Seniorlejr

Tag på Danmission seniorlejr – få udblik til verden gennem spændende foredrag og fortællinger og tag del i et godt og meningsfuldt fællesskab 

Virksund seniorlejr er beliggende i et meget smukt naturområde lige ned til Limfjorden. Her indbyder Danmission hver sommer til fællesskab med mening.

Vi mødes om inspirerende foredrag, samtale, fællessang og gudstjenestefejring. Fællesskabet er i højsædet, og dagens måltider nyder vi sammen.

Vi har blandt andet tidligere haft besøg af Danmissions generalsekretær, Kristian Sloth, der fortalte om Danmissions arbejde ude i verden. Vi har hørt foredrag om læger og præsters samarbejde ved sognepræst Anne-Mette Grønborg, og vi har fået et unikt indblik i livet på Møltrup Optagelseshjem, da vi havde besøg af forstander Torill Kristensen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bente Kjær Jensen på mail.

Om Danmissions arbejde

Danmission er en folkekirkeligt forankret organisation, der gennem 200 år har arbejdet med udviklingsbistand og mission i Afrika, Asien og Mellemøsten. Vores primære indsatsområder er:

  • Kontekstuel teologi for tro og social handling
  • Dialog og fredsopbygning
  • Retfærdig og bæredygtig forvaltning af naturressourcer