Påskehilsen fra Libanon

Påsken står for døren. I Libanon fejrer vi den på flere måder og ad flere omgange. I år falder den, ligesom sidste år, også samtidig med ramadanen, så både kristne og muslimer er lige nu midt i én af deres største religiøse højtider, og man tager også del i hinandens fejringer.

Når jeg skriver, at påsken falder ad flere omgange, skyldes det, at vestkirken (de katolske og protestantiske kirker) følger den gregorianske kalender og fejrer påsken på et lidt andet tidspunkt end østkirken, de ortodokse kirker, som har holdt fast i den gamle julianske kalender. Alle disse kirkefamilier er rigt repræsenteret i Libanon og ikke mindst i det østlige Beirut, hvor Danmissions kontor og min lejlighed ligger. I år falder den ortodokse påskedag først 5. maj, så når vi er færdige med påskefejringerne hos katolikker og protestanter, er der mulighed for at tage en tur til.

Påske har tidligere været noget, jeg holdt med min familie, enten i mit lille hus i Brønshøj eller i sommerhuset ved Hundested. Her ville vi gå i kirke et par gange, i hvert fald påskedag, og jeg ville sørge for, at der var påskeæg til mine døtre, som de skulle på jagt efter i haven. En god påskefrokost påskedag ville der også være. Haven ville være fuld af påskeliljer og måske også de sidste rester af vintergæk og erantis.

Fællesskabet hjemme i Danmark giver sig selv og opleves stærkt i påsken. Som udsendt i Libanon giver det ikke helt sig selv. Jeg er her alene, så der er ikke nogen familie at holde påskefrokost med, så der må jeg se, om der er nogle venner, der har tid til at se mig. Til gengæld sker der rigtig meget i de forskellige kirker og i gaderne, og det kommer jeg til at kaste mig ud i. Noget af det føles fremmedartet, og der vil jeg nok mest være der som betragter. Men især ved gudstjenesterne oplever man, at vi som kristne er en del af et stort verdensomspændende fællesskab, og selvom der er forskelle fra den ene kultur til den anden, så er vi også forenede i vores kristne tro og kan deltage på lige fod.

Fra mange kirker udgår udendørs processioner, hvor folk bærer olivengrene i hænderne på palmesøndag. Her er det den græsk-katolske kirkes fejring.

Fra mange kirker udgår udendørs processioner, hvor folk bærer olivengrene i hænderne på palmesøndag. Her er det den græsk-katolske kirkes fejring.

Palmeprocession og lysets lørdag
Påsken er fuld af traditioner i Libanon. Det starter meget synligt med palmesøndag. Fra mange kirker udgår udendørs processioner, hvor folk bærer olivengrene i hænderne. Efter processionen bliver grenene lagt i en fremstilling af Kristi grav inde i kirken. Påskedag kan de troende tage en bid af disse grene med sig og beholde dem frem til påsken næste år.

Dagene i den hellige uge har mange ritualer og traditioner. Skærtorsdag er byen fuld af mennesker, som på denne dag besøger syv forskellige kirker, der symboliserer Jesu vej til korset og opstandelsen. Hvert besøg repræsenterer et vigtigt øjeblik i Jesu lidelse og opstandelse. Ved gudstjenesten denne dag markeres det også, at Jesus vaskede sine disciples fødder, ofte ved at præsten helt bogstaveligt vasker fødder på 12 medlemmer af menigheden.

Langfredag er der naturligvis også gudstjeneste. Kirkerne er fulde af mennesker, og teksten om Jesu korsfæstelse og død læses, ofte med flere stemmer fra menigheden, som fremstiller de forskellige personer, der indgår i denne historie. Menigheden lægger sorte stofstykker i modellen af Jesu grav inde i kirken.

Selve påskedag starter allerede i løbet af lørdagen. Denne dag kaldes Sabbet el-Nour, lysets lørdag, og der tændes stearinlys og holdes lysceremonier i kirken. Ved midnatstid holdes en midnatsgudstjeneste med masser af lys. Og på denne påskedag bliver de sorte stykker stof skiftet ud med hvidt stof, der markerer Jesu opstandelse. Menighedens medlemmer kan tage et stykke af dette stof med sig hjem sammen med olivengrenen fra palmesøndag.

Til påske sidste år var Kirsten Auken til katolsk gudstjeneste i jesuitternes kirke, St. Joseph Church.

Til påske sidste år var Kirsten Auken til katolsk gudstjeneste i jesuitternes kirke, St. Joseph Church.

Fælleskirkelig påskefejring
Mit arabiske lader desværre stadig en del tilbage at ønske. Påskedag går turen for mit vedkommende til engelsksproget gudstjeneste. Der er ikke nogen lutherske kirker i Beirut, så jeg må gå fælleskirkeligt til værks, hvilket passer mig glimrende. Sidste år var jeg til katolsk gudstjeneste i jesuitternes kirke, St. Joseph Church. Saint Joseph er en fin gammel kirke, og til de engelsksprogede gudstjenester får man selskab af mange af de udlændinge, der bor i Libanon. Enkelte er privilegerede udsendte som mig, men hovedparten af dem er de især asiatiske og afrikanske tjenestepiger, maids, som byen stadig er fuld af, på trods af den økonomiske krise. Under gudstjenesten fornemmer man deres store glæde og meget aktive deltagelse i bønner og salmer. Et mindre kor af disse kvinder er tilknyttet kirken og møder trofast frem hver søndag. Kirken har en yngre præst tilknyttet, som prædiker levende og engageret og i den grad formår at få talt Jesus Kristus op af graven.

I år går turen påskedag til den engelsksprogede gudstjeneste i den internationale anglikanske kirke i centrum af Beirut. Og langfredag lægger jeg vejen forbi den evangeliske kirke og deltager i gudstjenesten på arabisk – og affinder mig med ikke at forstå så meget af, hvad der bliver sagt, men selve liturgien er jo heldigvis velkendt.

Den traditionelle “æggeknusning” er en del af Libanons rige påsketraditioner. Her er Danmissions ansatte på landekontoret i Beirut samlet om at male og knuse æg.

Den traditionelle “æggeknusning” er en del af Libanons rige påsketraditioner. Her er Danmissions ansatte på landekontoret i Beirut samlet om at male og knuse æg.

Den traditionelle “æggeknusning” er en del af Libanons rige påsketraditioner. Her er Danmissions ansatte på landekontoret i Beirut samlet om at male og knuse æg.

Den traditionelle “æggeknusning” er en del af Libanons rige påsketraditioner. Her er Danmissions ansatte på landekontoret i Beirut samlet om at male og knuse æg.

Den traditionelle “æggeknusning” er en del af Libanons rige påsketraditioner. Her er Danmissions ansatte på landekontoret i Beirut samlet om at male og knuse æg.

Den traditionelle “æggeknusning” er en del af Libanons rige påsketraditioner. Her er Danmissions ansatte på landekontoret i Beirut samlet om at male og knuse æg.

Jesu opstandelse i et æg
I Libanon er der også påskeæg. Noget er, som vi kender det i Danmark, men den særlige tradition med æggeknusning skal have et ord med på vejen her. Efter gudstjenesten påskedag samles familierne til frokost. Her indgår også den traditionelle æggeknusning. Vi prøvede det sammen på kontoret lige op til påske. Hver person bliver udstyret med et eller flere hårdkogte æg og tusser ad libitum. Så bruger man lang tid på at udsmykke æggene på smukkeste vis. Jeg benytter for eksempel mine ringe kunstneriske evner til at tegne mig lidt til Danmark med et forårslandskab med grønt græs, blå himmel og gule påskeliljer.

Når alle æg er blevet udsmykket og behørigt beundret for deres kreativitet og farverigdom, går der ikke mange minutter, før alle kunstværkerne bliver ødelagt. To og to skal vi nemlig slå vores æg sammen, et æg over og et æg under. Den person, hvis æggeskal brydes, har tabt, og den, hvor ægget holder, vinder. Det fortsætter, til der kun er et ”vinderæg” tilbage.

Traditionen skulle efter sigende symbolisere Jesu opstandelse. Æggeskallen er graven, der brydes, og ægget er livet, der nu kan komme ud i lyset. Når alle æg er knust og pillet, dypper vi dem i olivenolie med salt og spiser dem. Velbekomme og glædelig påske!