Opstillingen i den smukke, gamle bispegård i hjertet af København virker som det helt rigtige match med begivenheden: Et stort ovalt bord i massivt træ dækket gavmildt med både vin, te og frugt og chokolade.
Rundt om bordet finder man biskopper, præster, professorer, et medlem af Folketinget – og andre, der arbejder med eller interesserer sig for de kristne og kirkens situation i Mellemøsten anno 2023.
Anledningen er lanceringen af en dansk oversættelse af dokumentet ”Så vælg da livet – Kristne i Mellemøsten. Mod fornyede teologiske, sociale og politiske valg”. Heri præsenterer 11 fremtrædende arabiske kristne deres analyse af de mellemøstlige kristnes situation – og kommer med opfordringer til fremtidige valg og handlinger.
Arrangementet er konstrueret som en kvalificeret samtale mellem de godt 40 deltagere, der har fundet vej til det store, ovale bord i bispegården.
Religion og medborgerskab
Biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, er dagens vært og byder velkommen:
”Velkommen. Jeg er sikker på, I kan glæde jer til en spændende eftermiddag om et dokument, jeg tror, ikke kun får betydning i Mellemøsten, men også i en dansk og europæisk sammenhæng.”
Herefter får seniorrådgiver Agnete Holm ordet. Hun er ansat i Danmission, der, sammen med Folkekirkens mellemkirkelige Råd, har finansieret oversættelsen af dokumentet til dansk. Agnete Holm og Danmission var også med tilbage i 2018, da forfattergruppen mødtes første gang og har støttet hele processen frem mod udgivelsen af dokumentet på arabisk og engelsk i 2021.
”Jeg vil gerne takke biskoppen for værtskabet, men særligt for at vise interesse i dokumentet samt kirken og de kristnes situation i Mellemøsten. Jo flere vi er, jo bedre,” indleder hun sin introduktion.
Herefter ridser hun kort dokumentets indhold og ærinde op. På 35 sider præsenterer forfatterne en teologisk, social og politisk analyse af situationen for kristne i Mellemøsten i dag – og opfordrer samtidig de kristne til at bidrage til det fælles bedste i regionen. Bag dokumentet ligger et ønske om at opkvalificere samtalen om religion og medborgerskab i Mellemøsten.
På dokumentets første side kan man læse at:
”Kristne i Mellemøsten står over for enorme udfordringer, der konfronterer os med valg, som bliver bestemmende for vores fremtidige eksistens og tilstedeværelse i regionen.”
Så vælg da livet
Læs dokumentet “Så vælg da livet – Kristne i Mellemøsten. Mod fornyede teologiske, sociale og politiske valg” her
I dokumentet præsenterer 11 fremtrædende arabiske kristne deres analyse af de mellemøstlige kristnes situation.
Titlen ”Så vælg da livet” er en reference til Femte Mosebog, kapitel 30, vers 19, hvor der står: ”Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve.”
Forfatterne til dokumentet er Souraya Bechealany, Khalil Chalfoun, Gabriel Alfred Hachem, Najla Kassab, Assaad Elias Kattan, George Jabra Al-Kopti, Michel Nseir, Mitri Raheb, Ziad El Sayegh, Emilie Tannous og Rouphael Zgheib.
Find den internationale hjemmeside her.
Dokumentet er oversat af Niels-Peter Lund Jacobsen og udgivet af Danmission og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Den danske oversættelse blev lanceret ved et arrangement i bispegården i København den 20. september 2023.
Et ekko af Grundtvig
Agnete Holm fortæller, at forfattergruppen består af både teologer og lægfolk med andre relevante fagligheder. De repræsenterer forskellige kirkesamfund og forskellige nationaliteter. Sammen har de talt sig frem til 100 udsagn om de kristnes situation i Mellemøsten i dag. Det er mestendels sket ved en skærm for at overkomme geografiske afstande, og møderne har fundet sted i forfatternes fritid. Det er con amore.
Og det mærker man, da én af dokumentets forfattere, den libanesiske politolog Ziad El Sayegh, får ordet. Sammen med endnu en af dokumentets forfattere, teolog Michel Nseir fra Libanon, er han taget til København for at introducere dokumentet for et dansk publikum.
”I Mellemøsten i dag står vi overfor social uretfærdighed, økonomiske vanskeligheder, diversitetsproblemer, religiøs ekstremisme, vold, borgerkrige og flygtningekriser. Det kan være en udfordring for os som kirke at adressere disse problemer, men jeg mener, at vi kristne bør adressere dem som medborgere, ikke som en religiøs minoritet,” siger Ziad El Sayegh.
Når man sidder der, i bispegården i København, et stenkast fra Vartov, hører man næsten ekkoet af Grundtvigs digt, hvor første strofe lyder; ”Menneske først og kristen så, kun det er livets orden…”
Og fordringen om at forstå sig selv som medborger – og ikke først og fremmest en religiøs eller etnisk gruppering – er et omdrejningspunkt eftermiddagen igennem.
I den libanesiske teolog Michel Nseirs oplæg lyder det:
”Vi beder kirkerne om et paradigmeskift, hvor dialog bliver vægtet. Dialog om værdier og en ny social kontrakt for at leve sammen. Vi foreslår, at kirkerne advokerer for kvinders rettigheder, og vi beder kirkerne om at promovere diversitet. Og om selv at gå foran i egne institutioner, ligesom kirken bør gå forrest i kampen mod korruption.”
Et profetisk dokument
Tre af gæsterne omkring det veldækkede bord er på forhånd blevet bedt om at kvalificere den samtale, der åbnes efter de indledende oplæg.
Én af dem er Peter Lodberg, der er professor MSO i systematisk teologi på Aarhus Universitet og medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
“Jeg læser det som et profetisk dokument, et postkonfessionelt dokument, der kritiserer de institutionaliserede kirker for ikke at møde udfordringerne af i dag,” indleder han.
Han sammenligner dokumentet med det palæstinensiske Kairosdokument fra 2009, hvor palæstinensiske kristne opfordrer til retfærdighed og fredelig sameksistens mellem alle mennesker, der bor i området.
”Der er ligheder. Det handler om retfærdighed og fred. I advokerer for, at borgerlige rettigheder er for alle. At de ikke bør være bundet op på religion eller etnicitet. De er for alle, fordi vi er mennesker.”
Professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Jakob Skovgaard-Petersen, opfordrer i sin replik dokumentets forfattere til at inddrage regionens muslimer i debatten om medborgerskab.
”Det handler ikke om, at vi skal være hverken mindre kristne eller muslimer. Men vi skal være sammen om at være medborgere. Trods det arabiske forår tilbage i 2011 blev slået ned, så er idéen om medborgerskab stadig i manges tanker. Det er dog ikke nemt at opnå, for magthaverne er ikke interesseret i, at det sker.”
Også medlem af Folketinget og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Michael Aastrup Jensen, har forberedt en replik.
”I Det Udenrigspolitiske Nævn er vi optaget af situationen i Mellemøsten. Og vi er bekymrede.”
Derfor, siger han, har han læst dokumentet med stor interesse.
”Hvad kan vi gøre? Vi kan prøve at være mere involverede i regionen. Og jeres dokument har måske nogle af svarene, ikke dem alle, men vi kan tage det op til drøftelse,” slutter han.
Herefter er samtalen om bordet åbnet. Den fortsætter længe efter arrangementet officielt er sluttet – og forhåbningen er, at dokumentet, der nu er lanceret på dansk, vil åbne mange flere samtaler rundt om i Danmark.
Læs dokumentet her
Læs Kristeligt Dagblads interview med Michel Nseir og Ziad El Sayegh (kræver abonnement)
”Den sociale, politiske og teologiske situation i Mellemøsten i dag, med alle de udfordringer, den rejser, stiller kristne over for afgørende valg, der forudsætter en totalt forandret tankegang. Denne forandring indebærer, at vi bevæger os væk fra en sygelig optagethed af bare at overleve og hen imod en vilje til at løbe risikoen ved at være til stede og vidne.”
Fra “Så vælg da livet – Kristne i Mellemøsten. Mod fornyede teologiske, sociale og politiske valg”
Kristne i Mellemøsten
Samlet set er udfordringen for Mellemøstens kristne, at andelen af kristne er faldet støt gennem de seneste 100 år.
I 1914 udgjorde den kristne del af befolkningen i Mellemøsten 18 procent (ifølge folketællinger i Osmannerriget), mens den i dag er faldet til omkring fire procent.
Samtidigt er befolkningen i området 20-doblet fra 18 millioner til over 400 millioner i Mellemøsten og Nordafrika.
Værst ser det ud i Irak, hvor antallet af kristne er faldet fra 1,5 millioner før invasionen i 2003 til 120.000 i 2020.
Ændret religiøs demografisk udvikling, kristnes flugt og migration har sammen med staternes manglende evne til at beskytte kristne borgere og bevare etnisk og religiøs pluralitet bidraget til at tømme Mellemøsten for kristne.
Kilde: Så vælg da livet