Mere end 300 millioner timer. Så meget tid bruger danskerne årligt på frivilligt arbejde.

Danmark kan bryste sig af at være et af de lande, hvor flest engagerer sig frivilligt. Hele 40 procent af befolkningen er frivillige, og det tal har ikke ændret sig væsentligt siden årtusindskiftet. Til gengæld er måden, vi yder frivilligt arbejde på, under hastig forandring, fortæller Lasse F. Petersen, medejer og konsulent i virksomheden Ingerfair, som understøtter organisationers arbejde med frivillighed.

”Hvis man kigger på statistikken, så ligner selve strukturen af det frivillige arbejde i høj grad det, vi så for 5-10 år siden. Det, der har ændret sig, er måden, vi er frivillige på. Menneskene bag frivilligheden ændrer sig, og deres engagement ændrer karakter.”

Den store generationsudfordring
Kaster man et blik ud over Foreningsdanmark, er tendensen den samme blandt langt de fleste organisationer: Medlemstallene falder, og der er behov for flere og yngre ildsjæle for at sikre organisationernes fremtid.

Udviklingen er drevet af, at nye generationer kommer til, som har helt andre forventninger til, hvad det vil sige at være frivillig, mener Lasse F. Petersen.

På den ene side står de ældre generationer – mellemkrigsgenerationen og babyboomerne. Deres frivillige arbejde er kendetegnet ved loyalitet og livslangt engagement. De værdsætter faste opgaver og struktur og sætter pris på en klar ledelse, der går forrest og sætter retningen, fortæller han. 

På den anden side står ”nytilkommerne” i Frivilligdanmark fra generation Y, X og Z. Selvom de tre generationer langt fra er ens, har de det til fælles, at de efterspørger større fleksibilitet og foretrækker et mere løst tilknyttet engagement.

”De yngre generationer vil gerne være frivillige på deres egne præmisser. De vil udfordre mødestrukturerne og gøre tingene på deres egen måde, og de kræver indflydelse og fleksibilitet. Mange yngre frivillige engagerer sig for eksempel ikke i faste og tilbagevendende opgaver, men vælger i stedet spontane og kortvarige frivillige engagementer, der passer ind i deres travle liv.”

Frivillige i Danmission er blandt andet engagerede i stiftsbestyrelser, genbrugsbutikker, børnelejre og landekredse. Foto: Danmission

Stiller krav til organisationerne
Organisationer som Danmission, der tidligere har været vant til mere traditionelle former for frivillighed, skal derfor tilpasse sig, hvis de vil tiltrække yngre frivillige. Det er afgørende, at forandringen starter internt i organisationen, og at ansatte klædes ordentligt på til at facilitere nye og mere bæredygtige frivilligmiljøer, understreger Lasse F. Petersen.

”Det bedste, man kan gøre, er at teste nye tilgange. Pilotprojekter og prøvehandlinger kan være vejen frem, så man lader lokalafdelinger køre videre, men starter nye aktiviteter op sideløbende.”

En ny tilgang kan for eksempel være at fokusere mere på aktiviteter og interessefællesskaber og ”slanke” det formelle organisationsdemokrati, så færre sidder med om bestyrelsesbordet og i kortere tid ad gangen.

”Det vigtigste er at sikre, at de rette kompetencer er til stede, og at dem, der virkelig brænder for en sag, får lov til at bidrage til det, de synes er sjovt, uden at de nødvendigvis skal binde sig til en bestyrelse eller i mange år ad gangen.”

Samtidig kan traditionelle medlemsforeninger skele til andre dele af foreningslivet, der ikke har problemer med at rekruttere nye frivillige, siger Lasse F. Petersen.

”Den arrangement- og eventbaserede form for frivillighed som festivaler og idrætsforeninger buldrer derudad. Det samme så vi med mere politisk fokuserede frivilligindsatser for eksempel i forbindelse med flygtningekrisen i 2015.”

Kompleksiteten bliver større
Skal man kigge i krystalkuglen, forudser han, at frivilligheden vil forblive stabil i Danmark, men at den tid, danskere bruger på frivilligt arbejde, vil ændre sig.

”Antallet af frivillige vil formentlig forblive omkring 40 procent, som det har gjort i mange år. Men vi kan allerede se i undersøgelser, at antallet af timer, vi bruger på frivillighed, er faldende,” siger han.

Således er antallet af timer, danskerne månedligt bruger på frivilligt arbejde, faldet fra 17 timer i 2004 til 15,5 timer i 2020, ifølge Frivillighedsundersøgelsen fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra 2020.

Spørger man Lasse F. Petersen, skyldes det delvist, at der i dag er et utal af foreninger og frivillige aktiviteter, der konkurrerer om danskernes tid. Men også at kompleksiteten blot bliver større og større, i takt med at nye generationer kommer til og stiller nye krav til organisationerne.

”Vi har haft nogle meget store generationer, som har formet frivilligheden i Danmark. Men de kommende generationer er mindre og er præget af de store skred, der er sket i forhold til for eksempel teknologi, arbejdsmarked og ledelse. Det kommer til at stille krav til organisationerne om at tænke nyt og skabe rammer, der appellerer bredt.”

Danmisson er i gang med en proces, som skal gøre det nemmere for nye frivillige og medlemmer at engagere sig i organisationen. Læs mere om arbejdet med en ny demokratisk struktur her.

”Det vigtigste er at sikre, at de rette kompetencer er til stede, og at dem, der virkelig brænder for en sag, får lov til at bidrage til det, de synes er sjovt, uden at de nødvendigvis skal binde sig til en bestyrelse eller i mange år ad gangen.”

Lasse F. Petersen, medejer og konsulent i virksomheden Ingerfair

Frivillighed i Danmark i tal

40 % af danskerne har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år.

46 % af alle frivillige beskriver deres engagement som ”episodisk”, mens 48 % af frivillige beskriver deres engagement som fast og kontinuerligt.

Danskere mellem 36 og 45 år er de mest frivillige. Den aldersgruppe, hvor der er næstflest frivillige, er blandt de ældre mellem 66 og 75 år.

Størstedelen af de frivillige – hele 68 % procent – er tilknyttet en frivillig forening eller organisation. 

Antallet af timer, danskerne månedligt bruger på frivilligt arbejde, er faldet fra 17 timer i 2004 til 15,5 timer i 2020.

Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2020, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd)



Ældre Sagen: Sådan arbejder vi med frivillighed

Ældre Sagen er Danmarks næststørste frivilligorganisation med over 20.000 frivillige fordelt over hele landet. Organisationens rekrutteringssucces handler blandt andet om at skabe aktiviteter, der engagerer nye frivilliggrupper, fortæller underdirektør og frivilligchef, Lars Linderholm. Han giver her tre gode råd til arbejdet med at engagere frivillige.

  • Skab fleksible rammer
    “Vi ser en tendens i hele samfundet til, at frivillige ønsker mere fleksibilitet og mindre bundethed, og det har vi tilpasset os til ved at skabe frivilligindsatser, der er lette at engagere sig i. Vi arbejder meget med digitalisering, ad hoc-frivillighed og eksperimenterer også med nye måder at hverve frivillige. For eksempel med vores “Drømmeløber”-projekt, hvor frivillige løber for at opfylde en ældres drøm eller ønske. Projektet organiseres gennem Facebook, og man kan som frivillig byde sig til, når det passer én selv. Det har været en stor succes, og vi ser, at folk gerne vil hjælpe, når opgaverne er konkrete og overskuelige.”


  • Gør det nemt og ubureaukratisk at være frivillig
    “Det er vigtigt at have en stærk organisering bag kulisserne, så frivillige oplever, at arbejdet er godt koordineret og ikke bliver en byrde. Det gælder både for dem, der udfører opgaverne, og for dem, der leder aktiviteterne. Vi arbejder for eksempel med det, vi kalder ”To på alle poster”. Det kan være ensomt og ufleksibelt at være aktivitetsleder, men hvis man er to om at have ansvaret for en aktivitet som for eksempel et motionshold, kan man med god samvittighed melde fra for at tage i sommerhus eller passe børnebørnene.”


  • Tilbyd aktiviteter, der engagerer nye frivilliggrupper
    “Vi oplever, at der kommer nye grupper af frivillige til, hver gang vi tilbyder nye typer af frivillige aktiviteter. I Ældre Sagen har vi flest kvindelige frivillige, og derfor arbejder vi også målrettet med at skabe aktiviteter, der henvender sig til mænd. Vi har haft kæmpe succes med det, vi kalder ”Mandefællesskaber”, som startede op i 2020 og nu snart er landsdækkende. Vi har blandt andet grundlagt reparationscaféer, hvor mændene strømmer til.”