“Man får hygget sig, man har fået gjort noget – og også gjort en forskel for andre.”

Benedikte Krætzmer har været frivillig i Danmission Genbrug i Værløse i et år.

Hun har tidligere drevet Vaffelbageriet i Tivoli sammen med sin mand, og hun ved, hvad det betyder at være en del af et travlt fællesskab.

I dag finder hun den samme energi og glæde i det frivillige arbejde – nu bare på en anden måde.

Benedikte Krætzmer frivillig i Danmission genbrug Værløse

For Benedikte handler det at være frivillig om hygge, fællesskab og variation. Hun nyder, at ingen dage er ens, og at der hele tiden er nye mennesker at møde og opgaver at løse. Det giver mening, og det giver noget igen – både socialt og personligt.


Det sociale fylder meget i hendes hverdag i butikken. Hun fremhæver kollegaerne og kunderne som noget af det bedste ved arbejdet. Der er plads til grin, nærvær og små oplevelser, som gør en forskel i hverdagen.


Hun opfordrer alle, der overvejer det, til at kigge forbi og prøve det af. Man skal ikke være bange – her er man velkommen, som man er. “Kom endelig – vi bider ikke! Det er en god oplevelse, og man kan kun blive positivt overrasket. Der er så meget fællesskab og varme, og det giver virkelig noget at være en del af det.”

Vil du også være frivillig i en af vores butikker?

Eksempler på Danmissions arbejde