Ibrahim Al Hishaan var blot fire år gammel, da borgerkrigen i Syrien begyndte. Han er en del af en generation af syriske børn og unge, som nærmest aldrig har kendt til andet end krig. Han er også én af 1.500 børn og unge, der får psykosocial hjælp og et frirum fra en tung hverdag på seks børnecentre i Syrien, som Danmission støtter.
Og behovet for hjælp er stort: Borgerkrigen har kastet fire ud af fem syrere ud i fattigdom, og omkring 2,4 millioner syriske børn går ikke i skole, ifølge UNICEF. Særligt hårdt ramt af borgerkrigen er landets børn og unge, som lider under fysiske og psykiske mén, vold og mangel på adgang til basale fornødenheder.
Med støtte fra Danmission driver den lokalt forankrede organisation Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) seks børnecentre i Syrien, nogle i landdistrikter og andre i byområder. Her får børn og unge mad og hjælp til at bearbejde svære oplevelser, og børn får plads til at lege og være børn, mens unge får mulighed for at tage del i ungdomsaktiviteter og meningsfulde fællesskaber.
17-årige Ibrahim Al Hishaan deltager på ungdomsholdet kaldet ”Bridges” (Broer) på børnecentret i Jaramana.
”Jeg begyndte at føle, at jeg har venner her, som jeg godt kan lide at mødes med hver uge. Jeg føler mig mere glad, når jeg er her, end jeg nogensinde har været før,” siger Ibrahim Al Hishaan.
Traumer i bagagen
Ibrahim Al Hishaans familie er oprindeligt fra provinsen Idlib, men krigen tvang dem på flugt til Jaramana lidt sydøst for Syriens hovedstad, Damaskus. Krigen har trukket et spor af flugt og utryghed gennem Ibrahim Al Hishaans liv. De krigshandlinger, han i en ung alder var vidne til, har efterladt ham med traumer, angst og problemer med at håndtere sine følelser.
Da Ibrahim Al Hishaans familie blev fordrevet til Jaramana, gik det hårdt ud over farens helbred, og han kunne ikke længere arbejde og forsørge familien. Som den ældste søn føler Ibrahim Al Hishaan et ansvar for sin familie, mens han også forsøger at passe sin skolegang. Han arbejder som bud og tjener en beskeden timeløn, som bidrager til familiens indkomst.
På ”Bridges”-holdet deltager Ibrahim Al Hishaan i aktiviteter og er med til at skabe initiativer i lokalområdet. Selvom ungdomsprogrammet gør, at han nogle timer om ugen må tage fri fra sit arbejde, opvejer de sociale og mentale fordele hans økonomiske tab:
”Når jeg er færdig med et møde, mærker jeg en bølge af energi. Det kompenserer for de mistede arbejdstimer, fordi møderne genoplader min energi for resten af ugen”.
Mening midt i håbløsheden
Programmerne på de seks børnecentre er drevet af frivillighjælpere som 32-årige Inas Amer fra Soueida i det sydvestlige Syrien.
”Arbejdet giver mig en følelse af, at jeg er en del af et team, og at vi er med til at gøre en vigtig forskel. Jeg føler, at det er mit andet hjem,” fortæller Inas Amer.
Derfor er centrene ikke bare vigtige for at give hjælp til børn og deres forældre, men også for at skabe modstandsdygtighed og mening i en tilværelse, der for mange er præget af fortvivlelse og håbløshed efter 12 års borgerkrig i Syrien.
Det fortæller Danmissions regionschef i Mellemøsten, Kirsten Auken:
”Børnenes forældre får mulighed for at møde og engagere sig med voksne fra andre grupper, som de normalt har meget lidt kontakt med. For eksempel skabes der kontakt mellem kristne og muslimer.”
På den måde styrker centrene ikke blot børnenes fysiske og mentale sundhed, men bidrager også til at nedbryde frygt og stereotyper mellem splittede grupper i det borgerkrigsramte land.
”Det er en fuldstændig afgørende ting i et kriseramt land som Syrien,” understreger regionschefen.
Fakta om børnecentrene
I 2017 etablerede civilsamfundsorganisationen Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) fem børnecentre i Syrien, mens det sjette center blev oprettet i 2022.
Centrene drives af FDCD og yder hjælp til omkring 1.200 børn og 300 unge med støtte fra Danmission.
På børnecentrene får børn, unge og deres forældre mad, psykosocial støtte og hjælp til at bearbejde traumer. Samtidig får unge mulighed for at deltage i ungdomsaktiviteter.
Formålet er at yde omsorg og beskyttelse til udsatte børn og unge, der er ramt af krigen, men også at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet mellem internt fordrevne og værtssamfundene.