Ny formand for Danmission: ”Organisationen har formet mit liv”

”Hold håbet op, og hold det udstrakt foran mig.
Her er en fremtid, her er liv, han er på vej.
Se, snefnug ligner noder i en symfoni,
jeg ser på himlen over dét, jeg lever i.“

Tonerne strømmer ud af høretelefonerne, mens Louise Buch Viftrup, Danmissions nye bestyrelsesformand, cykler fra sit hjem på Frederiksbjerg til Gellerup i Aarhus, hvor hun til dagligt arbejder som leder for den boligsociale indsats.

“Hold håbet op”, som teksten ovenover er fra, er en salme af Dy Plambeck fra 2015. Salmen er Louise Buch Viftrups yndlings. Hører hun ikke salmer, er det artikler fra nyhedsmediet Zetland, der lægger lyd til cykelturen fra A til B.

Nyere salmer hører til favoritterne for Danmissions bestyrelsesformand. Formandsposten er også ny for den 46-årige leder. Hun satte sig i formandsstolen 1. september 2024 og overtog hvervet efter Morten Skrubbeltrang.

For Louise Buch Viftrup er det en ære at stå i spidsen for en organisation, der med hendes egne ord har været med til at forme hendes liv. Louise Buch Viftrup er nemlig ikke et ubeskrevet blad i Danmission-regi. Hun har siddet i Danmissions bestyrelse siden 2017 og bestredet posten som næstformand siden 2021.

”Det er et stort og vigtigt ansvar, jeg har fået. Jeg holder utroligt meget af Danmission, det er en organisationen, der har formet mit liv. Og jeg er meget taknemmelig for at få lov til at stå i spidsen for organisationen,” siger Louise Buch Viftrup.

Men engagementet i Danmission går endnu længere tilbage end 2017. Som ung var hun formand for den kirkelige dialogforening IKON, som i dag er et handlingsfællesskab i Danmission ved navn Tro i dialog. Derudover har hun bred international erfaring i Danmission som projektkoordinator for unge volontører i Indien og har også været frivillig tovholder på et dialogprojekt i Libanon.

”At arbejde med dialog prægede mig meget, da jeg var i begyndelsen af 20’erne. Det har både været med til at forme min faglighed på teologistudiet og mit arbejdsliv ved siden af formandskabet. Jeg fandt også min mand, Lars, i det miljø. Så på den måde har organisationen også sat aftryk på mit familieliv.”

Bestyrelsesarbejde som 13-årig
Første gang, Louise Buch Viftrup stiftede bekendtskab med bestyrelsesarbejde, var som 13-årig, hvor hun og storesøsteren fandt stor glæde ved at kunne bestemme programmet for arrangementerne i den lokale ungdomsklub i Tanderup på Vestfyn, hvor hun er vokset op.

Og selvom det er en noget anden form for bestyrelsesarbejde, Louise Buch Viftrup nu står i spidsen for, så er det til stadighed ledelse og organisering, som optager hende. Derfor har hun været formand for menighedsrådet i Gellerup Kirke og sidder i dag i en række bestyrelser
gennem sit arbejde.

Louise Buch Viftrup brænder for Danmissions arbejde ude i verden. Hun kalder det en styrke, at Danmission er en trosbaseret organisation, hvor arbejdet med dialog danner fortegn for alt det arbejde, organisationen laver.

”Der er en enorm forandringskraft i at være et menighedsfællesskab, og jeg tror på, at troen kan skabe handling og forandring. Det bekymrer mig at se, at vi lever i en verden, som bliver mere og mere polariseret. Og her kan vi noget helt særligt med vores forankring i tro og dialogarbejde.”

Adspurgt hvilke oplevelser med Danmissions arbejde, der har gjort størst indtryk, lyder svaret: ”Så mange, at det er svært at vælge.” Men det er oplevelser med dialog, som er genganger i alt, hvad Louise Buch Viftrup fortæller.

”Det gør stort indtryk på mig at være i dialog med mennesker, der har en anden tro. Jeg kan undre mig over, hvordan i alverden de kan tro på det, de gør. Og så opleve, hvordan selvsamme mennesker i virkeligheden forstår mig bedre end mange andre, fordi vi deler det at være religiøse. At være i troen og finde samhørighed i den er enormt stærkt,” siger hun. 

Mission og misforståelser
Men der er også udfordringer i Danmission. Medlemstallet er nedadgående, og ordet ”mission” bliver af mange, der ikke kender Danmissions arbejde, opfattet som gammeldags og kolonialistisk. Det bliver organisationen nødt til at forholde sig til, mener Louise Buch Viftrup.

Formanden slår dog fast, at ”mission” er rammesættende for arbejdet. Og at sådan skal det forblive. For Louise Buch Viftrup betyder det at være en missionsorganisation blandt andet, at man tager ansvar for den verden, vi lever i:

”Mission er også, at vi møder mennesker med dialog. At vi handler og gør en forskel der, hvor vi kan. Vi skal have respekt for, hvad andre mennesker kommer af og det fundament, de står på. Og vores arbejde skal tilpasses den kontekst, vi møder og den tid, vi lever i.

Hvad angår medlemstallet kan formanden slet ikke forstå, hvorfor medlemmerne ikke strømmer til Danmission. For hende er det åbenlyst, at Danmissions arbejde er yderst relevant – især i en verden, der bliver mere splittet.

“Fordi vi er så stærk i vores arbejde med dialog, formår vi at skabe og understøtte samarbejder mellem mennesker, der tror på noget forskelligt. De fleste mennesker er troende i de kontekster, vi arbejder i. Og tro kan være en motor til at skabe forandringer,” fortæller Louise Buch Viftrup.

Hun er netop hjemvendt fra sin første rejse til Cambodja, hvor hun oplevede Danmissions arbejde helt tæt på. Hun så med egne øjne, hvordan kristne, muslimer og buddhister samarbejder om at beskytte den gigantiske regnskov Prey Lang fra at blive fældet af illegale skovhuggere.

Når Danmissions samarbejdspartnere patruljerer i skoven, er det med stor risiko for at løbe ind i illegale skovhuggere med motorsave og hjemmelavede våben. De fælder harpikstræerne og sælger dem til brug i en lukrativ tømmerindustri. Myndighederne ser gennem fingre med det, for de bliver betalt for det.

På egen krop mærkede hun, hvilke udfordringer Danmissions samarbejdspartnere arbejder under. I mødet med partnerne kom politiet flere gange og tjekkede op på, hvem de var, og hvad de lavede der. En adfærd, som Louise Buch Viftrup oplevede som ubehagelig” og ”et pres”. Et pres, Danmissions partnere lever under til hverdag.

Troen som fundament
”En julerose er en smuk men ydmyg blomst,
jeg tænker på et ord, det er: Tilstedekomst.
En glød i mørket, og jeg mærker glæden ved,
han er på vej, det er et lys af evighed.”

Ligesom favoritsalmen lægger soundtracket til Louise Buch Viftrups cykelture, følges hendes tro og det nye hverv som bestyrelsesformand også ad. Hun er oprindeligt uddannet teolog og drømte om at blive præst. Den vej tog livet ikke, og i dag arbejder hun i en sekulær kontekst. Derfor er det helt bevidst, at hun har valgt at lægge sine frivillige kræfter i en kirkelig, trosbaseret organisation.

”Kirken og min tro er et fundament i mit liv. Det kan noget helt særligt at arbejde med udgangspunkt i troen. Det er stærkt at stå fælles på de kristne værdier og sammen navigere efter dem. Trosfællesskabet er for mig enormt stærkt.”

Tro og udsyn fylder også i familiens hjem på Frederiksbjerg i Aarhus, som hun deler med sognepræst Lars Buch Viftrup og deres tre børn på 10, 13 og 15 år. Når familien holder ferie, skifter de Aarhus ud med varmere himmelstrøg som Bangladesh, Malaysia, Nepal og Indien. Det er en prioritet for Louise og Lars Buch Viftrup at give deres børn udsyn og forståelse for de privilegier, de vokser op med i Danmark.

Salmevers og konstruktiv journalistik
Hold håbet op.
Stjernen viser vej.
Hold håbet op.
Mørket skjuler sig.
Hold håbet op.
Hold det foran mig.“

Louise Buch Viftrup lever et travlt liv som chef, bestyrelsesformand og mor til tre. Travl er ikke ordet, hun selv ville vælge. Hun siger, at ”hun har knald på”, og afslapning foregår ikke på sofaen, med strikketøj eller i fitnesscenteret.

I stedet kobler hun af på cykelturen til og fra arbejde med tonerne af nye salmer eller konstruktiv nyhedsjournalistik i ørene. Louise Buch Viftrup er sit ansvar bevidst, om hun er på arbejde i den boligsociale indsats i Gellerup, rejser med sin familie, cykler gennem Aarhus, møder Danmissions projekter ude i verden eller sidder i bestyrelsessalen i Hellerup og lægger retningen for Danmissions arbejde.