5 skarpe til Bangladesh-landekredsen

• Hvilken forskel oplever I, at landekredsens arbejde gør i Bangladesh?

Landekredsen støtter udviklingen af menighederne i Bangladesh Lutherske Kirke (BLC). Det gør vi gennem vores menighedsudviklingsprogram. Netop nu støtter programmet 13 ”menighedstrænere”, der inspirerer og opmuntrer menighedsrådene og støtter op om det frivillige arbejde, som blandt andre menighedsledere, kasserere, søndagsskoleledere, ungdomsledere, kvindeledere og andre står for i menighederne.

Programmet varetager en lang række af de funktioner, som en central kirkeledelse ellers ville tage sig af. Programmet er for eksempel afgørende for at sikre løbende tilsyn lokalt og for at facilitere kontakt mellem menighederne. Hvert år gennemfører menighedsudviklingsprogrammet en række kurser i den lutherske kirkes område og sender desuden folk på teologiske kurser hos Christian College of Theology Bangladesh i hovedstaden Dhaka. Uden programmet ville der ikke være tilbud om teologisk uddannelse i menighederne.

• Hvad er I særligt optaget af for tiden i landekredsen?

Lige nu er vi særligt optagede af at planlægge de kommende kurser i februar og marts 2024. Nogle af os fra Bangladeshkredsen skal ud at hjælpe med undervisningen på kurserne for eksempelvis synodemedlemmer, søndagsskole- og ungdomsledere og menighedstrænere.

Vi er også optagede af at sikre en bæredygtig fremtid for menighedsudviklingsprogrammet ved at sammenlægge programmet med den nationale lutherske kirke. Da programmet blev oprettet i 2008, var der problemer i ledelsen af den lutherske kirke, og kirken manglede og mangler stadig i dag en egentlig administration. Programmet har været med til at udfylde det tomrum, men vi oplever, at tiden er inde til at hjælpe kirken med at genopbygge sin administration.

• Hvilke udfordringer oplever I i jeres arbejde for tiden?

Det er en udfordring at få sammenlægningen mellem menighedsprogrammet og den nationale kirke til at fungere, uden at menighedsarbejdet lider skade.

I alle årene har vi arbejdet på at styrke menighederne under temaet: ”Den lokale menighed er verdens håb”. Det står vi stadig ved. En kirkeadministration har kun sin berettigelse, hvis den arbejder for menighedernes interesser og forstår sig selv som menighedernes tjener og ikke deres hersker. Et gennemgående tema har også igennem årene været ”divine administration,” altså ”guddommelig administration,” forstået som ren, gennemsigtig og retfærdig ledelse og administration både i menigheder og på centralt plan.

Vi oplever, at de to forudsætninger for, at sammenlægningen kan lykkes – altså et tjenende lederskab og en ren administration – i stigende grad er til stede. Derfor ønsker vi, gennem en forsvarlig proces, skridt for skridt at overdrage menighedsprogrammet til den lutherske kirke og hjælpe kirken med at opbygge en kirkeadministration.  

• Kan du fortælle om en særlig oplevelse, der har gjort indtryk på eller haft betydning for landekredsens arbejde?

På rejser til Bangladesh har vi haft utallige gode oplevelser, som har bekræftet os i, at vores program er vigtigt. Særligt indtryk gør det hvert år at møde mange energiske unge søndagsskole- og ungdomsledere på vores kurser. Bare præsentationsrunden er en stor oplevelse. Deltagerne rejser sig enkeltvis og fortæller, hvad de hedder, og om de er søndagsskolelærer eller ungdomsleder. De fortæller det med en vis form for stolthed og beretter også med stolthed om deres menighed. At være med i en menighed og have en opgave giver mening og identitet.

Bengalerne lever rigtig mange mennesker på lidt plads. Faktisk bor der 170 millioner mennesker på et område, som kun er godt tre gange så stort som Danmark. De kristne udgør under én procent, men det er en betydningsfuld procent. Menighederne har en mission. Alle den lutherske kirkes medlemmer ser det som en vigtig ting, at evangeliet skal nå ud til flere, og at menighedernes børn og de unge oplæres til at være Jesu disciple.

Noget af det bedste under programmet er kristendomslejrene for 6.-10. klasse. De unge kommer på årlige lejre fire steder i kirkens område og får deres obligatoriske kristendomsundervisning plus lidt mere. ”Obligatorisk” betyder, at myndighederne for hvert klassetrin har lavet en undervisningsplan og materialer for henholdsvis muslimer, hinduer og kristne. Da de kristne er så få, bliver skolernes undervisningen selvfølgelig ikke alle steder lige effektiv. Men det er undervisningen på lejrene under menighedsudviklingsprogrammet til gengæld.  

• Hvilke ønsker har I for landekredsens arbejde fremadrettet?

I Bangladesh håber vi, at vores medvandring og samarbejde kan medføre, at den lutherske kirkes menigheder styrkes og udvikler sig som sunde menigheder i vækst, der kan bevare deres selvstændighed og sammenhold. Vi håber også, at der i fremtiden kan blive en lille central administration, som i det mindste kan administrere kirkens ejendomme til gavn for menighederne. Endelig håber vi, at undervisning i demokrati og kirkeadministration kan lære folk, at der altid vil være forskellige meninger, men at man skal blive sammen alligevel og rette sig efter demokratiske beslutninger.

Herhjemme i Danmark håber vi på flere medlemmer af landekredsen og på, at interessen for kredsens arbejde vil vokse og endnu flere vil have lyst til at følge vores arbejde. Som medlem af landekredsen har du mulighed for at modtage et nyhedsbrev på mail og følge arbejdet i en Facebook-gruppe.

Og så ønsker vi forbøn for arbejdet i Bangladesh. Der er store muligheder, men også store udfordringer. Menighedsprogrammets koordinator i Bangladesh, Profullo Roy, minder os hele tiden om at ”Isor archen”, ”Gud er der”. Det er ham, vi må sætte vores lid til og søge hjælp hos.