Kristen i Cambodja

”Hvis du bliver kristen, kan du ikke blive gift.” 

Sådan lød en advarsel fra Sreymak Havs tante, da Sreymak Hav konverterede til kristendom. 

Sreymak Hav er vokset op i en buddhistisk familie i en landsby syd for Phnom Penh, Cambodjas hovedstad. Under coronakrisen begyndte hun at læse Biblen med nogle samboer og havde en følelse af, at nogen eller noget rørte hende. Kort efter konverterede hun. 

Men at konvertere til kristendom i et hovedsageligt buddhistisk land er ikke let. Og da Sreymak Hav senere blev forelsket og ønskede at gifte sig med en kristen mand, blev hun mødt med stor modstand. 

”Det blev tolket som respektløst, at jeg havde fundet en kristen. Jeg var bange for at introducere ham for min familie, for jeg kunne godt mærke, at de ikke var tilfredse med mig og nok ikke ville støtte mit valg,” forklarer Sreymak Hav. 

Mangel på ritualer 
Selvom flere og flere i Cambodja konverterer til kristendommen, er de stadig et meget småt mindretal sammenlignet med det buddhistiske majoritetssamfund.  

Og selvom religions- og trosfrihed er sikret i Cambodjansk lovgivning oplever mange stadig diskrimination og marginalisering.  

Det er en af årsagerne til, at Danmission, i samarbejde med Continuing Learning Organization, hjælper det lokale kirkesamfund og de kristne ledere i Cambodja med at udvikle og implementere en teologi, der er både nærværende og relevant i deres samfund. 

Blandt andet ved at udvikle kristne praksisser omkring traditioner som bryllupper og begravelser – for hvordan bliver man overhovedet gift, når det kristne bryllupsritual ikke eksisterer endnu? 

Ville giftes i sin hjemby 
Selvom Sreymak Hav ikke fandt støtten hos sine forældre, fandt hun den til gengæld hos sin tante og onkel, og i samarbejde fik de blødt forældrene op. Forældrene indvilligede i at møde hendes udvalgte, og i sidste ende gik de endda også med til, at hun kunne gifte sig med ham. 

Men hvis Sreymak Hav skulle have et kristent bryllup, mente forældrene ikke, at hun kunne blive gift i sin hjemby, hvilket ellers er dybt forankret i Khmer-kulturen. De mente i stedet, at hun skulle giftes i en kirke, og det skabte stor splid mellem forældre og datter. 

”Jeg blev virkelig ked af det, for jeg havde en følelse af, at det betød mere for dem, hvad andre tænkte, end hvad jeg ønskede. Jeg spurgte min mor, om hun overhovedet elskede mig,” erkender Sreymak Hav. 

Det blev en øjenåbner for hendes forældre, der efterfølgende gik med til, at brylluppet kunne finde sted hos dem. 

Et studie skaber bro 
Sreymak Havs oplevelse og kamp for accept er ikke unik. 

Efter De Røde Khmerers folkedrab (1975–1979) og årtiers genopbygning er den kristne kirke stadig i gang med at genfinde sin plads i det cambodjanske samfund. Mange vestlige kirkesamfund har oprettet kirker med en teologisk forståelse, der ofte står i kontrast til Khmer-kulturen. 

”Vi oplever et stort dilemma: Skal vi ære vores familie eller være tro mod vores tro og os selv?,” siger Noa Sokhom, leder af Continuing Learning Organization, der understøtter det kristne mindretal og de kristne ledere i Cambodja. 

For at imødekomme udfordringerne nedsatte Sokhom og det lokale kirkesamfund en komité, der i 2021 offentliggjorde studiet: Research into Khmer Christian Culture and Traditions about Weddings. Formålet var at skelne mellem religiøse og kulturelle elementer i bryllupsritualer – og finde en måde til at integrere Khmer-traditioner i kristne ceremonier. 

Traditioner og tro 
Den bog blev en vigtig del af Sreymak Hav og hendes mands bryllup. Et cambodjansk bryllup varer typisk flere dage, hvorimod et kristent bryllup er veloverstået på få timer. Det opleves som meget utilfredsstillende i Khmer-kultur. 

Men ved at kombinere kristne og Khmer-elementer lykkedes det Sreymak Hav at skabe en ceremoni, der respekterede begge verdener. Hun og hendes mand valgte at inkludere klassiske Khmer-ritualer, der har til formål at vise respekt for familien, som for eksempel fodvask for at bygge bro.  

Normalt vasker bruden fødder på sin kommende mand, men parret besluttede sig for også at vaske fødder på Sreymak Havs forældre for at demonstrere deres respekt for dem. Mange buddhister og Khmer-folk i Cambodja har nemlig en opfattelse af, at kristne ikke kan lide deres forældre. 

”Vi viste, at kristne også både ærer og elsker deres familie. Det var meget vigtigt for os,” siger hun. 

Vildfarne sjæle 
Selvom nogle af de ældre familiemedlemmer var skeptiske og på dagen også gjorde opmærksom på deres utilfredshed, endte brylluppet med at skabe større forståelse. 

”Min far og jeg taler nu mere åbent om kristendommen,” fortæller Sreymak Hav. 

Flere i hendes hjemby har siden udtrykt interesse for lignende ceremonier. 

Noa Sokhom ser dog stadig udfordringer i mødet mellem det traditionelle og det kristne. 

”Vi mangler at udvikle kristne begravelsesritualer. Buddhisterne tror, at vores sjæle farer rundt, hvis der ikke er en munk til stede til begravelsen.” 

Han håber, at fremtidige studier kan skabe endnu større harmoni mellem tradition og tro.