Til daglig har jeg min gang på vores landekontor i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, men af og til er det relevant at tage til provinsen for at mødes med Danmissions partnerorganisationer.
Sådan en tur vil jeg gerne tage jer med på her.
En tidlig lørdag morgen sætter jeg mig ind i en lille minibus sammen med en kollega fra landekontoret, en repræsentant fra vores partnerorganisation Peacebridges Organization, en af deres partnere samt vores chauffør.
Vi kører afsted mod provinsen Kratie, som ligger cirka seks timers kørsel nordøst for Phnom Penh. Jeg har efterhånden været godt omkring i Cambodja, men dette er min første tur til Kratie. Her arbejder Danmission blandt andet med tros- og religionsfrihed, der er et af vores vigtige indsatsområder i Cambodja i disse år. Selvom der officielt er religionsfrihed i landet, er der i praksis forskel på, hvordan eksempelvis kristne og muslimske trossamfund behandles sammenlignet med det dominerende buddhistiske trossamfund. Derfor samarbejder vi med forskellige lokale partnerorganisationer om at skabe opmærksomhed om religiøse minoriteters rettigheder til at praktisere deres tro.
Tros- og religionsfrihed i fokus
I dag skal vi til Kratie-provinsen for at deltage i et arrangement om tros- og religionsfrihed, som er arrangeret af Danmissions lokale partnerorganisationer og repræsentanter fra lokalsamfundet. De har inviteret religiøse ledere og repræsentanter fra lokale myndigheder til at diskutere tros- og religionsfrihed.
Efter godt otte timer er vi fremme. Vi har holdt et frokoststop på vejen, sejlet med færge over Mekongfloden og kørt på dårlige veje. Det er sidst på eftermiddagen, og vi er ankommet til et typisk cambodjansk hus på høje pæle. Vi er ude på landet, godt to timers kørsel fra Kratie By.
Her har vi en aftale med Vanna og hans familie om at kunne overnatte hos dem. Vanna er med til at stå for det omtalte arrangement, og så er han med i Prey Lang Community Netværket, som Danmission arbejder sammen med om at beskytte den truede skov i Cambodja. Jeg har mødt Vanna flere gange i Phnom Penh, så det er særligt at komme hjem til ham. Jeg tænker på, at han ofte kører den lange tur, jeg lige har kørt, for at kunne bidrage til Danmissions vigtige arbejde. Vi bliver taget varmt imod af ham og hans hustru og deres to små nysgerrige, men generte piger.
På et tidspunkt kommer en sælger forbi på sin moto, som man kalder en mindre motorcykel i Cambodja. Med sig har han et lille udvalg af grøntsager, kager og en pose fuld af fisk. Vannas hustru og en af mine rejsefæller bliver hurtigt enige om aftenens menu: Fisk med stegte grøntsager.
Lige inden solnedgang kommer to unge drenge kørende. Med sig har de fire store tønder. De har fået lov til at pumpe vand op fra det vandhul, som familien har på deres grund. Mange i området mangler vand, da det efterhånden er flere måneder siden, det har regnet. Lidt efter kommer der også et par piger på en cykel. De kommer hver dag for at tage bad i familiens badeværelse.
Uforudsigelighed og ventetid
Nogle af de ting, jeg har haft sværest ved at vænne mig til i Cambodja, er uforudsigeligheden og ventetiden. Der kan godt gå flere timer med at vente. Efterhånden ved jeg, at det er et vilkår, så jeg er blevet bedre til at slappe af i en hængekøje, følge med i madlavningen eller gå en tur på grunden.
Uforudsigeligheden i denne sammenhæng bliver tydelig, netop som vi har nydt et udsøgt aftensmåltid, (som vi måtte skynde os at indtage før hvalpe og høns gjorde det). Jeg tror egentlig, vi er på vej i seng, men så er der én, der foreslår, at vi tager hen til det sted, hvor morgendagens arrangement skal holdes. Det viser sig, at der er gang i en mindre byfest med et lille tivoli, madboder og dansegulv. Der er også mulighed for at bidrage økonomisk til arrangementet og få hilst på nogle af arrangørerne.
Meningsfuld dialog
Næste morgen vågner vi tidligt og gør os klar til at komme afsted til arrangementet, der starter klokken 7.30. Vi får serveret grød med grøntsager som velkomst, og herefter går programmet i gang. Der er inviteret paneldeltagere fra de lokale myndigheder samt forskellige religiøse trosretninger. Der er folk fra hele lokalområdet, som arrangørerne har inviteret personligt ved at køre fra hus til hus. Det er første gang i denne provins, at der afholdes et arrangement, hvor religiøse ledere og repræsentanter fra lokale myndigheder diskuterer tros- og religionsfrihed. Det er meningsfuldt at være med til og spændende, hvad det kommer til at betyde fremadrettet. Jeg er taknemmelig for på en meget konkret måde at opleve samarbejdet mellem Danmission, vores lokale partnere og et lokalsamfund.
Efter frokost går turen hjemad, og der er heldigvis tid til et lille stop ved Mekongfloden, hvor vi nyder udsigten. Kratie er et af de steder, hvor floden er bredest, og her kan man opleve den truede floddelfin, hvis man er heldig. Et andet forfriskende stop på vejen hjem gør vi hos nogle kvinder, der er engageret i et andet af Danmissions projekter. De har friske mangoer og pomelofrugt klar til os.
Midt på aftenen lander vi i Phnom Penh. Jeg er træt, men taknemmelig for at have set endnu en bid af dette smukke land – og for det givende møde med Danmissions lokale partnerorganisationer.
Serie: Brev fra en udsendt
I denne serie giver vi ordet til vores udsendte medarbejdere i Østafrika, Mellemøsten, Cambodja og Myanmar, som fortæller om deres arbejde og liv som udsendte for Danmission.
Her møder du Danmissions kommunikations- og engagementsmedarbejder i Cambodja, Lærke Lysemose Christensen. Hun blev udsendt til hovedstaden i Cambodja, Phnom Penh, hvor Danmissions landekontor ligger, i september 2022.