10 begivenheder, der har formet Myanmars konfliktfyldte historie 

Tre år er gået, siden Myanmar blev udsat for et brutalt militærkup. Samme morgen, som kuppet fandt sted, blev højtstående folkevalgte politikere i landet arresteret, og Myanmars militær bekendtgjorde, at de havde overtaget magten i landet og indført et års undtagelsestilstand. Myanmars befolkning vågnede op til en ny dagsorden præget af væbnet konflikt, menneskerettighedskrænkelser og et brutalt militærstyre. 

Men hvordan kunne det ske? Og hvordan ser fremtiden ud i det sydøstasiatiske land, hvor borgerkrig og konflikt med jævne mellemrum er blusset op gennem de seneste 70 år? Læs med i artiklen her, hvor vi leder efter svar gennem 10 nedslag i Myanmars konfliktfyldte historie.  

1. Et militær tager form i Myanmar 
Vi starter historien helt tilbage i 1948, hvor Myanmar opnåede sin selvstændighed. Landet havde været under britisk styre fra 1885 til 1943, og at Myanmar endelig fik sin selvstændighed, tilskrives blandt andet Aung San, landets første general. Historien forlyder, at Aung San i al hemmelighed drog til Japan for at blive trænet af dets militær med det formål at kunne drive briterne ud af Myanmar. Siden blev Aung San leder af Burma Independence Army og grundlægger af Myanmars militær. I 1948 kunne Myanmar endeligt fejre uafhængighed fra briterne. Aung San døde dog i et attentat seks måneder forinden.

2. Landet får stater, der er opdelt efter etnicitet 
Myanmar var sluppet af med briterne, men der herskede uro i landet. Konfliktfyldte interesser blandt landets mange etniske grupper truede med at antænde en konflikt. Myanmar blev derfor opdelt i syv etniske stater, som også eksisterer i dag – den sidste blev oprettet i 1974. Aung San lykkedes ikke med at skabe enhed mellem de etniske grupperinger, og det gjorde hans efterfølger, general U Nu heller ikke.

3. Det første militærkup 
I 1962 blev Myanmar kuppet for første gang. Det var en tredje general kaldet Ne Win – en gammel soldaterkammerat til general Aung San – som på det tidspunkt stod i spidsen for Myanmars militær, og han var bekymret over de etniske staters fremgang. General Ne Win afskaffede demokratiet og fratog de etniske stater retten til selvbestemmelse. Nu skulle Myanmar samles under én leder, og under navnet ”Burma Socialist Programme Party” regerede Ne Win og hans militær landet i et diktatur. De afskar Myanmar fra omverdenen, holdt Myanmars økonomi i et jerngreb og slog hårdt ned på religiøse minoriteter som rohingyaer, som fik frataget deres statsborgerskab.

4. Aung San Suu Kyi vinder valget 
Det stod grelt til med Myanmars økonomi i 1980’erne, og i 1988 kollapsede økonomien endeligt. Landsdækkende protester brød ud med studerende som bannerførere. General Ne Win trak sig formelt tilbage og opløste sit socialistparti, men på trods af folkelige protester lykkedes det militæret at fastholde magten. Opstanden resulterede i mindst 3000 dræbte, mens tusinder blev fængslet eller tvunget på flugt. Men modstanden mod militærstyret var ikke kvalt, og ud af modstanden blev partiet National League for Democracy (NLD) grundlagt. I spidsen stod ingen ringere end den afdøde general Aung Sans datter – Aung San Suu Kyi. Partiet vandt sit første valg i 1990 med hele 81 procent af stemmerne, men valget blev erklæret ugyldigt af militærstyret.

5. 15 år i husarrest 
Mange husker nok billederne af Aung San Suu Kyis ansigt bag ruderne i sin husarrest. Hun sad fanget i sit hjem indtil 2010 i en periode på 15 år, hvor hendes partifæller blev forfulgt og fængslet af militærjuntaen. I de år skete der også noget andet afgørende: Militærjuntaen indgik våbenhvileaftaler med nogle af de etniske oprørsgrupper, som havde fortsat kampen for selvbestemmelse. I spidsen for dette kaotiske kapitel af Myanmars historie stod en seniorgeneral i militærjuntaen, Than Shwe. Han var ikke populær blandt befolkningen, og der blev afholdt regelmæssige folkelige demonstrationer mod hans militærstyre.

6. Et demokrati spirer frem 
I 2008 vedtog militærjuntaen en ny forfatning ved et manipuleret valg. Forfatningen lignede ved første øjekast et demokrati, men kom med en række præmisser, der skulle sikre militærjuntaens overlevelse. Blandt andet stod der i forfatningen, at militærjuntaen altid ville have 25 procent af pladserne i parlamentet. Men selvom militærjuntaen snød med valget og lavede en forfatning, der tilgodeså styret selv, blæste demokratiets vinde videre. Op til valget i december 2010 blev Aung San Suu Kyi løsladt sammen med en række andre politiske fanger. Valget faldt ikke overraskende ud til fordel for militærjuntaen, som vandt med hele 80 procent af stemmerne. Aung San Suu Kyi og hendes parti, NLD, boykottede valget, og etniske konflikter blussede igen op. Resultatet blev, at militærjuntaen erklærede Aung San Suu Kyis parti ulovligt. 

7. Stor sejr til Aung San Suu Kyi 
Allerede i 2011 blev NLD igen registeret som et lovligt parti, og ved valget i 2012 vandt NLD 43 ud af 45 ledige pladser i parlamentet. Det virkede som et klart tegn på, at militærets magt var svækket, og demokratiske processer vandt frem. Den største sejr til Aung San Suu Kyi kom dog ved parlamentsvalget i 2015. Her vandt hun og hendes parti mere end 80 procent af de ledige mandater – naturligvis fraregnet de 25 procent, som militæret sad på. Aung San Suu Kyi kunne indtage en ny post som såkaldt ”statsrådgiver” og øverste leder af landet. Sejren ved valget var historisk og blev fejret som et klart demokratisk fremskridt. 

8. Statsleder i et spændingsfelt
Det var ikke problemfrit for Aung San Suu Kyi at sætte sig i førersædet for Myanmars regering. Militæret var fortsat en del af parlamentet og holdt hende og hendes partifæller i kort snor. De etniske konflikter, der havde strakt sig hele vejen gennem Myanmars historie, ulmede fortsat under overfladen. Allertydeligst blev Aung San Suu Kyis problemer, da det muslimske mindretal rohingyaerne i 2017 under hele verdens bevågenhed blev drevet på flugt i hundredtusindvis af militæret.

9. En sejr med en pris
I november 2020 skulle Myanmars befolkning igen til stemmeurnerne ved et parlamentsvalg, hvor NLD og Aung San Suu Kyi igen tog en stor sejr. Det huede ikke oppositionspartiet og militæret, som mente, at der var foregået valgsvindel. Efterdønningerne af valget og militærets frygt for at miste magten voksede sig blot større og større og kulminerede i 2021, hvor militæret igen tog magten ved et blodigt kup.

10. Myanmar i krise
Endnu engang har et kup kastet Myanmar ud i væbnet konflikt mellem militæret og etniske oprørsgrupper. Myanmar er igen i krise. Faktisk har FN kategoriseret landet som en af de fem værste humanitære kriser i verden netop nu. Men hvad så nu? Hvordan ser fremtiden ud for landet og dets befolkning, som har kæmpet hårdt og længe for frihed og rettigheder?  

To nye udviklinger kan være med til at forme fremtiden i Myanmar. Først skal vi tilbage til den 27. oktober 2023. Her tog tre etniske væbnede grupper initiativ til den såkaldte ”Operation 1027”, der er blevet kaldt en ”gamechanger” i konflikten. De tre grupper går under navnet ”Three Brotherhood Alliance” og udgøres af styrker fra staterne Shan og Rakhein. Allerede i november 2023 havde de overtaget 220 af militærjuntaens positioner.  

Alliancen udfordrer militærjuntaen, og her når vi frem til den anden og seneste udvikling, der kan få stor betydning for Myanmars fremtid: I februar 2024 annoncerede et presset militær, at alle landets unge er forpligtet til at lade sig indskrive i hæren. Det gælder alle mænd i alderen 18-35 år samt kvinder i alderen 18-27 år – en gruppe på omkring 14 millioner unge mennesker. Det har skabt stor frygt og usikkerhed hos familier i hele landet og har betydet, at unge flytter eller flygter til nabolande for at undgå at lade sig indskrive.