livssyn.
  3. Jeg er sikker på, hvad jeg selv tror på, og jeg kan forstå og acceptere andres religion og livssyn, uanset hvad der sker.
  4. Alle religioner siger i bund og grund det samme, og det burde være udgangspunktet, når vi taler om religion.
  5. Blank (hvis ingen af de andre udsagn passer til dig).

Samtale i par.

  • 1´ere og 3´ere går sammen 2 og 2
  • 2´ere og 4´ere går sammen 2 og 2
  • Blanke fordeler sig blandt de andre grupper.

Eleverne spørger udforskende ind til hinandens synspunkter, fx

  • Hvorfor har du valgt det udsagn?
  • Hvilke erfaringer eller oplevelser har påvirket din holdning?

Klasseopsamling  

  • Hver gruppe deler et par refleksioner fra deres samtale med resten af klassen.
  • Opsummer de vigtigste pointer, fx: Forskelle i holdninger til accept af andre religioner; hvordan vores egen baggrund kan påvirke, hvordan vi ser andre; hvor vigtigt det er at skabe rum for dialog og forståelse i mødet med andre.

Hvordan forholder vi os til

andres religioner?

Tidsforbrug: 45 – 60 minutter

Indledning
Eleverne får, digitalt eller fysisk, oversigten over de forskellige måder, man kan forholde sig til andre religioner på (Benægtelse, Polarisering, Minimering, Accept, Tilpasning, Tilegnelse). Gennemgå kort, brug enkle eksempler, som eleverne kan relatere til. Oversigt til download: Forholdemåder.

Grupper på 3-4 elever

Hver gruppe får to opgaver:

a) Diskussion: Diskutér hvordan folk i samfundet, i medierne eller måske på jeres skole giver udtryk for de forskellige holdninger til andre religioner. Overvej:

  • Har I oplevet eksempler på benægtelse, polarisering eller minimering?
    • Hvad betyder det for måden, vi forholder os til hinanden på?
    • Hvordan kan accept, tilpasning og tilegnelse forbedre forholdet mellem mennesker fra forskellige religioner, inkl. folk der ikke har et religiøst tilhørsforhold?

b) Case-øvelse: Hver gruppe får én af følgende cases:

  • Case 1: En klassekammerat vil ikke deltage i en religiøs højtid, fordi personen har en anden tro. Nogle i klassen forstår ikke forskellen på de forskellige religioner og synes, det er underligt. Diskutér hvordan de forskellige holdninger (benægtelse, polarisering, accept, osv.) ville vise sig i denne situation, og hvordan I kunne løse problemet.
    • Case 2: I ser i nyhederne, at en religiøs gruppe bliver kritiseret hårdt, og mange taler negativt om dem. Hvordan kan man reagere forskelligt (fx med forsvar, ombytning, minimering, accept) i denne situation?
    • Case 3: I er på besøg i et land, hvor en anden religion dominerer. Hvordan kan I vise respekt og forståelse, selvom I måske ikke kender til deres skikke? Hvordan kunne tilpasning og tilegnelse hjælpe jer her?

Klasseopsamling
Hver gruppe fremlægger kort, hvad de har talt om i deres case.
Klassesamtale om, hvordan man bedst kan lære at forstå og respektere religiøse forskelle. Overvej fx:

  • Hvor vigtigt er det at kunne skifte perspektiv og være fleksibel?
    • Hvordan kan vi som klasse være med til at fremme accept og respekt for forskelle i religion?

Fremstilling af religion –

malerens egen religion             

Billedanalyse

Tidsforbrug: 1,5 timer

Opgaven fokuserer på billedet “Biskop Rembert frikøber kristne fanger af hedninger” (1821 – 1837) af Peter Raadsig. Dette billede kan fx findes på Statens Museum for Kunsts hjemmeside: Biskop Rembert frikøber kristne fanger af hedninger, 1821 – 1837, Peter Raadsig | SMK Open

Grupper på 4

  • Hver gruppe sætter ring om 4 detaljer i billedet: 1-4.
  • Hver elev laver et frys-billede/statue-positur ud fra én af de valgte detaljer.
  • De fire elever skaber sammen en overgang fra én positur til den næste, så gruppen får et samlet, kort forløb, der fortolker billedet.
  • De lærer derefter hinandens opstillinger, så alle fire kan udføre forløbet synkront.  
  • Grupperne viser på skift deres forløb for resten af klassen. Hver gruppe begrunder kort sine valg.

Klasseopsamling

  • Havde grupperne valgt de samme eller forskellige detaljer?
  • Var grupperne enige om, hvilket syn på kristendommen billedet udtrykker?
  • Hvordan bidrager de valgte detaljer i billedet til at formidle en bestemt opfattelse af kristendommen?
  • Hvilken forholdemåde fra skemaet (Benægtelse, Polarisering, Minimering, Accept, Tilpasning, Tilegnelse) er billedet udtryk for?
  • Bed eleverne overveje, om fremstillingen kan tænkes at være typisk eller atypisk for fremstilling af egen religion i 1800-tallet. Bed dem derefter overveje årsagerne til forskelle I fremstillinger fra 1800-tallet og i dag. Træk om muligt tråde til klassens arbejde med historiske perioder, kolonialisme og kulturmøder.

Øvelsen er inspireret af materialet Scenekunst i undervisningen, Skoletjenesten på Sjælland og Midtsjællands Gymnasium, 2013

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Grupper på 4. Post its. Skriv Fordomme i midten. Hver person skriver sin definition og eksempel fra deres hverdag på Post its. De giver på skift deres svar og udformer i fællesskab

Download