Forestil dig at måtte flygte med din familie i ly for natten og skjule dig for militæret i junglens fugtige mørke. Når I når frem til jeres mål – en interimistisk flygtningelejr – er I måske i sikkerhed. Men jeres ressourcer og fremtidsmuligheder er små.

Sådan ser virkeligheden ud for rigtig mange mennesker i Myanmar efter militærkuppet i 2021, hvor en brutal militærjunta overtog magten. Efter at have slået de landsdækkende fredelige demonstrationer ned med magt, sendte juntaen landet ud i en blodig borgerkrig mellem militæret og bevæbnede grupperinger.

Militærkuppet er en katastrofe for civilbefolkningen, som lever midt i en væbnet konflikt og en humanitær krise. Ifølge FN er omkring 1,3 millioner mennesker internt fordrevne, mens 17,6 millioner har brug for humanitær hjælp. Mange har mistet familiemedlemmer og nære venner og lever med en konstant frygt for repressalier, der skaber mistillid mellem religiøse og etniske grupper i landet.

Det er under disse svære betingelser, at Danmission støtter lokale kirker og trosbaserede organisationer i den nordlige delstat Kachin i at facilitere dialog mellem forskellige religiøse grupper og derigennem styrke den sociale sammenhængskraft. Det gør de ved at uddanne såkaldte ‘dialogfacilitatorer’ i at lave dialogtræninger, mægle og yde psykosocial støtte i landsbysamfund og blandt internt fordrevne flygtninge.

Dialogfacilitatorerne skaber et rum, hvor mennesker kan udtrykke sig frit og fortælle om traumer og oplevelser, de ellers ikke har mulighed for at bearbejde. Samtidig fungerer dialogfacilitatorerne som mæglere, når der opstår konflikter i lokalsamfund om for eksempel adgangen til jord. Det er afgørende i et civilsamfund, hvor store spændinger og dybe skel sætter den sociale sammenhængskraft under pres.

Men det er langt fra ufarligt for organisationerne at arbejde med dialog og fredsskabelse i Myanmar. Her lever mange under både fysisk og digital overvågning, og blot at nævne ord som ‘dialog’ og ‘fred’ kan være livsfarligt.