Morten Skrubbeltrang giver stafetten videre: Kursen er sat, men der er fortsat meget at gøre

Nogle gange overrasker livet os på en måde, som vi er nødt til at tage bestik af. Den situation stod Danmissions formand, sognepræst i Hasle ved Aarhus, Morten Skrubbeltrang, i for godt et år siden. Han fik nemlig konstateret sygdommen Parkinson. Det har betydet, at han må prioritere sin tid anderledes for at kunne holde sygdommen i skak. Og som han selv skrev i en hilsen til Danmissions medlemmer tilbage i foråret, så må det desværre gå ud over hans frivillige engagement.

Hans store, trofaste og kompetente frivillige engagement, vil dem, der har arbejdet sammen med ham i Danmission, med garanti tilføje.

Så efter fem år i formandsstolen har han besluttet at takke af. Når sommeren går på hæld, og Danmissions repræsentantskab traditionen tro mødes på Hotel Nyborg Strand, vil han give stafetten videre.    

Og det vil han gøre med stor taknemlighed og ro i sindet.

”Jeg har virkelig nydt det. Det har været en sjov og meningsfuld opgave. Danmission er en af de organisationer, hvor bestyrelsen har meget indflydelse og samtidig har et stort, professionelt sekretariat til at udføre opgaverne. Det er på mange måder en unik post, ” mener han.

Derfor lyder det vigtigste råd til hans efterfølger også: Nyd det!

Et andet råd lyder, at den nye formand bør etablere et godt og tillidsfuldt samarbejde med generalsekretæren.

”Det skal simpelthen fungere godt. Det er afgørende i en organisation som Danmission. Jeg har haft et godt samarbejde med Kristian Sloth Petersen og nu med Julie Koch, ” fortæller han og tilføjer:

”Dengang, for fem år siden, var vi et nyt hold, da jeg blev formand kort efter, at Kristian Sloth Petersen tiltrådte som generalsekretær. Vi står nu i en lignende situation, og det er jo ikke noget, vi har planlagt, at det skulle være sådan. Men det bekymrer mig ikke. Danmission står et godt sted, og retningen er sat. Og når man begge er nye på posterne, giver det en god mulighed for sammen at finde en vej frem. Det har også sin fordel.”

Der er sat en retning
Spørger man Morten Skrubbeltrang, hvad han er lykkedes godt med i sin formandstid, lyder svaret:

”Jeg synes, vi er lykkedes med at skabe en retning for Danmission, hvor der er sammenhæng i det, vi vil med vores arbejde. På den måde har vi skabt et fundament for at nå længere og bredere ud. Programmæssigt står vi på et solidt fundament, hvor de temaer, vi arbejder inden for, er fastlagt. Vi er lykkedes med at komme tættere på vores partnere i de lande, vi arbejder i, og et vigtigt fokuspunkt nu er at sikre stærke kirkelige partnere i alle vores programlande.”

Netop det faktum at kursen for Danmissions arbejde er sat, gør også, at han med ro i sindet giver rorpinden videre til en ny formand – eller formentligt et nyt formandskab. Bestyrelsen meddelte i foråret, at den indstiller næstformand Louise Buch Viftrup som ny formand og bestyrelsesmedlem Michael H. Munch som ny næstformand.

”Jeg er utrolig glad for, at vi kan indstille to dygtige kandidater, der har været med til at sætte retningen og ønsker at fortsætte den,” siger han.

Men selvom kursen er sat, er der forsat meget at gøre, hvis man spørger den afgående formand.

”En af de store opgaver, der skal løses, er at nå bredere ud. Flere skal få øje på Danmissions arbejde og få lyst til at være med. Det betyder, at vi er nødt til at gøre ting anderledes, end vi har været vant til. Det bliver ikke uden udfordringer, og det kommer til at kræve meget af os.” 

Vi skal være flere
Han mener, at det er helt afgørende, at flere bliver engageret i Danmission.

”Vi skal være bredt forankrede i befolkningen og i folkekirken. Vi skal fortsat være landets bredest funderede missions- og udviklingsorganisation. Det er det, der er med til at gøre os interessante og relevante. Helt fra begyndelsen har Danmission være en folkeligt forankret og demokratisk organisation, man kan sige, det er en del af vores dna.”

Derfor mener Morten Skrubbeltrang også, at det er helt afgørende det arbejde, som Danmissions bestyrelse har sat i gang vedrørende den demokratiske struktur i organisationen.

”Det handler ikke om, at vi ideologisk set skal ændre på, hvem vi er. Det handler om, at vi skal justere vores organisation, så strukturen netop understøtter det, vi siger, vi er. Lige nu oplever vi, at vores struktur spænder ben for os. Det er vigtigt at få ændret.”

En af de ting, som en ny struktur bør understøtte og favne, mener Morten Skrubbeltrang, er danskernes mere flygtige måde at engagere sig på i frivilligt arbejde.

”I Danmission har vi bygget vores organisation på en generation af frivillige, der har været utroligt trofaste og en generation, der lægger et livslangt engagement. Det har jeg meget stor respekt for, men desværre er den type af frivillige en uddøende race. Derfor er vi nødt til at justere vores struktur, så vi ikke mister det umistelige. Nemlig at vi fortsat forbliver en medlemsbaseret, demokratisk organisation, hvor vores medlemmer har reel indflydelse.”

Han tænker sig om et øjeblik. Og konstaterer så.

”Os der allerede er en del af Danmission er det jo, fordi det giver mening for os, og fordi vi holder af den måde, vi gør ting og taler om ting. Derfor vil det kræve noget af os at gøre ting på nye måder. Og at tale om vores arbejde på nye måder.”

Han peger på to nye partnerskaber, som netop vil kræve noget nyt af os.

”Vores nye samarbejder med FDF og Silkeborg Højskole gør, at vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet; hvordan taler vi om tingene, så det også giver mening for FDF’ere og højskolelever? Her må vi give køb på plejer og internt kodesprog,” lyder hans opfordring.

Der er brug for Danmission – herhjemme og ude i verden
På samme måde peger han på, at han i sit virke som præst møder mange mennesker, der er utroligt engagerede i deres lokale sognekirke, men ikke oplever, at engagementet i den globale kirke giver mening for dem.

”For mig er det afgørende for min forståelse af at være kirke, at vi er en del af en verdensomspændende kirke. Men hvordan kan vi gøre det relevant for flere? Det er en vigtig opgave, fordi Danmission netop kan hjælpe kirken i Danmark til at være en del af den globale kirke. Både i ord og handling,” siger han.

Der er altså brug for Danmission – både herhjemme i Danmark, men også ude i verden.    

”I mødet med vores partnerorganisationer står det altid klart for mig, at vi i Danmission gør en konkret forskel for konkrete mennesker ude i verden. Da jeg i forbindelse med vores 200-års jubilæum mødte vores partnere i Myanmar, gjorde det stort indtryk på mig at høre dem fortælle om situationen i deres land. Her stod det meget klart, at den er dybt kompliceret og ulykkelig. Så kan vi komme med vores strategier og planer, men her er der en hverdag og en virkelighed, der taler højere. Det er, når vi møder det levede liv, at der for alvor kommer noget på spil,” siger Morten Skrubbeltrang.

Og skal han komme med et sidste godt råd til den nye formand – og generalsekretær – vil det da også være: Vær tålmodige!

”Jeg har selv skullet øve mig i at praktisere tålmodighed. Vi er nået langt, men der er fortsat mange muligheder, og så meget vi gerne vil nå. Men det er vigtigt, at vi gør tingene i den rigtige rækkefølge, og uden at filmen knækker. Både når det gælder arbejdet herhjemme og ude i verden. Jeg glæder mig til at følge arbejdet fra sidelinjen, og jeg glæder mig over, at der er gode folk, der vil bære videre.”