Tiden er til at gentænke Danmissions demokrati 

”Vi har i Danmission nogle utroligt engagerede medlemmer og frivillige. Uden dem var der ikke et Danmission. Det er vi i bestyrelsen meget taknemlige for. Og det er netop dét, vi ønsker at fremtidssikre – det stærke, frivillige engagement.” Sådan konstaterede Louise Buch Viftrup, bestyrelsesformand i Danmission, til årets repræsentantskabsmøde i september. 

Men den form for engagement, som kendetegner Danmission i dag, kan man ikke regne med i fremtiden, for måden at være frivillig på har forandret sig ganske drastisk.  

Fleksible frivillige  
Udfordringen er reel, forklarer Louise Buch Viftrup.  

”Det er i stigende grad blevet klart, at Danmissions demokratiske struktur ikke favner alle de grupper og engagerede individer, der potentielt kan og vil bidrage til det demokratiske virke,” siger hun.  

Det er en afgørende del af Danmissions DNA at have et stærkt bagland med demokratisk deltagelse og indflydelse. Derfor er der behov for at tilpasse strukturen, så flere kan spille en aktiv rolle og få indflydelse på organisationens virke.  

Tilbage i januar blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe med mandat fra bestyrelsen til at gentænke Danmissions demokratiske struktur. Siden da er der gjort et stort indledende arbejde, hvor arbejdsgruppen blandt andet har mødtes med andre lignende organisationer, der har gentænkt deres struktur, som Mellemfolkeligt Samvirke, Røde Kors og Diabetesforeningen. Og så har de holdt workshops med repræsentanter fra folkekirken og en gruppe af unge for at få deres bud på, hvordan de kan se sig selv være engageret i Danmission.

Arbejdsgruppen har observeret, at tre pointer går igen i de input, de har indhentet: 

1. Andre organisationer og foreninger står med samme udfordring: Hvordan engagerer vi flere i vores arbejde? 

2. Vi bør løbende justere vores struktur, så den favner vores engagement og ikke begrænser os. 

3. Danskerne vil gerne engagere sig, men det skal være nemmere at blive en del af fællesskabet. 

Desuden vil de yngre generationer af frivillige i højere grad være medskabende, gøre deres stemme gældende og bruge deres kompetencer. Og de ønsker stor fleksibilitet og engagerer sig ofte i kortere perioder. Samtidig er de ikke – som mange af Danmissions nuværende frivillige – tilknyttet samme organisation over et helt liv, men hopper gerne mellem foreninger.  

”Den måde, de yngre generationer er frivillige på, udfordrer vores nuværende struktur. Og det er afgørende, at vi tager udfordringen op,” siger Louise Buch Viftrup.  

Unge stemmer på repræsentantskabsmødet  
På årets repræsentantskabsmøde, som også denne artikel indledtes med, var et vigtigt programpunkt workshoppen om Danmissions demokratiske struktur. Louise Buch Viftrup indledte workshoppen med ordene:  

”Retningen i Danmission er sat. Det går godt, men nu er tiden kommet til at kigge på vores demokrati. Vi har indtil nu fået input fra andre organisationer, bagland, kirkelige ledere og data. Nu ønsker vi input fra jer,” sagde hun til den forventningsfulde sal. Og input – det fik hun.  

Efter samtaler ved bordene, var det tid til at samle op i fællesskab. Og her var der flere unge, som tog ordet og talte til forsamlingen. Blandt andre Margrete Nørtoft Thomsen, tidligere Global Fortæller og nu frivillig i Københavns Stiftsbestyrelse, som sagde: 

”Det er vigtigt at have en form for repræsentantskab. Men formen kunne også være et landsmøde med delegerede. Det er vigtigt, at vi inviterer alle – og tænker mødet mere som en inspirationsweekend med god tid til at høre om arbejdet og tale på tværs. Alle medlemmer skal være lige velkomne, så man får en følelse af at være en del af en organisation. Det, tror jeg, vil føles som et energiboost!” 

Også Nanna Zillig, der er tidligere Global Fortæller, deltog på repræsentantskabsmødet, og da hun fik ordet, påpegede hun netop, at strukturen skal være mere fleksibel: 

”For mit eget vedkommende er det vigtigt, at jeg ikke skal knytte mig til én organisation i flere år. Der sker meget, når man er ung, og det gør det svært at forpligte sig,” sagde Nanna Zillig, der modtog klapsalver for sit indspark i debatten.   

Det videre arbejde 
De mange tanker og idéer fra workshoppen på repræsentantskabsmødet har Anne-Lise Klausen, der bestyrelsesmedlem i Danmission og procesansvarlig for arbejdet med netop den demokratiske struktur, skrevet sammen. Hun og resten af arbejdsgruppen er meget begejstrede over resultatet af workshoppen:  

”Vi fik simpelthen maksimalt ud af samtalerne. Det var virkelig, virkelig givende for den her proces. Det har givet os mange gode tilbagemeldinger, indspark og konstruktive forslag, som vi arbejder videre med.”  

Konkret fik arbejdsgruppen idéer til forskellige former for engagement; til den nye struktur, nye mødeformer, bedre kommunikation og synlighed. Og helt centralt fik de idéer til, hvordan stiftsbestyrelserne kan se ud i fremtiden. 

De mange input betyder, at arbejdsgruppen nu kan blive mere konkrete i den videre proces med at gøre Danmission til en organisation, som flere vil engagere sig i. Spørger man Anne-Lise Clausen, om der kommer til at ske store ændringer, lyder svaret:  

”Det tror jeg bestemt, der gør på sigt.”  

Faktisk oplever Anne-Lise Klausen arbejdet med Danmissions demokrati som et nybrud for organisationen:  

”Vi begynder at se og opfatte Danmission mere som en levende organisme, der helt nødvendigt skal bevæge sig med samfundet for at kunne udføre det arbejde, vi har sat os for – nemlig at hjælpe folk ude i verden.” 

De første ændringer vil blive præsenteret på næste års repræsentantskabsmøde den 6.-7. september 2025.